Hvid Kornel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hvid Kornel ?
Hvid Kornel har hvide bær samtidigt med, at bladene er røde.
Hvid Kornel har hvide bær samtidigt med,
at bladene er røde.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Cornales (Kornel-ordenen)
Familie: Cornaceae (Kornel-familien)
Slægt: Cornus (Kornel)
Art: C. alba
Videnskabeligt artsnavn
Cornus alba
L.

Hvid Kornel (Cornus alba) er en op til 3 meter høj busk, der i Danmark anvendes i haver, men også træffes vildtvoksende på fugtig bund nær bebyggelse.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Hvid Kornel er en løvfældende busk med en bred og åben, opstigende vækstform. Barken er først lysegrøn med hvid dug. Senere bliver den klart rød på alle sider. Gamle grene kan få gråbrun og ru, opsprækkende bark. Knopperne er modsatte og tiltrykte, smalle og rødlige. Bladene er ovale til ægformede med kort spids, buede ribber og hel rand. Oversiden er klart grøn, mens undersiden er mat lysegrøn. Høstfarven er orangerød til mørkerød.

Blomsterne sidder i kugleformede skærme i spidsen af skuddene. De enkelte blomster er korsformede og hvide, men ret små. Frugterne er stenfrugter, som først er hvide (deraf navnet!), men som senere bliver lyseblå. Frøene modner godt og spirer villigt.

Rodnettet består af højtliggende og grove hovedrødder, som forgrener sig i et filtagtigt, meget tæt netværk af finrødder. Grene, som har jordkontakt, slår rod. Rodnettet har en meget speciel, lidt hengemt eller muggen lugt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 4 × 4 m (30 × 30 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Hvid Kornel vokser i skovbryn og langs floder og moser i frodige bjergskove i hele det østlige Sibirien og i Korea.

Bær[redigér | redigér wikikode]

Bærrene er meget beske, men spises gerne af fugle.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]