Afghanistan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
د افغانستان اسلامي دولت
De Afghanistan Eslami Dawlat
Afghanistans flag Afghanistans nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Ukendt
Nationalmelodi: Soroud-e-Melli
Afghanistans placering
Hovedstad Kabul
34°31′ N 69°10′ E
Største by Kabul
Officielle sprog pashto (afghansk), dari (persisk)
Regeringsform Islamisk Republik
Hamid Karzai
Uafhængighed
af Storbritannien
19. august 1919
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
647.500 km² (nr. 40)
0,94 %
Indbyggertal
 • 2007 anslået

 • ukendt folketælling

 • Tæthed
 
31.182.207 (nr. 38)

ukendt

46,2/km² (nr. 125)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
5,392 mia. USD (nr. 123)
800 (nr. 178)
Valuta Afghani (AFN)
Tidszone
 • Sommer (DST)
+4,5 (UTC)
+4,5 (UTC)
Internetdomæne .af
Telefonkode +93
Kendingsbogstaver (bil) AFG
Luftfartøjsregistreringskode YA

Afghanistan, officielt Den Islamiske Republik Afghanistan (Pashto: د افغانستان اسلامي جمهوریت, persisk: جمهوری اسلامی افغانستان), er en indlandsstat, der ligger nogenlunde i Asiens centrum. Landet bliver skiftevis betegnet som geografisk beliggende i Centralasien,[1][2] Sydasien[3][4] og Mellemøsten.[5][6][7], og har religiøse, etno-lingvistiske og geografiske forbindelser med de fleste af dets nabostater. Det grænser op til Pakistan mod syd og øst,[8] Iran mod vest, Turkmenistan, Usbekistan og Tadsjikistan mod nord og Folkerepublikken Kina i det fjerneste nordøst. Navnet Afghanistan betyder Afghanernens Land.

Afghanistan er en kulturelt forskellig nation, en mellemting mellem den østlige og den vestlige verden, og har været et gammelt centrum for handel og migration. Landet har en vigtig geostrategisk placering, idet det forbinder Syd-, Central- og Sydvestasien. Gennem dets lange historie har landet haft flere invaderende og besættende fjender, mens der på en anden hånd også er set lokale entiteter, der har besat store områder for at skabe deres egne riger. Ahmad Shah Durrani skabte Durrani-riget i 1747 med hovedstad i Kandahar.[9] Efterfølgende blev hovedstaden flyttet til Kabul, og de fleste territorier overgivet til de tidligere nabolande. I det 19. århundrede blev Afghanistan en bufferstat i "Det Store Spil" mellem Britisk-Indiske Rige og Russiske Rige. 19. august 1919, efter den tredje anglo-afghanske krig, opnåede landet fuld uafhængighed fra Storbritannien omkring dets udenrigsaffærer.

Siden de sene 1970'ere har Afghanistan lidt under vedvarende og brutale borgerkrige, der inkluderede udenlandske indblandinger i form af den sovjetiske invasion i 1979 og den nutidige Krig i Afghanistan, der afsatte Taliban-regeringen. I slutningen af 2001 autoriserede FN's sikkerhedsråd oprettelsen af en hjælpehær (ISAF). Denne hær består af NATO-tropper, der er involveret i af hjælpe Hamid Karzais regering med at oprette en lovgivning så vel som genopbyggelsen af infrastrukturen. I 2005 underskrev USA og Afghanistan et strategisk partnerskab, der binder begge nationer til et langtidssammenhold. I mellemtiden er flere milliader US dollars blevet stillet til rådighed af det internationale samfund til genopbygningen af landet.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Afghanistan bliver ofte omtalt som «vejkrydset i Central-Asien» og landet har en turbulent historie. Regionen, som i dag hedder Afghanistan, er op gennem tiderne blevet erobret af mange fremmede herskere blandt andre perserne, Alexander den Store og Djengis Khan.

Den afghanske stat, som vi kender den i dag, opstod i 1746 under Durrani-dynastiet, men kontrollen over landets undenrigsforhold blev overgivet til Storbritannien fra 1842 helt frem til kong Amanullahs tronbestigelse i 1919.

