Kernereaktor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Fusionsreaktor[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Fusionsreaktor

Ved temperaturer mere end ca. 1 million grader C kan man fusionere visse grundstofisotoper. En fusion man har prøvet er deuterium fusioneret med tritium. Indtil 2011 har man ikke haft kommercielt kørende fusionsreaktorer – kun forsøgs fusionsreaktorer.

Fissionsreaktor[redigér | redigér wikikode]

Ved en neutroninduceret kædereaktion spaltes (fissioneres) atomkernerne i brændslet til mindre kerner under frigivelse af stor energi.

Kernebrændslet udgøres i mange reaktorer af stave af beriget uran, dvs. uran med en forhøjet andel af isotopen U-235. For at holde U-235-kædereaktionerne i gang kræves en neutron-moderator, dvs. et materiale, som kan nedbremse de hurtige neutroner, som frisættes ved kernespaltningerne, til langsomme neutroner, der kan inducere fission af nye U-235-kerner.

For at kunne styre kædereaktionshastigheden suppleres brændselsstavene med kontrolstave, som indeholder et neutronabsorberende materiale.

Fissionsreaktorer danner udgangspunkt for konventionel kernekraft. På verdensplan (2006) findes der 440 fungerende fissionskernereaktorer, og 27 er under opbygning.

Fissionsreaktortyper[redigér | redigér wikikode]

Efter konstruktionsmåde skelner man mellem forskellige typer af kernereaktorer.

Animeret Diagram af Boiling Water Reactor

Letvandsreaktorer benytter sædvanligt vand som kølemiddel. I letvandsreaktorer af typen BWR (Boiling Water Reactor) fordampes vand ved kontakt med brændselsstavene og ledes derefter videre til en turbine. I letvandsreaktorer af typen PWR (Pressurized Water Reactor) er trykket så højt, at vandet ikke kommer i kog. Det afgiver i stedet sin energi i en varmeveksler, som udvikler damp, der driver en turbine i et selvstændigt kredsløb.

Tungtvandsreaktorer benytter ligeledes vand som kølemiddel. I tungt vand er de to hydrogenatomer i et sædvanligt vandmolekyle (H2O) erstattet af to deuteriumatomer (D2O). Fordelen herved er, at der ikke indfanges neutroner i tungt vand. Som konsekvens heraf kan man anvende naturligt uran som kernebrændsel.

Formeringsreaktorer producerer mere brændsel, end de forbruger. Typisk udnyttes indfangning af hurtige neutroner i U-238. Den neutronaktiverede U-239 henfalder via neptunium-isotopen Np-239 til plutonium-isotopen Pu-239. Sidstnævnte høstes og anvendes i en sekundær reaktor. Formeringsreaktorer kan ikke køles med vand, som nedbremser neutroner. I stedet benyttes typisk (flydende) natrium.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.