Afghanistan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den Islamiske Republik Afghanistan
جمهوری اسلامی افغانستان
(persisk: Jomhūrī-ye Eslāmī-ye Afġānistān)
د افغانستان اسلامي جمهوریت
(pashto: Da Afġānistān Islāmī Jomhoriyat)
Flag Emblem
Nationalmelodi"sorude mili" eller "Soroud-e-Melli"
(ملي سرود)
(pashto: "Nationalmelodi")
Hovedstad
(og største by)
Kabul
34°31′N, 69°08′E
Officielle sprog Dari, pashto
[1]
Demonym afghaner
Regeringsform Islamisk Republik
 -  Præsident Ashraf Ghani
 -  Premierminister Abdullah Abdullah
Etableret
 -  Første afghanske stat[1] Oktober 1747 
 -  Uafhængighed fra Storbritannien
19. august 1919 
Areal
 -  Total 652.225 km2 (nr. 41)
 -  Vand (%) 0,94
Indbyggertal
 -  Anslået 2009 28.150.000[2] (nr. 37)
 -  Folketælling 1979 13.051.358 
 -  Tæthed 43,5/km2 (nr. 150)
BNP (KKP) Anslået 2010
 -  Total 21,388 mia. USD[3] (nr. 96)
 -  Pr. indbygger 760 USD[3] (nr. 172)
BNP (nominelt) Anslået 2010
 -  Total 13 mia. USD[4] 
 -  Pr. indbygger 750 USD[4] 
HDI (2007) 0,352 (lav) (nr. 181)
Valuta Afghani (AFN)
Tidszone D† (UTC+4:30)
 -  Sommer (DST) findes ikke (UTC+4:30)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
AFG
Luftfartøjs-
registreringskode
YA
Internetdomæne .af
Telefonkode +93

Afghanistan [αwˈga'niˌsdan] (pashto: افغانستان, Afġānistān), officielt den Islamiske Republik Afghanistan, er en indlandsstat, der er gografisk beliggende i Centralasien,[5][6] Sydasien[7][8] , og har religiøse, etno-lingvistiske og geografiske forbindelser med de fleste af dets nabostater. Det grænser op til Pakistan mod syd og øst,[9] Iran mod vest, Turkmenistan, Usbekistan og Tadsjikistan mod nord og Folkerepublikken Kina i det fjerneste nordøst. Det officielle sprog har siden 1936 været pashto, som tales af lidt over halvdelen af befolkningen. Det næstvigtigste sprog er persisk, der i Afghanistan kaldes dari, og dets forskellige dialekter, som tales i bl.a. Kabul. Endvidere tales baluchi, usbekisk, turkmensk, pasai, nuristani m.fl. Navnet Afghanistan betyder Afghanernes Land.

Afghanistan er en kulturelt forskelligartet nation, en mellemting mellem den østlige og den vestlige verden, og har været et gammelt centrum for handel og migration. Landet har en vigtig geostrategisk placering, idet det forbinder Syd-, Central- og Sydvestasien. Gennem dets lange historie har landet haft flere invaderende og besættende fjender, mens det på en anden side også er forekommet at folk fra området har besat store områder for at skabe deres egne riger. Ahmad Shah Durrani skabte Durrani-riget i 1747 med hovedstad i Kandahar.[10] Efterfølgende blev hovedstaden flyttet til Kabul, og de fleste territorier overgivet til de tidligere nabolande. I det 19. århundrede blev Afghanistan en bufferstat i "Det Store Spil" mellem Britisk-Indiske Rige og Russiske Rige. 19. august 1919, efter den tredje anglo-afghanske krig, opnåede landet fuld uafhængighed fra Storbritannien omkring dets udenrigsaffærer.