Siden 1900 er elleve ledere blevet fjernet på udemokratisk vis: 1919 (attentat), 1929 (abdiceret), 1929 (henrettelse), 1933 (attentat), 1973 (fjernet), 1978 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1987 (fjernet), 1992 (afsat), 1996 (afsat) og 2001 (afsat).

Den sidste stabile periode i Afghanistan var mellem 1933 og 1973 da landet var under kong Zahir Shah. I 1973 gennemførte kongens svoger, Mohammed Daoud Khan, et kup. Daoud og hele hans familie blev myrdet i 1978 da det afghanske kommunistparti overtog styret gennem et kup.

Modstanden mod regeringen som fulgte var betydelig. Derudover var regeringen præget af indbyrdes konflikter. I august 1978 begyndte den amerikanske regering gennem den pakistanske efterretningstjeneste at støtte mujahedin-styrkerne med det mål at trække Sovjetunionen ind i konflikten. Da regeringen var i fare for kollaps, besatte Sovjet d. 24. december 1979 landet. Mujahedinernes frihedskamp, støttet af USA, Pakistan og andre regeringer, førte til at omkring 15.000 sovjetiske soldater mistede livet i kamphandlinger de næste ti år. Disse tab samt internationalt pres førte til, at Sovjet trak sig ud i 1989. For flere detaljer, se Den afghansk-sovjetiske krig.

Kampene fortsatte mellem forskellige mujahedin-fraktioner i årene der fulgte. Dette førte til en situation hvor forskellige krigsherrer regerede og Taliban opstod. De mest alvorlige sammenstød skete i 1994 da 10.000 mennesker fra forskellige fraktioner blev dræbt i kampene omkring Kabul. Støttet af Pakistan og Pakistans allierede (bland andre CIA) udviklede Taliban sig til en politisk og religiøs magtfaktor og tog til sidst magten i 1996. Taliban formåede at erobre 90% af landet, bortset fra Nordalliancens fæstninger først og fremmest i nordøst. Taliban forsøgte at gennemføre en streng tolkning af islamisk Sharia-lov. Alliancen mellem Pakistan og Taliban gav muslimske terrorister støtte og et trygt gemmested (særlig Osama bin Ladens al-Qaida) og Afghanistan blev centrum for islamisk terrorisme.

Den amerikansk ledede alliances militære intervention som startede 7. oktober 2001 førte til Talibans fald. Angrebet var et svar på terroristangrebet i USA 11. september. Sent i 2001 mødtes ledere fra modstandsgrupperne i Afghanistan og de omkringliggende områder til et mødte i Bonn. Der blev man enige om en plan for oprettelsen af en ny regeringsstruktur med Hamid Karzai som formand for en afghansk overgangsstyre. Efter et landsdækkende Loya jirga i 2002 blev Karzai valgt til præsident.

Udover sporadiske voldelige politiske optøjer og pågående militære aktioner for at udrense resterne af al-Qaida og Taliban, kæmper landet med enorm fattigdom, lokale krigsherrer, en meget svag infrastruktur og titusindvis af landminer.

I marts 2002 rystede en række jordskælv Afghanistan hvorunder 1.800 mistet livet og tusindvis af hjem blev ødelagt. Over 4.000 mennesker kom til skade. Jordskælvene skete i Samangan-provinsen (3. marts) og Baghlan-provinsen (25. marts). Det sidste var det værste og førte til flest omkomne. Internationale autoriteter støttede den afghanske regering i denne situation.

Afghanistan ledes nu af præsident Hamid Karzai, der blev valgt i oktober 2004. Det nuværende parlament blev valgt i 2005. Blandt de valgte regeringsmænd var tidligere mujahadenere, Talibanmedlemmer, kommunister, reformister og islamiske fundamentalister. 28% af de valgte var kvinder, 3 procentpoint mere end grænsen på 25%, der er garanteret af grundloven. Dette gjorde Afghanistan, der længe var kendt som en kvindeundertrykkede stat under Taliban, til et af de førende lande i verden når det kommer til kvindelig repræsentation i parlamentet. Konstruktionen af en ny parlamentsbygning blev påbegyndt 29. august 2005.

[redigér] NATOs intervention

I oktober 2001 begyndte USA med opbakning fra NATO at bombe i Afghanistan. Danmark var en af deltagerne i den amerikansk ledede koalition der invaderede landet, og har stadig tropper i landet, i det der i NATO regi hedder DANCON/ISAF.

[redigér] Politik

Politik i Afghanistan har historisk bestået af magtkampe, blodige kup og ustabile magtoverførsler. Med undtagelse af en militærjunta er landet blevet styret af næsten alle de forskellige regeringstyper gennem årene, blandt andet monarki, republik, teokrati og kommunisme. Grundloven, der blev ratificeret i 2003, omstrukturerede regeringen som en islamisk republik, der består af tre grene (den udøvende, dømmende og lovgivende magt.)

Politikere fra Afghanistan spiser frokost med den besøgende Præsident af USA George W. Bush i Kabul 1. marts 2006.
Politikere fra Afghanistan spiser frokost med den besøgende Præsident af USA George W. Bush i Kabul 1. marts 2006.

Afghanistan ledes i øjeblikket af præsident Hamid Karzai, der blev valgt i oktober 2004. Det nuværende parlament blev valgt i 2005. Blandt de valgte regeringsmænd var tidligere mujahadenere, Talibanmedlemmer, kommunister, reformister og islamiske fundamentalister. 28% af de valgte var kvinder, 3 procentpoint mere end grænsen på 25%, der er garanteret af grundloven. Dette gjorde Afghanistan, der længe var kendt som en kvindeundertrykkede stat under Taliban, til et af de førende lande i verden når det kommer til kvindelig repræsentation i parlamentet. Konstruktionen af en ny parlamentsbygning blev påbegyndt 29. august 2005.

Den afghanske højesteret ledes i øjeblikket af formand Abdul Salam Azimi, en tidligere universitetsprofessor der har været juridisk rådgiver for præsidenten.[10] Den tidligere højesteret, der blev udnævt under overgangsregeringen, var domineret af fundamentalistisk religiøse figurer, blandt andet formand Faisal Ahmad Shinwari. Retten havde afsagt flere tivlsomme kendelser, som for eksempel et forbud mod kabel-tv, et forsøg på at forbyde en kandidat ved valget i 2004 samt at begrænse kvindernes rettigheder. Derudover gik retten også ud over sin konstituelle autoritet ved at afsige kendelser om emner, der endnu ikke var blevet bragt for retten. Den nuværende ret er mere moderat og bliver ledet af mere teknokratiske folk end den tidligere ret, dog har retten endnu ikke afsagt nogen kendelser.

Afghanistan er sammen med de øvrige lande i Sydasien medlem af SAARC (en forkortelse for South Asian Association for Regional Cooperation). SAARC blev stiftet i december 1985 med det formål at fremme det regionale samarbejde, øge samhandel mellem landene og styrke Sydasiens økonomisk udvikling. Organisationen har hovedsæde i Kathmandu, Nepal, og følgende stater er medlemmer: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka samt fra april 2007 også Afghanistan.

[redigér] Administrativ inddeling

Afghanistan er administrativt inddelt i firetredive (34) provinser (velayats), og for hver provins er der en hovedstad. Hver provins er igen inddelt i distrikter, og hvert distrikt dækker normalt en by eller flere kvarterer.

Provinsens guvernør bliver udnævnt af indenrigsministeren, og distrikternes præfekter bliver udnævt af provinsens guvernør. Guvernøren er repræsentent for den centrale regering i Afghanistan, og er ansvarlig for alle administrative og formelle opgaver. Provinsens politimester bliver udnævnt af indenrigsministeren, der arbejder sammen med guvernøren omkring håndhævelsen af loven i alle byer eller distrikterne i de respektive provinser.

Der en undtagelse i hovedstaden (Kabul), hvor borgmesteren vælges af Afghanistans præsident, og er fuldstændig uafhængig af præfekturet af Kabulprovinsen.

Kort som viser provinserne i Afghanistan

[redigér] Geografi

Topografi
Topografi

Afghanistan er en indlandsstat og meget bjergrig i Syd-Centralasien, med sletter i nord og sydvest. Det højeste punkt er Nowshak i 7.485 m OHO. Store dele af landet er tørre, og ferskvandsforsyningerne er begrænsede. Det endorheiske Sistanbassin er en af de tørreste regioner i verden.[11] Afghanistan har kontinentalklima med varme somre og kolde vintre. Landet rammes ofte af mindre jordskælv, især i de nordøstlige Hindu Kush-bjergegne. Omkring 125 mennesker blev såret og 4000 dræbt i et jordskælv 30. maj 1998.

