Jan Gebauer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jan Gebauer.

Jan Gebauer (8. oktober 183825. maj 1907) var en tjekkisk sprogforsker.

Gebauer var fra 1873 til sin død lærer i slavisk filologi ved Universitetet i Prag og i største delen af denne periode tillige udgiver af tidsskriftet Listy filologické. I 1886—1888 greb han ind i og afsluttede i det væsentlige den gamle strid om de i begyndelsen af 19. århundrede "fundne" oldtjekkiske digte (Königinhofer- og Grunberger-håndskrifterne, i virkeligheden falsknerier).

Hans hovedværker er en meget udførlig historisk tjekkisk grammatik og en oldtjekkisk ordbog (begge ufuldendte). Af grammatikken ("Historickå mluvnice jacyka ceského") udkom 1894—1898 lydlæren og bøjningslæren (i alt 1.850 sider), men den påtænkte orddannelseslære og syntaks nåede han ikke at udarbejde. Ordbogen ("Slovnik starocesky") begyndte at udkomme 1901 og var ved hans død nået et stykke ind i bogstavet N (udgivelsen fortsattes af Emil Smetånka).

Han har desuden skrevet forskellige grammatiske hjælpemidler til skolebrug.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.