Siden de sene 1970'ere har Afghanistan lidt under vedvarende og brutale borgerkrige, der omfattede udenlandske indblandinger i form af den sovjetiske invasion i 1979 og den nutidige Krig i Afghanistan, der afsatte Taliban-regeringen. I slutningen af 2001 autoriserede FN's sikkerhedsråd oprettelsen af en hjælpehær (ISAF). Denne hær består af NATO-tropper, der er der for at hjælpe Hamid Karzais regering med at oprette en lovformelig stat, såvel som genopbyggelsen af infrastrukturen. I 2005 underskrev USA og Afghanistan et strategisk partnerskab, der binder begge nationer til et langtidssammenhold. I mellemtiden er flere milliarder US dollars blevet stillet til rådighed af det internationale samfund til genopbygning af landet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Afghanistans historie

Afghanistan bliver ofte omtalt som «vejkrydset i Central-Asien» og landet har en turbulent historie. Regionen, som i dag hedder Afghanistan, er op gennem tiderne blevet erobret af mange fremmede herskere blandt andre perserne, Alexander den Store og Djengis Khan.

Den afghanske stat, som vi kender den i dag, opstod i 1746 under Durrani-dynastiet, men kontrollen over landets undenrigsforhold blev overgivet til Storbritannien fra 1842, efter Den første anglo-afghanske krig (1839–1842), helt frem til kong Amanullahs tronbestigelse i 1919, efter Den tredje anglo-afghanske krig.

Europæisk inflydelse og skabelsen af den afghanske stat[redigér | redigér wikikode]

Politisk satiretegning som viser Sher Ali Khan med sine "venner" Rusland og Storbritannien (1878).

I løbet af 1800-tallet, efter de Engelsk-Afghanske krige (udkæmpet 1839–42, 1878–80, og sidste gang i 1919) og efter at Barakzai dynastiet var kommet til magten, blev Afghanistan vidne til at meget af dets territorium kom i Storbritanniens besiddelse. Storbritannien udøvede en stor grad af indflydelse, og det var ikke før Kong Amanullah Khan overtog tronen i 1919 at Afghanistan genvandt fuldstændig uafhængighed over sin udenrigspolitik. (se "The Great Game"). Under den britiske intervention i Afghanistan blev de etnisk Pashtunske territorier delt af Durand-linjen. Dette førte til et anstrengt forhold mellem Afghanistan og Britisk Indien og senere den nye stat Pakistan; i hvad som blev kendt som Pashtunistan-debaten. Den længste sammenhængende periode af stabilitet i Afghanistan var mellem 1933 og 1973 da landet blev regeret af Kong Zahir Shah.

Uafhængighed[redigér | redigér wikikode]

Siden 1919 er elleve ledere blevet fjernet: 1919 (attentat), 1929 (abdiceret), 1929 (henrettelse), 1933 (attentat), 1973 (fjernet), 1978 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1987 (fjernet), 1992 (afsat), 1996 (afsat) og 2001 (afsat).

I 1973 gennemførte kongens svoger, Mohammed Daoud Khan, et kup. Daoud og hele hans familie blev myrdet i 1978 da det afghanske kommunistparti overtog styret gennem et kup.

Modstanden mod regeringen som fulgte var betydelig. Derudover var regeringen præget af indbyrdes konflikter. I august 1978 begyndte den amerikanske regering gennem den pakistanske efterretningstjeneste at støtte mujahedin-styrkerne med det mål at trække Sovjetunionen ind i konflikten. Som følge af mujahedin-styrkernes fremgang bad den afghanske regering flere gange Sovjetunionen om militærhjælp. Sovjetunionen afviste i første omgang, men lod sig til sidst overtale, og den 24. december 1979 rykkede styrker fra Sovjetunionen ind i Afghanistan og gennemførte, hvad der i USA og andre vestlige lande blev betragtet som en besættelse af Afghanistan. Mujahedinernes kamp, støttet af USA, Pakistan og andre regeringer, førte til at omkring 15.000 sovjetiske soldater mistede livet i kamphandlinger de næste ti år. Disse tab samt internationalt pres førte til, at Sovjetunionen trak sig ud i 1989. For flere detaljer, se Den afghansk-sovjetiske krig.

Kampene fortsatte mellem forskellige mujahedin-fraktioner i årene der fulgte. Dette førte til en situation, hvor forskellige krigsherrer regerede og Taliban opstod. De mest alvorlige sammenstød skete i 1994 da 10.000 mennesker fra forskellige fraktioner blev dræbt i kampe omkring Kabul. Støttet af Pakistan og Pakistans allierede (blandt andre CIA) udviklede Taliban sig til en politisk og religiøs magtfaktor og tog til sidst magten i 1996. Taliban formåede at erobre 90 pct. af landet, bortset fra Nordalliancens fæstninger - først og fremmest i nordøst. Taliban forsøgte at gennemføre en streng tolkning af islamisk Sharia-lov. Alliancen mellem Pakistan og Taliban gav muslimske terrorister støtte og et trygt gemmested (særlig Osama bin Ladens al-Qaida) og Afghanistan blev centrum for islamisk terrorisme.

Krigen i Afghanistan 2001[redigér | redigér wikikode]

Den amerikansk ledede alliances militære intervention som begyndte den 7. oktober 2001, og som var et svar på terroristangrebet i USA 11. september, medførte at Taliban opgav sine fremskudte positioner i nord, herunder Kabul, og trak sig til deres højborg i syd, bl.a. Helmand. Sent i 2001 mødtes ledere fra modstandsgrupperne i Afghanistan og de omkringliggende områder til et mødte i Bonn. Der blev man enige om en plan for oprettelsen af en ny regeringsstruktur med Hamid Karzai som formand for en afghansk overgangsstyre. Efter et landsdækkende Loya jirga i 2002 blev Karzai valgt til præsident. Danmark deltog fra februar 2002 i den amerikansk ledede koalition, og har stadig tropper i landet, i det der i NATO regi hedder DANCON/ISAF.

Udover sporadiske voldelige politiske optøjer og pågående militære aktioner for at udrense resterne af al-Qaida og Taliban, kæmper landet med enorm fattigdom, lokale krigsherrer, en meget svag infrastruktur og titusindvis af landminer.

I marts 2002 rystede en række jordskælv Afghanistan hvorunder 1.800 mistet livet og tusindvis af hjem blev ødelagt. Over 4.000 mennesker kom til skade. Jordskælvene skete i Samangan-provinsen (3. marts) og Baghlan-provinsen (25. marts). Det sidste var det værste og førte til flest omkomne.

Kæmpe fund af råstoffer i 2010[redigér | redigér wikikode]

Amerikanske geologer og militæreksperter fra Pentagon har fundet jern, kobber, kobolt, guld og litium i store mængder. Råstofferne anslås at have en samlet værdi af 1 billion USD.[11]
Ifølge Pentagon vil Afghanistan få samme betydning for litium-industrien, som Saudi-Arabien har for olieindustrien. Litium bruges til fremstilling af batterier til bl.a mobiltelefoner, bærbare PC'er og el-biler.

Afghanistan ledes nu af præsident Hamid Karzai, der blev valgt i oktober 2004. Det nuværende parlament blev valgt i 2005. Blandt de valgte regeringsmænd var tidligere mujahadenere, Talibanmedlemmer, kommunister, reformister og islamiske fundamentalister. 28% af de valgte var kvinder, 3 procentpoint mere end grænsen på 25%, der er garanteret af grundloven. Dette gjorde Afghanistan, der længe var kendt som en kvindeundertrykkede stat under Taliban, til et af de førende lande i verden når det kommer til kvindelig repræsentation i parlamentet. Konstruktionen af en ny parlamentsbygning blev påbegyndt 29. august 2005.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Afghanistans politik

Politik i Afghanistan har historisk bestået af magtkampe, blodige kup og ustabile magtovertageler. Med undtagelse af en militærjunta er landet blevet styret af næsten alle de forskellige regeringstyper gennem årene, blandt andet monarki, republik, teokrati og kommunisme. Grundloven, der blev ratificeret i 2003, omstrukturerede regeringen som en islamisk republik, der består af tre grene (den udøvende, dømmende og lovgivende magt.)

Politikere fra Afghanistan spiser frokost med den besøgende amerikanske præsident, George W. Bush, i Kabul 1. marts 2006.

