Horst Seehofer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 22. mar. 2015, 03:57 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Præsidenter for Forbundsrådet}})
Horst Seehofer, 2012

Horst Lorenz Seehofer (født 4. juli 1949 i Ingolstadt, Bayern, Tyskland) er en tysk politiker, der siden oktober 2008 har været formand for det kristendemokratiske parti CSU samt ministerpræsident i delstaten Bayern. Fra 1992 til 1998 var han social- og sundhedsminister i forbundsregeringen, og fra 2005 til 2008 var han minister for fødevarer, landbrug og forbrugerbeskyttelse.

Seehofer er uddannet i kommunal administration fra Bayerische Verwaltungsschule og har tidligere arbejdet som embedsmand.

Han blev medlem af Bundestag i 1980 og blev næstformand for CSU/CDU's gruppe i oktober i 1988. Som følge af uenighed om sundhedsforsikringsbidrag trak han sig fra sin post i 2004, men fortsatte som næstformand for CSU. Siden han blev valgt til Bundestag har han været direkte valgt i valgdistriktet Ingolstadt. Ved valget i 2005 fik han 65,9 procent af stemmerne i sit valgdistrikt.

Efter at have mistet mere end 17% af stemmerne ved delstatsvalget i Bayern i 2008 annoncerede ministerpræsident Günther Beckstein og CSU-formand Erwin Huber at de trak sig tilbage. Seehofer blev hurtigt foreslået som efterfølger, og han blev valgt på en partikongres 25. oktober 2008 med over 90% af stemmerne. 27. oktober blev han valgt som ministerpræsident med støtte fra FDP. Seehofers regering er den første koalitionsregering i Bayern siden 1962.

Eksterne henvisninger

Foregående: Ministerpræsident i Bayern
2008–
Efterfølgende:
Günther Beckstein
2007–2008
nuværende
Foregående: Tysklands landbrugsminister
2005–2008
Efterfølgende:
Renate Künast
2001–2005
Ilse Aigner
2008–
Foregående: Tysklands sundhedsminister
1992–1998
Efterfølgende:
Gerda Hasselfeldt
1991–1992
Andrea Fischer
1998–2001
Foregående: Formand for CSU
2008–
Efterfølgende:
Erwin Huber
2007–2008
nuværende