Jacob Vestergaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. jan. 2015, 00:38 af Steenth (diskussion | bidrag) Steenth (diskussion | bidrag) (WPCleaner v1.34 - Fixed using WP:WPCW (Reference tags uden korrekt match))
Ikke at forveksle med Jakob Vestergaard.

Jacob Vestergaard (født 7. april 1961Akrar) er en færøsk politibetjent og politiker (Fólkaflokkurin) og Færøernes nuværende fiskeriminister.[1]

Vestergaard har baggrund som politibetjent, og startede sit politiske liv som borgermester i Sumbiar kommuna fra 1. januar 1993 til februar 2003 og igen fra 1. januar 2004 og året ud. Han var formand for Føroya Kommunufelag 2001–2003.

Han var fiskeriminister i Anfinn Kallsbergs anden regering i en kort periode 2003–2004. Han blev indenrigsminister i Jóannes Eidesgaards første regering i 2005. Vestergaard blev imidlertid avskediget i 2007 efter sin håndtering af flytningen af Strandfaraskip Landsins hovedkontoret til Vestergaards fødeø, Suðuroy.[2] Han blev først indvalgt til Lagtinget til 2008, og fik da 870 personlige stemmer, hvilket var flest stemmer af partiets kandidater og fjerd flest af alle,[3] dette blev først og fremmest forklaret med mange stemmer fra Suðuroy som tak for flytningen af SSL's hovedkontor, som skabte 15 nye arbejdspladser indenfor kontor.[2] Han var fiskeriminister i Kaj Leo Holm Johannesens første regering 2008–2011, mens Bjarni Djurholm mødte i hans sted i Lagtinget. Vestergaard fungerede også som udenrigsminister og vicelagmand fra 19. januar til 6. april 2011. I en kortere periode 2011–2012 fungerede han som parlamentarisk leder, før han igen i 2012 blev fiskeriminister i Kaj Leo Holm Johannesens anden regering.

Referencer