Skovfyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skovfyr ?
Skovfyr med ung kogle og blågrønne nåle.
Skovfyr med ung kogle og blågrønne nåle.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Overdivision: Spermatophyta (Frøplanter)
Overrække: Gymnospermae (Nøgenfrøede)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Pinus (Fyrreslægten)
Art: P. sylvestris
Videnskabeligt artsnavn
Pinus sylvestris
L.
Udbredelskort for Skovfyr
Udbredelskort for Skovfyr

Skovfyr (Pinus sylvestris) er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er plantet spredt over det meste af landet [1]. Skovfyr er et lystræ, det vil sige at det er lyskrævende. Træet kan blive flere hundrede år gammel.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Skovfyr er et stedsegrønt nåletræ med en kegleformet, senere dog mere paraplyagtig, vækstform. Stammen er uregelmæssigt slynget. Hovedgrenene er først vandrette og kransstillede, senere krogede og overhængende. Barken er først lysegrøn og skællet, så grålig og ru, og til sidst opsprækkende og dybt furet. Med alderen bliver barken foroven på stammen lidt skællet og næsten glat, rødgul til orangerød.

Knopperne er cylindriske og brunrøde. De er overtrukket med hvidlig harpiks. Nålene sidder parvist på små kortskud, som igen sidder spredt langs langskuddet. Nålene er korte, stive og blågrønne. Bestøvningen sker i maj-juni. Den hunlige kogle er gråbrun og bredt kegleformet. Frøene modner først 2 år efter bestøvning og spirer villigt (især på råjord).

Hovedrødderne er svære, og de når langt ned og er godt forgrenede. De meget højtliggende smårødder er helt filtagtige.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 25 × 6 m (30 × 15 cm/år).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Arten er udbredt i næsten hele Europa og har en varietet i det nordlige Kina og det østlige Sibirien (Pinus sylvestris var. mongolica), og en anden varietet på Balkan-halvøen og i det nordlige Tyrkiet (Pinus sylvestris var. hamata).

Skovfyr er vokser på den magreste jord i egne med mindst nedbør i Danmark. Her har træet dannet blandede skove med Vorte-Birk (Betula pendula), Bævre-Asp (Populus tremula) og Vinter-Eg (Quercus petraea). Det er almindeligt plantet.

Skovfyr kan vokse på næsten al slags jord, men bliver ofte udkonkurreret af andre arter på kraftig jord. De oprindelige danske bestande er for længst udryddet, og de nuværende træer stammer fra norske eller skotske frøkilder. En betydelige forekomst af sådanne kan f.eks. ses i Tisvilde Hegn og tilhørende Asserbo Plantage.

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Veddet er let at bearbejde og derfor meget brugt. Skovfyr har en lysgennemtrængelig krone og tåler vind. Den tåler kun beskæring i ung alder. Træet kan anvendes som spredt indblanding i læplantninger og den indre del af vildtplantninger samt i skovbryn i blanding med løvtræ.

Dets nåle er mulddannende. Frøene ædes af fugle, mus og egern.

Naturlige fjender[redigér | redigér wikikode]

Træet angribes af en bladpletsvamp, Fyrrens sprækkesvamp, som fremkalder for tidligt nålefald.

Fyrreskud-viklerens larver fremkalder hængende, slappe skud.

Sorter[redigér | redigér wikikode]



Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Træfagenes materialelære, Erhvervsskolernes forlag, 2008
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).