Jacques Rivette

Jacques Rivette (født 1. marts 1928) er en fransk filminstruktør.

Han er blandt skaberne af den franske Nouvelle Vague. Som de fire andre mest kendte nybølgeinstruktører - Claude Chabrol, François Truffaut, Jean-Luc Godard og Eric Rohmer - startede han sin karriere som filmkritiker ved det indflydelsesrige filmmagasin Cahiers du cinéma, hvilket han i 1963 blev redaktør for. Rivette udgjorde sammen med Jean-Luc Godard den mest eksperimenterende del af Nouvelle Vague. Han benyttede sig i flere film af improvisation fra skuespillernes side, og i hans mest radikale eksperiment, Out 1, der med sine næsten 13 timers varighed er kendt for at være en af de længste film, der nogensinde er lavet, lod han i høj grad skuespillerne finde på deres egne replikker.

I forhold til Chabrol, Truffaut, Godard og Rohmer har Jacques Rivette overhovedet ikke haft den samme kommercielle succes, og selv i filmkredse har han ikke opnået særlig stor anerkendelse. Her er La Belle Noiseuse dog en undtagelse; trods dens 4 timers varighed høstede den bl.a. Den Gyldne Palme, der er hovedprisen ved den højt agtede filmfestival i Cannes.

Udvalgte film

• Paris nous appartient (1960)
• Suzanne Simonin, la Religieuse de Denis Diderot (1965) (Bag klostrets mure)
• L'Amour fou (1968)
• Out 1 (1971 (1991); 773 minutter)
• Céline et Julie vont en bateau (1974) (Céline og Julie ta'r sig en tur)
• La Belle Noiseuse (1991) (Den skønne strigle)
• Secret défense (1998)
• Va savoir? (2001)

Stub Denne biografi om en filminstruktør er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.