Jagthund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Artiklen indgår i
«serien om tamhunden»
Myndelgosml.svg
Dealer the Labrador Retriever and a redhead duck.jpg
Andre artikler om hunde
Generelle artikler
Artikler om brugshundetyper
Artikler om hundegrupper
Artikler om hunderacer
Artikler om hundesport
Artikler om hundeforeninger
Artikler om hundeskoler
Lister over hunderacer
Alfabetisk raceliste
Gruppevis raceliste
Bregner og mynder i skoven, fransk gobelin (15. århundrede).[Kilde mangler]
Täntzer[1] anbefalede i 1734, at jagthunde iføres harnisk f.eks. til vildsvinejagt.[2]

Jagthund, en brugshund, der er avlet med henblik på jagt eller anvendes til jagt.[3] Det findes forskellige jagthunderacer, både for fuglejagt, småvildtjagt og storvildtjagt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

For 100.000 år siden blev de første hunde anvendt til jagt af jægere.[4] De første hunde var jagthunde og den ældste form for jagt foregik ved at hundene jagtede i flok, hvor hundene opsporede vildtet og forfulgte vildtet, indtil det blev muligt for jægeren at komme frem og dræbe vildtet.[5]

Før introduktion af skydevåben[redigér | redigér wikikode]

Før skydevåbenes tid blev spaniels (hunderace) udviklet til falkejagt, hvor hundene skulle rejse fuglevildtet mod fangstnet, alternativet var, at spaniels fik vildtet til at trykke sig, hvorefter jægeren kastede fangstnettet over både jagthunden og vildtet.[4]

Efter introduktion af skydevåben[redigér | redigér wikikode]

Da skydevåbenene blev udviklet, var spaniels de ideelle hunde til jagt, der arbejdede som stødende hunde under jagtbøssen, hvor de stødte vildtet op fra sit skjul, således at jægeren kunne nedskyde vildtet. Denne jagtmetode anvendes stadigvæk den dag i dag.[4]

Langt op i 1900-tallet var det almindelig at bruge spaniels til at støde vildtet, mens retrievere blev brugt til at apportere det nedlagte vildt. Visse spaniels havde tendens til at standse op for vildtfært for efterfølgende at rejse vildtet, hvilket blev arvsmaterialet for udviklede 'setting spaniel', der blev forfaderen til setterracerne. Denne udvikling fandt sted i England, samtidigt med at der blev fremavlet stående jagthunde på kontinentet.[4]

Efterhånden med at skydevåbnene blev mere effektive til brug for jagt, voksede behovet for hunde, der kunne hente vildtet, efter at dette var skudt. Til dette apporteringsarbejde udviklede man særlige retrieverracer. Disse racer er et resultat af krydsninger mellem den nu uddød hunderace fra New Foundland, St. Johns-hunden, og forskellige spaniel- og setterracer.[4]

I dag er spaniels arvlet som apportører på lige fod med andre jagthunde. Dog er spaniels stadig specialister i at afsøge tæt krat for vildt, således at jægeren kan afgive skud.[4]

En anden jagtform der blev introduceret i skydevåbenes tid var parforcejagten, hvor jægerne følger hundene til hest.[5]

Hovedgrupper af jagthunde[redigér | redigér wikikode]

Jagthunde kan inddeles i flere grupper:

Gravsøgende hunde[redigér | redigér wikikode]

Jagt med gravsøgende hunde blev brugt længe før at skydevåben blev en del af jagten. Den gravsøgende hunds oprindelige opgave var at opsøge blandt andet ræv og grævling, som havde søgt ophold under jorden. Ned i de underjordiske gangsystemer skulle jagthunden med truende attitude give hals og holde dyret i skak. På denne måde signalerede hunden jægerne, hvor de skulle begynde at grave sig ned til vildtet. Hunde kunne også jage ræven eller grævlingen ud i et af de rør som endte blindt, som man ofte kan finde i de underjordiske gangsystemer. Her kunne hunden med overbevisende skindangreb spærre for vildtets eneste udvej. Det var under disse forhold, at de gravsøgende hunde blev skabt.[6] I dag er gravjagt stadig en populær jagtform.[6]

Drivende jagthunde[redigér | redigér wikikode]

Drivende jagthunde opsnuser selv den mindste fært af vildt og hundene fører an i jagten, der vil gå over "stok og sten". Eksempler på hunderacer der tilhøre denne gruppe er følgende hunderacer: Basset fauve de bretagne, basset hound, bayersk vildsporhund, beagle, blodhund, dalmatiner, finsk støver, grand basset griffon vendeen, gravhunde (alle tre pelstyper), hamilton støver, petit basset griffon vendeen og strelluf støver.[5]

Stillede jagthunde[redigér | redigér wikikode]

Jagthunden fastholder ("stille") byttet. Dette foregår ved at hunden gør eller løber rundt om byttet indtil jægeren når frem til vildtet for at dræbe dyret, som kan være en elg eller en bjørn. Eksempler på hunderacer der tilhøre denne gruppe er følgende hunderacer: Akita, basenji, finsk lapphund, finsk spids, grand danois, irsk ulvehund, karelsk bjørnehund, norsk elghund, rhodesian ridgeback, skotsk hjortehund, shiba, tysk jagtterrier.[7]

Stående jagthunde[redigér | redigér wikikode]

