Kafir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kafir er et arabisk ord der betyder en "hedning" eller en person der skjuler, benægter eller dækker over sandheden. Kulturelt anvendes ordet som et nedsættende [1] betegnelse for en ikke-troende, en ikke-muslim, en muslim fra en rivaliserende sekt, eller en der har forladt islam.

Islamisk lov (Shar'ia) skelner mellem tre forskellige typer af vantro (kafir):

  1. kafir dhimmi (vantro under forfatningsmæssig beskyttelse)
  2. kafir harbi (vantro som man er i krig med)
  3. kafir musta'min (vantro der som fx handelsrejsende eller besøgende er under den islamiske stats beskyttelse)

Der findes forskellige holdninger blandt muslimske lærde om hvorvidt termen også kan anvendes i forbindelse med jøder, kristne og senere også zoroastriner, da disse kan anses for at være Ahl-ul Kittab, eller bogens folk (et beskyttet folk). Betegnelsen "kafir" er historisk typisk blevet brug om hinduer, buddhister samt tilhængere af lokale ikke-monotheistiske religioner. Nogle skelner mellem ikke-muslimer og en "kafir" da termen i koranen bliver brugt som en betegnelse for de personer der gjorde sig skyldige at afvise at det den sagde var sandt, selv efter at sandheden var blevet gjort åbenbar for dem. [2]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Sheikh Muhammad Al-Mukhtar Al-Shinqiti (2005). "General Fatwa Session, "...kafir is now a derogatory term..."" (HTML). Living Shariah>Live Fatwa. Islamonline.net. http://www.islamonline.net/livefatwa/english/Browse.asp?hGuestID=8zOFOr. Hentet 2007-02-23. 
  2. Moiz Amjad, Non-Muslims & Kaafirs, Understanding-Islam.com, Al-Mawrid.www.understanding-islam.com