Jean-Claude Brialy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jean-Claude Brialy
Født 30. marts 1933
Aumale, Frankrig Fransk Algeriet
Død 30. maj 2007 (77 år)
Monthyon, Frankrig Frankrig
Nationalitet Frankrig Fransk
Aktive år 1955-2007
:
Beskæftigelse Skuespiller, instruktør
Césarpriser
Bedste mandlige birolle (1988) for Les innocents

Jean-Claude Brialy (30. marts 193330. maj 2007) var en fransk skuespiller, der spillede med i et utal af film fra midten af 1950'erne og stort set til sin død.

Jean-Claude Brialy var søn af en officer og født i Algeriet. I starten af 1950'erne gik han på teaterskole i Strasbourg, og han befandt sig i Paris, da en række unge rebelske filmfolk gik i gang med at nytænke fransk film. Hans første film var Jean Renoirs Elena et les hommes (1956), hvor han dog ikke kom på rollelisten. Det blev dog snart anderledes, og han var meget brugt af Nouvelle Vague-instruktører som Claude Chabrol, Louis Malle, Eric Rohmer, Jean-Luc Godard og François Truffaut.

Brialy prøvede i 1970'erne også kræfter med at skrive manuskripter og instruere film, dog uden den helt store succes. I samme årti cementerede han sin plads som en af de mest kendte skuespillere med en række karakterroller. Senere måtte han påtage sig en del roller i folkekomedier, men det blev fortsat til et par markante roller, blandt andet i Dronning Margot fra 1994.

Gennem en årrække var Brialy ved siden af sine mange filmindspilninger teaterchef i Paris.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Udvalgte film med Brialy på rollelisten (når den er kendt, er dansk titel brugt med original titel i parentes):

Som instruktør og manuskriptforfatter stod han bag filmene:

  • Églantine (1971)
  • Les volets clos (1972)
  • L'oiseau rare (1973)
  • Un amour de pluie (1974)
  • Un bon petit diable (1983)

Eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]

Priser
Foregående:
Pierre Arditi
for Mélo
César for bedste mandlige birolle
1988
for Les Innocents
Efterfølgende:
La Lectrice
for Patrick Chesnais