Jules Bastien-Lepage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 21:37 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Jules Bastien-Lepage
200px
Personlig information
Født Jules Bastien-Lepage
1. november 1848
Damvillers
Død 9. december 1884
Paris
Nationalitet fransk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jules Bastien-Lepage (1. november 1848 i Damvillers (Meuse) – 9. december 1884 i Paris) var en fransk maler.

Uddannet i Alexandre Cabanels skole til en dygtig og sikker tegner konkurrerede han gentagne gange uden held for Prix de Rome og brød da med traditionen og den akademiske bane, hvorpå hans kunst syntes at skulle slå ind, for med hensynsløs sandhedsstræben og indtrængende forståelse at skildre virkeligheden, nutidslivet og i hverdagsemnets beskedne ramme at gribe og fæstne det sande, personlige liv. Det er denne egenskab af rydningsmand, der har givet Bastien-Lepages kunst dens store og blivende værd, om end nyere kritik nu forholder sig ret kølig overfor hans arbejdsresultater. Han malede nu - under stigende interesse, misbilligelse fra mange og begejstret tilslutning fra endnu flere - sine, nu klassiske, arbejder som Les foins / Høhøsten, Oktoberdagen / Kartoffelhøst, Jeanne d'Arc i Dom-Remy, Landsbytiggeren med flere. Hans dybtgående karakterskildring og store herredømme over formen udfoldede sig også på glimrende måde i hans portrætter. Skønt Bastien-Lepage døde i sin manddoms kraft, midt i sin kunstneriske udvikling, skabte hans kunst, der brød med det gængse ateliermaleri med dets tillavede lysvirkning og satte friluftsmaleriet i stedet, hurtig skole og har haft stor indflydelse på den plein-air’istiske retning i den moderne kunst. To af hans hovedværker, Oktoberdagen og Landsbytiggeren, var udstillede på Den franske Kunstudstilling i København 1888; det sidste er nu Ny Carlsberg Glyptoteks ejendom. I hans fødeby er der oprejst en statue af ham, udført af Auguste Rodin.

Galleri

Kilde

Note

Eksterne henvisninger

Jules Bastien-LepageKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon