Epigenetik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Epigenetik er den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen. Prefikset epi kommer af græsk επί hvilket betyder "på", og henviser til at forandringerne sker udenfor selve DNA-sekvensen.

I multicellulære organismer udvikles flere forskellige celletyper, som giver uphav til forskellig væv og organer. Denne differentiering til forskellige celletyper sker ved at gener "slukkes" eller "tændes". Når en differentieret celle senere deler sig, bibeholdes genudtrykket i afkomscellerne, såkaldt epigenetisk nedarvning.

Epigenetiske mekanismer påvirkes af faktorer såsom alder, forurening, stress, kemikalier, lægemidler og diæt.[1][2]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 14. august 2013, videnskab.dk: Opvækstens omgivelser påvirker hjernens gener. I løbet af barndommen og ungdommen går menneskehjernen igennem en voldsom forandring. Nu ved forskerne mere om, hvordan ændringen sker.
  2. 1 December 2013, BBC News: 'Memories' pass between generations. Behaviour can be affected by events in previous generations which have been passed on through a form of genetic memory, animal studies suggest. Citat: "...The findings provide evidence of "transgenerational epigenetic inheritance" - that the environment can affect an individual's genetics, which can in turn be passed on...He commented: "It is high time public health researchers took human transgenerational responses seriously..."

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]