Afghanistan ledes i øjeblikket af præsident Hamid Karzai, der blev valgt i oktober 2004. Det nuværende parlament blev valgt i 2005. Blandt de valgte regeringsmænd var tidligere mujahadenere, Talibanmedlemmer, kommunister, reformister og islamiske fundamentalister. 28% af de valgte var kvinder, 3 procentpoint mere end grænsen på 25%, der er garanteret af grundloven. Dette gjorde Afghanistan, der længe var kendt som en kvindeundertrykkede stat under Taliban, til et af de førende lande i verden, hvad angår kvindelig repræsentation i parlamentet. Konstruktionen af en ny parlamentsbygning blev påbegyndt 29. august 2005.

Den afghanske højesteret ledes i øjeblikket af formand Abdul Salam Azimi, en tidligere universitetsprofessor der har været juridisk rådgiver for præsidenten.[12] Den tidligere højesteret, der blev udnævt under overgangsregeringen, var domineret af fundamentalistisk religiøse figurer, blandt andet formand Faisal Ahmad Shinwari. Retten havde afsagt flere tvivlsomme kendelser, heriblandt: forbud mod kabel-tv; et forsøg på at forbyde en kandidat retten til at opstille til valget i 2004 samt at begrænse kvindernes rettigheder. Derudover gik retten også ud over sin konstitutionelle autoritet ved at afsige kendelser om emner, der endnu ikke var blevet indbragt for domstolen. Den nuværende højesteret er mere moderat og bliver ledet af mere teknokratiske folk end tidligere. Den har dog endnu ikke afsagt nogen kendelser.

Afghanistan er sammen med de øvrige lande i Sydasien medlem af SAARC (South Asian Association for Regional Cooperation). SAARC blev stiftet i december 1985 med det formål at fremme det regionale samarbejde, øge samhandel mellem landene og styrke Sydasiens økonomisk udvikling. Organisationen har hovedsæde i Kathmandu, Nepal, og følgende stater er medlemmer: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka samt fra april 2007 også Afghanistan.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Afghanistan er administrativt inddelt i firetredive (34) provinser (velayats), og for hver provins er der en hovedstad. Hver provins er igen inddelt i distrikter, og hvert distrikt dækker normalt en by eller flere kvarterer.

Provinsens guvernør bliver udnævnt af indenrigsministeren, og distrikternes præfekter bliver udnævt af provinsens guvernør. Guvernøren er repræsentent for den centrale regering i Afghanistan, og er ansvarlig for alle administrative og formelle opgaver. Provinsens politimester bliver udnævnt af indenrigsministeren, der arbejder sammen med guvernøren omkring håndhævelsen af loven i alle byer eller distrikterne i de respektive provinser.

Der en undtagelse i hovedstaden (Kabul), hvor borgmesteren vælges af Afghanistans præsident, og er fuldstændig uafhængig af præfekturet af Kabulprovinsen.

Kort som viser provinserne i Afghanistan

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Afghanistans geografi
Topografi

Afghanistan er en indlandsstat og meget bjergrig i Syd-Centralasien, med sletter i nord og sydvest. Det højeste punkt er Nowshak i 7.485 m OHO. Store dele af landet er tørre, og ferskvandsforsyningerne er begrænsede. Det endorheiske Sistanbassin er en af de tørreste regioner i verden.[13] Afghanistan har kontinentalklima med varme somre og kolde vintre. Landet rammes ofte af mindre jordskælv, især i de nordøstlige Hindu Kush-bjergegne. Omkring 125 mennesker blev såret og 4000 dræbt i et jordskælv 30. maj 1998.

Med sine 647.500 km² er Afghanistan verdens 41. største land (efter Myanmar). Til sammenligning er landet lidt større end Texas.

I landet finder man råstofferne guld, sølv, kobber, zink og jernmalm i de sydøstlige området, ædel- og halvædelsten såsom lapis, smaragd og azur i nordøst; og potentielt en betragtelig mængde petroleum og naturgas i nord. Landet har også uran, kul, chromit, talk, barit, svovl, bly og salt.[1][14][15][16] Dog forbliver disse store mineral- og energikilder stort set ubrugte på grund af effekterne af den sovjetiske invasion og den efterfølgende borgerkrig. Der er planer om en udnyttelse af råstofferne i nær fremtid.[17][18]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Afghanistan er et ekstremt fattig land, helt afhængige af jorddyrkning og husdyrhold. Økonomien er præget af de sidste 25 års politiske og militære uro, mens ekstrem tørke har øget nationens problemer i 1998 til 2001. Store dele af befolkningen mangler fortsat mad, tøj, husly og sygehjælp. Inflationen er fortsat et alvorlig problem. Efter den amerikanskledede koalitionens krigføring førte til Talibans fald i november 2001, er mange af landets bønder gået over til at dyrke afgrøder til eksport i stedet for at dyrke mad for landets befolkning. Et godt eksempel er dyrkingen af opiumsvalmuen, som videreforædles til opium.

