Epigenetik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nogle epigenetiske mekanismer

Epigenetik er den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen. Prefikset epi- kommer af græsk επί hvilket betyder "ved siden af", og henviser til at forandringerne sker udenfor selve DNA-sekvensen.

I multicellulære organismer udvikles flere forskellige celletyper, som giver ophav til forskellig væv og organer. Denne differentiering til forskellige celletyper sker ved at gener "slukkes" eller "tændes". Når en differentieret celle senere deler sig, bibeholdes genudtrykket i afkomscellerne, såkaldt epigenetisk nedarvning.

Epigenetiske mekanismer påvirkes af faktorer såsom alder, forurening, stress, kemikalier, lægemidler og diæt.[1][2]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "14. august 2013, videnskab.dk: Opvækstens omgivelser påvirker hjernens gener. I løbet af barndommen og ungdommen går menneskehjernen igennem en voldsom forandring. Nu ved forskerne mere om, hvordan ændringen sker". Arkiveret fra originalen 18. august 2013. Hentet 20. august 2013.
  2. ^ 1 December 2013, BBC News: 'Memories' pass between generations. Behaviour can be affected by events in previous generations which have been passed on through a form of genetic memory, animal studies suggest. Arkiveret 8. december 2013 hos Wayback Machine Citat: "...The findings provide evidence of "transgenerational epigenetic inheritance" - that the environment can affect an individual's genetics, which can in turn be passed on...He commented: "It is high time public health researchers took human transgenerational responses seriously..."

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]