Bambus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Bambus-underfamilien ?
Bambusskov i Kyoto, Japan
Bambusskov i Kyoto, Japan
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae (Græs-familien)
Underfamilie: Bambusoideae

Bambus (Bambusoideae) er en samlebetegnelse for forveddede græsser fra subtropiske og tropiske egne. Den omfatter ca. 1.000 arter, som er inddelt i ca. 90 slægter.

Bambus har hjemme i de tropiske fugtige områder i Østasien. De lange stængler er hårde som ben og de er hule. Bambus har en vandret grenet rodstok med tætte skud. De sidste kan vokse med op til 30 centimeter i døgnet. Der findes dog arter, der kan vokse næsten en meter om dagen. Man har endda observeret en plante, der voksede 121 cm på 24 timer. [1]

Bambus kan danne store ufremkommelige skove. De største bambus kan blive 40 meter høje og 30 centimeter tykke. De blomstrer først når de bliver cirka 60 år eller med et mellemrum på ca. 60 år mellem blomstringsperioderne. Herefter visner hovedparten af de overjordiske dele af planten. En del planter dør herefter, men de fleste overlever, og der vokser efter kort tid nye skud frem fra det underjordiske rodnet, hvorefter planten fortsætter sin cyklus.

En mindre art af bambus kan vokse i danske haver og kan overleve den danske vinter. Deres stængler, som kan fås i alle mulige tykkelser, bliver brugt til en lang række formål, herunder husbyggeri, møbler, vandrør, broer, både, musikinstrumenter, legetøj, husgeråd, papir og tekstiler.

Imiteret bambus stol på Bredemuseet.

Før i tiden har bambus været anset som så speciel at man imiterede det med træ. Bredemuseet har en imiteret bambus stol.

Danmarks største samling bambus findes i det zen buddhistiske kloster i Østermarie.

Pandaen lever næsten udelukkende af nye skud og blade fra bambus. Mennesker kan endvidere spise de unge skud, og et kieselindhold i rørene anvendes som medicin.

Slægter
Undertribe Arthrostylidiinae
  • Actinocladum
  • Alvimia
  • Arthrostylidium
  • Athroostachys
  • Atractantha
  • Aulonemia (Matudacalamus)
  • Colanthelia
  • Elytrostachys
  • Glaziophyton
  • Merostachys
  • Myriocladus
  • Rhipidocladum
Undertribe Arundinariinae
  • Acidosasa
  • Ampelocalamus
  • Arundinaria
  • Borinda
  • Chimonocalamus (Sinarundinaria)
  • Drepanostachyum
  • Fargesia
  • Ferrocalamus
  • Gaoligongshania
  • Gelidocalamus
  • Himalayacalamus
  • Indocalamus
  • Oligostachyum
  • Pseudosasa
  • Sasa
  • Thamnocalamus
  • Yushania
Undertribe Bambusinae
  • Bambusa (Dendrocalamopsis)
  • Bonia (Monocladus)
  • Dendrocalamus (Klemachloa, Oreobambos, Oxynanthera, Sinocalamus)
  • Gigantochloa
  • Dinochloa
  • Holttumochloa
  • Kinabaluchloa (Maclurochloa, Soejatmia)
  • Melocalamus
  • Sphaerobambos
  • Thyrsostachys
Undertribe Chusqueinae
  • Chusquea (Dendragrostis, Rettbergia)
  • Neurolepis (Planotia)
Undertribe Guaduinae
  • Apoclada
  • Eremocaulon (Criciuma)
  • Guadua
  • Olmeca
  • Otatea
Undertribe Melocanninae
  • Cephalostachyum
  • Davidsea
  • Leptocanna
  • Melocanna (Beesha)
  • Neohouzeaua
  • Ochlandra
  • Pseudostachyum
  • Schizostachyum
  • Teinostachyum
Undertribe Nastinae
  • Decaryochloa
  • Greslania
  • Hickelia
  • Hitchcockella
  • Nastus
  • Perrierbambus
Undertribe Racemobambodinae
  • Racemobambos (Neomicrocalamus, Vietnamosasa)
Undertribe Shibataeinae
  • Brachystachyum
  • Chimonobambusa
  • Indosasa
  • Furebambus (Phyllostachys)
  • Qiongzhuea
  • Semiarundinaria
  • Shibataea
  • Sinobambusa
  • Temburongia (incertae sedis)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Illustreret Videnskab 18/2011, side 5
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: