Kæmpe-Bjørneklo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kæmpe-Bjørneklo ?
Riesenbaerenklau3.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie: Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt: Heracleum (Bjørneklo)
Art: H. mantegazzianum
Videnskabeligt artsnavn
Heracleum mantegazzianum
Sommier & Levier

Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en toårig, urteagtig plante. Den kan dog blive flerårig, indtil den får lejlighed til at blomstre. Væksten er kraftig og opret med en hul stængel, der kan være op til 10 cm i diameter.

Den har spredte, røde pletter, og bærer stive hår. Grundbladene, som dannes det første år, er meget store og dybt indskårne med groft tandede lapper. Blomstringen sker andet år i juni-juli, og den består af endestillede storskærme med flere linjeformede svøbblade. Storskærmen er bygget op af 50-150 småskærme, der hver har nedadrettede småsvøb. De enkelte blomster er hvide og mere eller mindre uregelmæssige. Frugterne er flade og glatte med en ubehagelig lugt. De spirer meget villigt.

Planten er giftig og fremkalder fotodermatitis, dvs. brandsårsagtige skader, hvor plantesaften rammer huden og derefter bliver belyst af solen.

Den er naturaliseret overalt i Europa, hvor den invaderer steder med let skygge, vedvarende fugtig jord med et højt indhold af humus og næringsstoffer. Den stammer dog oprindelig fra den nordlige kæde i Kaukasus, hvor den findes i enge, lysninger, skovbryn, skove og ofte langs vandløb. I disse bjerge er der en årlig nedbør på 1.000-2.000 mm og et tempereret, fastlandsklima.

Ved den georgiske landsby Omalo i Tushetidalen, findes den sammen med bl.a. Aquilegia olympica, Dactylorhiza euxina, Echium russicum, Eng-Kabbeleje, Eng-Nellikerod, Hulkravet Kodriver, Langakset Trådspore, Primula luteola og Rosenkrave.

Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo[redigér | redigér wikikode]

Kæmpe-bjørneklo er i mange lande en indført plante og altså ikke oprindeligt hjemmehørende her. Ofte har planten fået lov til at brede sig uhæmmet, og har dannet tætte bevoksninger, hvorved der skygges for alt andet. Der er flere muligheder for at bekæmpe den:

  • Rodstikning/opgravning
  • Afskæring af blomsterskærmene (en plante kan sætte flere tusinde frø)
  • Slåning
  • Jordbehandling
  • Græsning
  • Punktsprøjtning
  • Flydende kvælstof
  • Forsøg har vist at får meget gerne spiser bjørneklo, og de bliver derfor brugt i bekæmpelsen.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]