Med sine 647.500 km² er Afghanistan verdens 41. største land (efter Myanmar). Til sammenligning er landet lidt større end Texas.

I landet finder man råstofferne guld, sølv, kobber, zink og jernmalm i de sydøstlige området, ædel- og halvædelsten såsom lapis, smaragd og azur i nordøst; og potentielt en betragtelig mængde petroleum og naturgas i nord. Landet har også uran, kul, chromit, talk, barit, svovl, bly og salt.[12][13][14][15] Dog forbliver disse store mineral- og energikilder stort set ubrugte på grund af effekterne af den sovjetiske invasion og den efterfølgende borgerkrig. Der er planer om en udnyttelse af råstofferne i nær fremtid.[16][17]

[redigér] Økonomi

Afghanistan er et ekstremt fattig land, helt afhængige af jorddyrkning og husdyrhold. Økonomien er præget af de sidste 25 års politiske og militære uro, mens ekstrem tørke har øget nationens problemer i 1998 til 2001. Store dele af befolkningen mangler fortsat mad, tøj, husly og sygehjælp. Inflationen er fortsat et alvorlig problem. Efter den amerikanskledede koalitionens krigføring førte til Talibans fald i november 2001, er mange af landets bønder gået over til at dyrke afgrøder til eksport i stedet for at dyrke mad for landets befolkning. Et godt eksempel er dyrkingen af opiumsvalmuen, som videreforædles til opium. Produktionen af opiumsvalmuen er 20 gange højere siden krigen i 2001.

Internationale forsøg på at genopbygge Afghanistan gennem det afghanske interimstyre førte til at 4,5 milliarder dollar blev givet gennem Verdensbanken. Prioriterede områder for genopbygning inkluderer skolevæsen, sundhedsvæsen og sanitære faciliteter, støtte til administration, udbygning af landbruget og genopbygning af veje, energi og telekommunikation. To tredjedele af befolkningen lever for mindre end to dollars per dag. Børnedødeligheden er 256 per 1000 fødsler.

Den norske hjælpeorganisation Afghanistankomiteen er en nordisk organisation, der har ydet et stort bidrag med støtte opbygning af infrastruktur, samt udvikling af miljø og uddannelses- og sundhedssektorerne.

[redigér] Demografi

Befolkningen i Afghanistan er inddelt i et stort antal etniske grupper. Præcise tal på størrelse og sammensætningen af de forskellige etniske grupper findes ikke, da der på det seneste ikke har været afholdt systematiske folketællinger. Derfor er de følgende tal meget unøjagtige. Sproget DariPersisk sprog udgør den største gruppe og anslåes at tales af over 70 % af befolkningen. Disse består af tadsjiker (25 %), hazarere (9 %) og stammer som aimagh med andre (4 %). Den største etniske gruppe er pashtoer med 35 %, efterfulgt af tajiker (33 %) usbekere (7 %). . turkmenere og balucher udgør 8 %. De resterende 4 % består af 30 mindre sprog. Det er almindeligt at være tosproget i Afghanistan. Et mindre antal etniske minoriteter, først og fremst sikher og hinduer taler punjabi.

Religiøst er afghanerene først og fremmest muslimer (omtrent 84 % er sunnimuslimer og 15 % shiamuslimer). Der er også hindu og sikh-minoriteter. En mange hundredår gammel jødisk minoritet på mange tusinde er forsvundet i løbet af nogle få år. Mange af disse er flygtet i løbet af borgerkrigen i 90-erne til nabolande, Europa og Amerika. Med Talibans fald er et antal sikher kommet tilbage til Ghazni-provinsen i Afghanistan.

[redigér] Infrastruktur

[redigér] Transport

Bygningen af Afghanistan-Tadsjikistan-broen, der blev færdiggjort i august 2007, og som nu er den største bro i Centralasien.[Kilde mangler]
Bygningen af Afghanistan-Tadsjikistan-broen, der blev færdiggjort i august 2007, og som nu er den største bro i Centralasien.[Kilde mangler]

Ariana Afghan Airlines er det nationale flyselskab med indenrigsflyvninger mellem Kabul, Kandahar, Herat og Mazar-e Sharif. Desuden flyves der internationalt til Dubai, Frankfurt, Istanbul samt et antal andre destinationer[Kilde mangler]. Der er også begrænsede inden- og udenrigsflyvninger tilgængelige fra Kam Air, Pamir Airways og Safi Airlines.

