Histon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Skematisk illustration af histonerne i nukleosomet


Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring. Disse kaldes nukleosomer og ligner perler på en snor. Dette medfører at genomet kan pakkes, således at der er plads til det i cellekernen. Histonerne deltager også i genregulationen.

Hovedtyper[redigér | redigér wikikode]

Der findes fem hovedtyper af histonproteinerne: H1, H2A, H2B, H3 og H4. Histonerne H2A, H2B, H3 og H4 binder som en oktamer og danner dermed nukleosomerne som DNAet vikles op om, mens histon H1 binder til DNAet undenfor nukleosomerne.

Modificeringer[redigér | redigér wikikode]

Histonerne i nukleosomerne er mål for forskellige posttranskriptionelle modificeringer såsom methylering, acetylering, fosforylering og ubiquitinering. Disse modificeringer findes hovedsagelig i histonernes N-terminale dele.

Andre funktioner[redigér | redigér wikikode]

Histonerne har udover at være strukturelle proteiner også en vigtig funktion ved genregulering samt for dannelsen af forskellige kromatinformer. Histon deacetyltransferase enzymerne er en gruppe bestående af i mennesket 11 enzymer som deacetylerer histonerne. Histonmodifikationer kaldes sammen med DNA-metylering for epi-genetiske ændringer og har en vigtig funktion for bl.a. embryoudvikling og udvikling af forskellige kræftformer.

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.