Ilder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ilder
Ildere i Skandinavisk Dyrepark. Foto: Malene Thyssen, 2005
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Mustelidae
(Mårfamilien)
Slægt Mustela
Art putorius
Videnskabeligt artsnavn
Mustela putorius
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Ilderen (Mustela putorius) er et dyr i mårfamilien inden for rovdyrene.

Fritten (eller "tamilderen"), som har været domesticeret i mindst 2500 år, nyder stor popularitet som kæledyr i Danmark. Den er et kæledyr, der kræver et stort bur, mulighed for at løbe frit i huset og en del kontakt til sin ejer.

Fritten (Mustela putorius furo) er en underart af den vilde ilder.

En ilders krop er 31-45cm lang uden hale, halen er 12-19 cm, den vejer ½-1½ kg og hannerne er 50% større. En ilder lever af at spise mus, rotter og padder men tager også større bytte som harekillinger og kaniner. De går også tit på jagt i hønsehuse og dueslag. Ilderen foretrækker lave fugtige områder og kan træffes i både skov- og landbrugsområder. Det er sjældent at mennesker føler sig irriteret af ildere, medmindre at man har høns eller andre fugle; hvis man har fugle kan ilderen forvolde stor skade, idet den har et stærkt jagtinstinkt og gerne samler forråd og derfor ikke nøjes med at tage et byttedyr. Ilderen får 4-6 unger i marts-april. I Danmark findes ilderen i alle landsdele bortset fra Lolland-Falster og Bornholm. De nuværende bestande på Sjælland og Fyn stammer sandsynligvis fra dyr undsluppet fra ilderfarme omkring 1930