Landet har begrænset jernbanetransport til Turkmenistan. Der er to jernbaneprojekter igang på nuværende tidspunkt, en mellem Herat og den iranske by Mashad, mens den anden bygges mellem Kandahar og Quetta i Pakistan. De fleste mennesker der rejser fra en by til en anden benytter en busservice. Biler er i den senere tid blevet bredere tilgængelige med Land Rover-, BMW-, Toyota-, Nissan- og Hyundaiforhandlere i Kabul. Et stort antal brugte biler importeres også fra Forenede Arabiske Emirater. Næsten alle veje i landet genopbygges.

[redigér] Kommunikation og teknologi

Telekommunikationservice i landet tilbydes af Afghan Wireless, Etisalat, Roshan, Areeba og Afghan Telecom. I 2006 underskrev ministeriet for kommunikation en 64,5 millioner dollars-aftale med ZTE Corporation, en aftale der skal oprette et landsdækkende fibernetværk. Netværket vil forbedre telefon-, internet-, fjersyns- og radiotilgængeligheden i hele landet.[18]

Fjersyns- og radioudsendelser i de fleste dele af landet, både lokale og internationale kanaler.

Landets postservice er også operativt. Pakkeleveringer foretages af firmaer som FedEx, DHL samt et antal andre.

[redigér] Kultur

Mange af landets historiske monumenter er blevet beskadiget i krigene de seneste år. De to kendte Buddha-statuer i Bamiyan-provinsen blev ødelagt af Taliban, da de blev opfattet som symboler for en anden religion.

Andre kendte steder er byerne Herat, Ghazni og Balkh. Minareten af Jam, i Hari Rud-dalen, befinder sig på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder.

Befolkningen i Afghanistan er dygtige ryttere og sporten kendt som Buzkashi er populær. Afghansk mynde kommer herfra.

Før Taliban tog magten var byen Kabul hjem for mange musikere som mestrede både traditionel og moderne afghansk musik, særlig i løbet af Nauroz-festivalen. Kabul i midten af det 20. århundrede er blevet sammenlignet med Wien i det 18. og 19. århundrede.

[redigér] Noter

  1. The 2007 Middle East & Central Asia Politics, Economics,and Society Conference University of Utah
  2. "Regional Economic Outlook: Middle East & Central Asia" May 2006, International Monetary Fund
  3. CIA world factbook, Afghanistan - Geography (Location: Southern Asia)
  4. University of California, [1], University of Pennsylvania, World Bank; US maps; [2] ; University of Washington Syracuse University
  5. Middle East Network Information Center (MENIC), University of Texas at Austin
  6. Afghanistan Profile, National Geographic (accessed 20 January 2006)
  7. Afghanistan, Middle East Institute (accessed 20 January 2006)
  8. Fodnote: Indiens regering opfatter også Afghanistan som et naboland. Det skyldes, at Indien opfatter hele staten Jammu og Kashmir som en del af Indien, inklusiv den del, der grænser op til Afghanistan. En våbenhvile på initiativ af FN i 1948 fastlåste indisk og pakistansk territorie. Som konsekvens er den region, der grænser op til Afghanistan pakistansk kontrolleret.
  9. Ahmad Shah Durrani, Britannica Concise.
  10. [3] - New Supreme Court Could Mark Genuine Departure - August 13, 2006
  11. History of Environmental Change in the Sistan Basin 1976 - 2005. Hentet 2007-07-20.
  12. Afghanistan, CIA World Factbook.
  13. Gold and copper discovered in Afghanistan
  14. Uranium Mining Issues: 2005 Review
  15. 16 detained for smuggling chromites, Pajhwok Afghan News.
  16. Afghanistan’s Energy Future and its Potential Implications, Eurasianet.org.
  17. Govt plans to lease out Ainak copper mine, Pajhwok Afghan News.
  18. Ministry signs contract with Chinese company, Pajhwok Afghan News.

[redigér] Eksterne henvisninger

De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om Afghanistan:

[redigér] Se også

Personlige værktøjer
organisation
Andre sprog