Opiummarker med indbygget vandingssystem i Afghanistan. Det er hovedsageligt i det sydlige Afghanistan, at der produceres opium.

Så meget som en tredjedel af Afghanistans BNP kommer fra dyrkelse af opiumvalmuen og ulovlig narkotika herunder opium og dets to afledninger morfin og heroin lige så vel som hash produktion.[1] Ifølge FN er opiumproduktionen i Afghanistan steget til nye højder i 2007, hvor produktionen blev forøget med mere end en tredjedel.[19] Omkring 3,3 millioner afghaner er involveret i produktion af opium.[20]

Internationale forsøg på at genopbygge Afghanistan gennem det afghanske interimstyre førte til at 4,5 milliarder dollar blev givet gennem Verdensbanken. Prioriterede områder for genopbygning inkluderer skolevæsen, sundhedsvæsen og sanitære faciliteter, støtte til administration, udbygning af landbruget og genopbygning af veje, energi og telekommunikation. To tredjedele af befolkningen lever for mindre end to dollars per dag. Børnedødeligheden er 256 per 1000 fødsler.

En af hovedkræfterne bag landets nuværende økonomiske genopbyggelse er returneringen af over 4 million flygtninge fra nabolande og Vesten, hvor de har har tilegnet ny energi, lyst til at iværksætte og pengeskabende færdighed så vel som den meget trængte kapital til at sætte gang i projekter. Den norske ngo Afghanistankomiteen er en nordisk organisation, der har ydet et stort bidrag med støtte opbygning af infrastruktur, samt udvikling af miljø og uddannelses- og sundhedssektorerne.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Pasthunerne udgør 35% af Afghanistans befolkning.(grøn)

Pasthunerne er den største etniske gruppe og strækker sig mod øst helt til Indus-floden i vore dages Pakistan (se kort). Derpå følger tadsjiker (27%), hazarere (25%), usbekere (9%), aimakker (3%), turkmenere (3%), balucher (2%) og 30 mindre folkeslag (4% tilsammen. Det er almindeligt at være tosproget i Afghanistan. Et mindre antal etniske minoriteter, først og fremst sikher og hinduer taler punjabi.

Religiøst er afghanerene først og fremmest muslimer (omtrent 60 % er sunnimuslimer og 35 % shiamuslimer). Der er også hindu og sikh-minoriteter. En mange hundredår gammel jødisk minoritet på mange tusinde er forsvundet i løbet af nogle få år. Mange af disse er flygtet i løbet af borgerkrigen i 90'erne til nabolande, Europa og Amerika. Med Talibans fald er et antal sikher kommet tilbage til Ghazni-provinsen i Afghanistan.

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Bygningen af Afghanistan-Tadsjikistan-broen, der blev færdiggjort i august 2007, og som nu er den største bro i Centralasien. [Kilde mangler]

Ariana Afghan Airlines er det nationale flyselskab med indenrigsflyvninger mellem Kabul, Kandahar, Herat og Mazar-e Sharif. Desuden flyves der internationalt til Dubai, Frankfurt, Istanbul samt et antal andre destinationer [Kilde mangler]. Der er også begrænsede inden- og udenrigsflyvninger tilgængelige fra Kam Air, Pamir Airways og Safi Airlines.

Landet har begrænset jernbanetransport til Turkmenistan. Der er to jernbaneprojekter i gang på nuværende tidspunkt, en mellem Herat og den iranske by Mashhad, mens den anden bygges mellem Kandahar og Quetta i Pakistan. De fleste mennesker der rejser fra en by til en anden benytter en busservice. Biler er i den senere tid blevet bredere tilgængelige med Land Rover-, BMW-, Toyota-, Nissan- og Hyundaiforhandlere i Kabul. Et stort antal brugte biler importeres også fra Forenede Arabiske Emirater. Næsten alle veje i landet genopbygges.

Kommunikation og teknologi[redigér | redigér wikikode]

Telekommunikationservice i landet tilbydes af Afghan Wireless, Etisalat, Roshan, Areeba og Afghan Telecom. I 2006 underskrev ministeriet for kommunikation en 64,5 millioner dollars-aftale med ZTE Corporation, en aftale der skal oprette et landsdækkende fibernetværk. Netværket vil forbedre telefon-, internet-, fjersyns- og radiotilgængeligheden i hele landet.[21]

Fjersyns- og radioudsendelser i de fleste dele af landet, både lokale og internationale kanaler.

Landets postservice er også operativt. Pakkeleveringer foretages af firmaer som FedEx, DHL samt et antal andre.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Mange af landets historiske monumenter er blevet beskadiget i krigene de seneste år. De to kendte Buddha-statuer i Bamiyan-provinsen blev ødelagt af Taliban, da de blev opfattet som symboler for en anden religion.

Herat

Andre kendte steder er byerne Herat, Ghazni og Balkh. Minareten af Jam, i Hari Rud-dalen, befinder sig på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder.

Befolkningen i Afghanistan er dygtige ryttere og sporten kendt som Buzkashi er populær. Afghansk mynde kommer herfra.

Før Taliban tog magten var byen Kabul hjem for mange musikere som mestrede både traditionel og moderne afghansk musik, særlig i løbet af Nauroz-festivalen. Kabul i midten af det 20. århundrede er blevet sammenlignet med Wien i det 18. og 19. århundrede.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 (Engelsk) Afghanistan. The World Factbook. CIA.
  2. Department of Economic and Social Affairs Population Division (2009) (.pdf). (Engelsk) World Population Prospects, Table A.1. 2008 revision. FN. http://www.un.org/esa/population/publications/wpp2008/wpp2008_text_tables.pdf. Hentet 12. marts 2009. 
  3. 3,0 3,1 (Engelsk) Afghanistan. Internationale Valutafond. Besøgt 1. oktober 2009.
  4. 4,0 4,1 (Engelsk) Afghanistan Sixth PRGF Review. Internationale Valutafond. Besøgt Januar 2010.
  5. The 2007 Middle East & Central Asia Politics, Economics,and Society Conference University of Utah
  6. "Regional Economic Outlook: Middle East & Central Asia" May 2006, International Monetary Fund
  7. CIA world factbook, Afghanistan – Geography (Location: Southern Asia)
  8. University of California, Countries in Southasia – CENTER FOR SOUTH ASIA OUTREACH – University of Wisconsin-Madison, University of Pennsylvania, World Bank; US maps; US info ; University of Washington Syracuse University
  9. Fodnote: Indiens regering opfatter også Afghanistan som et naboland. Det skyldes, at Indien opfatter hele staten Jammu og Kashmir som en del af Indien, inklusiv den del, der grænser op til Afghanistan. En våbenhvile på initiativ af FN i 1948 fastlåste indisk og pakistansk territorie. Som konsekvens er den region, der grænser op til Afghanistan pakistansk kontrolleret.
  10. Ahmad Shah Durrani, Britannica Concise.
  11. Afghanistan finder guld for milliarder, www.jp.dk
  12. New Supreme Court Could Mark Genuine DepartureAugust 13, 2006
  13. "History of Environmental Change in the Sistan Basin 1976 - 2005". http://postconflict.unep.ch/publications/sistan.pdf. Hentet 2007-07-20. 
  14. Gold and copper discovered in Afghanistan
  15. Uranium Mining Issues: 2005 Review
  16. 16 detained for smuggling chromites, Pajhwok Afghan News.
  17. Afghanistan’s Energy Future and its Potential Implications, Eurasianet.org.
  18. Govt plans to lease out Ainak copper mine, Pajhwok Afghan News.
  19. Afghan opium production at record high
  20. UN horrified by surge in opium trade in Helmand
  21. Ministry signs contract with Chinese company, Pajhwok Afghan News.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: