IGF-1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. jun. 2014, 17:04 af 87.63.69.193 (diskussion) 87.63.69.193 (diskussion) (Fjernet kommentar, der ikke lyder rigtig og desuden mangler reference. GH og IGF-1 har f.eks. modsatrettede virkning ifht. insulin og plasmaglukosekoncentration.)
IGF-1's rumlige opbygning. Helixstrukturer er angivet i rødt/gult, mens de grå rør er den del af polypeptidet som ikke har nogen veldefineret struktur (tilfældig kæde).

IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1) er et peptidhormon, hvis molekylære struktur ligner insulins. IGF-1 spiller en vigtig rolle i barndommens vækst og har anabolske effekter hos voksne. Når væksthormon udledes i blodet fra hypofysen bliver det optaget af leveren og omdannet til IGF-1.

Produktion og cirkulation

IGF-1 består af 70 aminosyrer i en enkelt kæde med tre intramolekylære disulfidbroer. IGF-1 har en molekylvægt på 7649 dalton. IGF-1 produceres i leveren og andre endokrine væv. Produktionen er stimuleret af væksthormon og hæmmet af mangel på næringsstoffer. En stor del af det cirkulerende IGF-1 er fastgjort til IGF-bindende proteiner.

Næsten alle celler i den menneskelige krop berøres af IGF-1, specielt muskel-, brusk-, knogle-, lever-, nerve-, hud- og lungeceller. Udover insulin-lignende effekter, medvirker IGF-1 også til regulering af cellers vækst og udvikling, specielt i nerveceller, som også syntetiserer DNA.

IGF-1 produceres igennem hele livet. Den største mængde IGF-1 produceres i puberteten, mens den laveste produktion forekommer når man bliver gammel.