Hvid Nøkkerose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hvid Nøkkerose (Hvid "Åkande") ?
Hvid Nøkkerose (Nymphaea alba)
Hvid Nøkkerose (Nymphaea alba)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Nymphaeales (Åkande-ordenen)
Familie: Nymphaeaceae (Åkande-familien)
Slægt: Nymphaea (Nøkkerose)
Art: Nymphaea alba

Hvid Nøkkerose (Nymphaea alba) (ofte, men forkert, kaldet "Hvid Åkande") har Danmarks største blomst. Den er en vandlevende staude med langstilkede flydeblade, der kan blive op til 20 centimeter i diameter. Bladene skyder op fra bunden på meterlange stilke i løbet af april-maj. De er kredsrunde-hjerteformede, håndstrengede og helrandede med læderagtig, mørkegrøn overside og rødlig underside. Blomstringen sker i juni-august, hvor man først ser de oprette og ægformede, store knopper hæve sig op over overfladen. Senere åbner en stor blomst sig med talrige, hvide blosterblade og gule støvknapper. Frugterne er fler-rummede kapsler med mange frø.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en tyk, krybende jordstængel med mange, grove trævlerødder. Både rødder, jordstængel og stilke har luftkanaler, som gør det muligt både at forsyne hele planten med ilt og at udlufte CO2.

Højde x bredde

3 x 0,50 m (300 x 5 cm/år)

Hjemsted

Planten er knyttet til langsomt flydende vandløb og søer med stor vanddybde. Den findes i hele Danmark, men også på tilsvarende voksesteder i hele Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Himalaya og Sibirien. I Ulstrup Langsø findes den i flydebladsvegetationen sammen med: Gul Åkande, Vand-Pileurt og nogle naturaliserede, gullige og rødlige varieteter af Hvid Nøkkerose[1].

[redigér] Note

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog