Keramik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære

Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler. Leret kan efter tørring brændes i et åbent bål, en grube eller en ovn. Ved temperaturer mellem 300 og 400 grader fordamper vandet mellem lerkrystallerne. Når det udsættes for temperaturer over 500 grader nedbrydes lerkrystallerne og krystalvandet forsvinder[1]. De nye keramiske krystaller kan ikke optage vand i sin krystalstruktur og har mistet sine plastiske egenskaper. Ved temperaturer op til 900-1000 °C er det keramiske materialet stadig porøst.Dermed er det kun delvist vandtæt og det er ikke frostsikkert.

Ved temperaturer under ca. 900-1000 °C sker der en sintring af leret, hvorved de enkelte partikler begynder at smelte sammen og porøsiteten i det keramiske materiale forsvinder. Keramikken bliver vandtæt og kan tåle frost, fordi der ikke trænger vand ind i materialet. Med temperaturer over 1000 °C forandres keramikkrystallernes struktur, og sammensmeltningen af krystallerne bliver mere og mere omfattende[2]. Det såkaldte sintringsinterval afsluttes ved den temperatur, hvor det keramiske materialet overgår til en amorf glasmasse. For kvartært ler fra den sidste istid ligger grænsen mellem 1250 og 1350 °C, mens tertiært ler kan brændes til højere temperaturer. Kaolin, som er råmaterialet til porcelæn, kan brændes til 1800-1900 °C uden at blive til glas.

Afhængigt af den anvendte lertype og brændingstemperatur skelnes mellem en række forskellige typer af keramik. Hertil hører:

Keramikken kan på overfladen være belagt med et lag af keramisk glasur. Glasuren består af en lerblanding med et lavere smeltepunkt. Derved får keramikken en vandtæt overflade. Samtidig kan glasuren fungere som dekoration.

De tidligste fund af keramik fra Danmark stammer fra Ertebølletiden.

Klinke[redigér | redigér wikikode]

Klinkning er en teknik man bruge hvis der er et fysisk stykke af keramikken som knust eller knækket af, der gør det muligt at få keramik objekt, til tæt på dens oprindelig/original tilstand (hel tilstand), der bruge forskellige metoder efter hvilken form for keramik det er.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Lindahl,Olausson & Carlie. 2002 Keramik i Sydsverige. En handbok för arkeologer.Lund
  2. Worrall, WE. 1986. Clays and Ceramic Raw materials. London