Tritium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H). Den består af to neutroner, én proton og én elektron. Hvor brint normalt kun har én proton som atomkerne og én elektron. Tritium, T, ³H, kommer efter den tunge form af brint, deuterium, ²H = D, som består af én neutron, én proton og én elektron.

Tritium atomet er ustabilt og er radioaktivt med en halveringstid på 12,32 år. Det henfalder til helium-3 ved reaktionen:

{}^3_1\hbox{T}\to{}^3_2\hbox{He}+\hbox{e}^-+\overline{\nu}_\hbox{e}

og frigiver en energimængde på 18,6 keV.

Tritiumhenfaldet er næsten ufarligt så længe stoffet er udenfor kroppen og er afskærmet af mindst ca. 7 cm luft, vores hud eller et stykke papir. Grunden er at betapartiklerne ikke har særlig stor gennemtrængelighed. Betapartikler er blot elektroner i "halvhøj" fart.

Tritium kan bl.a. dannes ved[1]:

{}^{14}_7\hbox{N}+{}^1_0\hbox{n}\to{}^3_1\hbox{T}+{}^{12}_6\hbox{C}

og

{}^2_1\hbox{D}+{}^2_1\hbox{D}\to{}^3_1\hbox{T}+{}^1_1\hbox{H}

og

{}^6_3\hbox{Li}+{}^1_0\hbox{n}\to{}^4_2\hbox{He}+{}^3_1\hbox{T}

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.