Lever

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Lever (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lever)
Leveren fra et får.

Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer. Leveren er i stand til at ændre stoffer, fx gøre dem mere vandopløselige, så de lettere udskilles i nyrerne. Med disse kvaliteter er organet samtidig en altafgørende komponent for fordøjelsessystemet. Heriblandt oplagring af glykogen. Levercellerne optager glucose, så glykogenlagrene fyldes, og der dannes fedt til eksport til fedtvævet.

Desuden kan leveren omdanne stoffer og udskille dem gennem galden til tarmen.

Hepatitis er en betændelsestilstand i leveren der oftest skyldes et hepatitis virus. Der kendes flere typer af virusset, hvor de mest almindelig er hepatitis A, B, C, D og E.[1][2] Hepatitis kan også skyldes andre ting, som f.eks. alkoholmisbrug eller medicinforgiftning.[3][4]

Anatomi[redigér | redigér wikikode]

Makroskopisk er leveren, hos mennesker, inddelt i to lapper, en højre og en venstre, der adskilles af ligamentum falciforme. Den har i et levende menneske den omtrentlige størrelse 16x17x18 cm, men antager en størrelse på ca. 8x16x24 cm efter præparation med formalin. Den er beliggende i højre del af abdomen umiddelbart under mellemgulvet.

Leveren modtager blod på en særlig måde, via et portåresystem, dvs. leveren modtager venøst blod fra mavesækken, tyndtarmen, det meste af tyktarmen, milten, og bugspytkirtlen. Leveren modtager derfor en blanding af venøst (afiltet) blod gennem vena portae og arterielt (iltet) blod fra arteria hepatica propria.

Mikroskopisk inddeles leveren i lobuli, der efter klassisk inddeling har form af sekskantede cylindere adskilt fra hinanden af bindevæv, hvor de Glissonske triader. Efter nyere inddeling består en leverlobulus af de område der forsynes af en terminal forgrening af arterie og vene. Begge inddelinger er baseret på karakteristiske patologiske forandringer ved forskellige leversygdomme. Fra periferien af de klassiske lobuli løber blodet igennem grænsepladen og ind i leversinusoiderne, hvorfra der er stor permeabilitet ud til levercellerne, der er arrangerede i cellerplader orienteret ind mod midten af lobulus. I midten af hver lobulus findes en såkaldt centralvene, der modtagere blodet fra sinusioderne ender i de større levervener (vv. hepaticae).

Levercellerne danner galde, der dannes i små kanaler mellem to celler og efter at have passeret grænsepladen løber i stadig større galdekar som en del af de Glissonske triader til ductus hepaticus

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. World Health Organization. "Hepatitis". World Health Organization. Retrieved 25 November 2013.
  2. Longo, DL, ed. (2012). "Chapter 306. Chronic Hepatitis" (Onlline). Harrison's Principles of Internal Medicine. (18th ed.). New York: McGraw-Hill.
  3. Longo, Dan. Alcoholic Liver Disease in Harrison's principles of internal medicine. (18th ed.). New York: McGraw-Hill. ISBN 978-0-07174889-6.
  4. R. Fontana (July 2008). "Acute Liver Failure including Acetaminophen Overdose". Med Clin North Am. 4: 761–794. PMC 2504411.
Anatomi Stub
Denne artikel om anatomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.