En stående jagthund afsøger terrænet og når vildtet er opsporet, vil vildtet instinktivt "trykke sig" (ligge sig ned på jorden). Herefter vil jagthunden blive stående og markere vildtet (jagthunden tager stand). Når jægeren kommer op til jagthunden, kommanderes jagthunden til at skræmme vildet ("at støde vildtet") og derved bringe vildtet (fugl eller hare) til at lette eller løbe. Når vildtet er skudt kan jagthunden så apportere vildtet. Eksempler på hunderacer der tilhøre denne gruppe er følgende hunderacer: Breton, bracco italiano, drentsche patrijshund, engelsk setter, gammel dansk hønsehund, gorden setter, grosser münsterländer, hønsehund, irsk setter, kleiner münsterländer, pointer, spinone, vizsla og weimaraner.[8]

Stødende og apporterende jagthunde[redigér | redigér wikikode]

De apporterende jagthunde kan anvendes til at drive klapjagt, en form for jagt hvorvildtet drives af en menneskekæde mod de ventende jægere. Med mellemrum sendes jagthunden så ud for at apportere det nedlagte vildt. Den anden form for jagt som de apporterende jagthunde kan anvendes til er, at de "rejser vildtet" (får fugl eller hare) til at lette eller løbe. Når vildtet er skudt kan jagthunden derefter apportere vildtet. Eksempler på hunderacer der tilhøre denne gruppe er følgende hunderacer: Amerikansk cocker spaniel, cocker spaniel, curly coated retriever, chesapeake bay retriever, clumber spaniel, engelsk springer spaniel, flatcoated retriever, golden retriever, irish water spaniel, kooikerhondje, labrador retriever, nova scotia duck tolling retriever, sussex spaniel og welsh springer spaniel.[9]

Jagthundeorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Politisk bliver interesser for jagthunde varetaget af forskellige hundeorganisationer, både i Danmark og internationalt. Formålet med hundeorganisationerne er blandt andet at udbrede de jagthunderacer, der kan honorere den pågældende organisations krav til sundhed samt mentale og fysiske egenskaber. Få hundeorganisationer har specialiseret sig i at være en organisation, der er uafhængige og udelukkende varetager interesser inden for jagthunde.

Danske organisationer[redigér | redigér wikikode]

Eksklusiv jagthundeorganisation
Øvrige danske organisationer
  • Dansk Kennel Klub (DKK) er den største hundeorganisation, der varetager interesserer inden for alle godkendte hunderacer, herunder jagthunde.[11]

Internationale organisationer[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Deutsche Jagdschriftsteller, Band 1, Walter de Gruyter, 1964, S. 80". Gooogle Books (begrænset visning på Gooogle Books). 2014. http://books.google.dk/books?id=auZZNk8MhjMC&pg=PA80#v=onepage&q&f=false. Hentet 2014-05-31. 
  2. Olsen, Rikke (2008). Hunden i Historien. 1 (2 udg.). Danmark: Aarhus Universitetsforlag. s. 81. ISBN 9788779343894. 
  3. Ordnet.dk (Søgeord: Jagthund, Brugshund.)
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 4,4 4,5 Søndergaard, Niels (2014). "Jagthunde" (på dansk). videnomjagt.dk. http://www.videnomjagt.dk/jagthunde.html. Hentet 2014-06-02. 
  5. 5,0 5,1 5,2 Christensen, Lise Lotte (2014). "Drivende jagthunde" (på dansk). netdyredoktor.dk. http://www.netdyredoktor.dk/hund/hundeskolen/racekendskab/drivende-jagthunde.aspx. Hentet 2014-06-02. 
  6. 6,0 6,1 Sand, Michael (2008). Jagthundens træning. 2 (2 udg.). Gyldendal. pp. 326 -327. ISBN 9788702050219. 
  7. Christensen, Lise Lotte (2014). "Stillede jagthunde" (på dansk). netdyredoktor.dk. http://www.netdyredoktor.dk/hund/hundeskolen/racekendskab/stillede-jagthunde.aspx. Hentet 2014-06-02. 
  8. Christensen, Lise Lotte (2014). "Stående jagthunde" (på dansk). netdyredoktor.dk. http://www.netdyredoktor.dk/hund/hundeskolen/racekendskab/staaende-jagthunde.aspx. Hentet 2014-06-02. 
  9. Christensen, Lise Lotte (2014). "Stødende og apporterende jagthunde" (på dansk). netdyredoktor.dk. http://www.netdyredoktor.dk/hund/hundeskolen/racekendskab/stoedende-og-apporterende-jagthunde.aspx. Hentet 2014-06-02. 
  10. "Formål" (på dansk). Dansk Jagthunde Registrering. 2014. http://www.djr.dk/formal/. Hentet 2014-06-02. 
  11. "Love og stambogsføringsregler" (på dansk). Dansk Kennel Klub. 16. marts 2013. http://www.dkk.dk/xdoc/120/DKKs_love_2013.pdf. Hentet 2014-06-02. 
  12. "Om FJD" (på dansk). FJD – Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde. 2014. http://www.fjd.dk/fjd_hvd.html. Hentet 2014-06-02. 
  13. "Den Danske Hundeforening" (på dansk). DDH. 2014. http://www.den-danske-hundeforening.dk/. Hentet 2014-06-02. 
  14. "Vedtægter for Dansk Jagthundeudvalg" (på dansk). Dansk Jagthundeudvalg. 14. november 2009. http://www.danskjagthundeudvalg.dk/index.php/vedtaegter. Hentet 2014-06-02. 
  15. "Fédération Cynologique Internationale" (på engelsk). FCI. 2014. http://www.fci.be/?lang=en. Hentet 2014-06-02.