Kinderhook pladerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kinderhook pladerne var en samling af 6 små, klokkeformede messingstykker med underlige indgraveringer, som man påstod var blevet fundet i 1843 i en indiansk begravelsesplads i nærheden af Kinderhook, Illinois.

Ifølge Wilbur Fugate 1879,[1] var pladerne forsigtigt blevet lavet af ham selv og to andre mænd (Bridge Whitten og Robert Wiley) fra Kinderhook, som ville afprøve Joseph Smiths (grundlæggeren af mormonismen) troværdighed. Ifølge de forskellige mormontrossamfund (undtagen Kristi Samfund) blev Mormons Bog oprindeligt oversat til engelsk af Joseph Smith fra en optegnelse af hellige tekster skrevet på gyldne plader af indianernes forfædre, som han fandt i et hul i højen Cumorah.

Den påståede opdagelse[redigér | redigér wikikode]

D. 16. april 1843 begyndte Robert Wiley, en handelsmand bosat i Kinderhook, at grave dypt ned i midten af en indiansk gravhøj nær byen. Det blev rapporteret i avisen Quincy Whig at grunden til at Wiley pludseligt var blevet interesseret i arkeologi var at han 3 dage i træk havde drømt en drøm, om at der var en skat begravet i højen.[2] Til at begynde med udførte han udgravningen alene, og nåede at grave ca. 10 fod ned[3]. før han stoppede, da han syntes det var for hårdt et arbejde. D. 23. april vendte han tilbage med en gruppe af 10 eller 12 mænd, som skulle hjælpe ham. Snart nåede de et kalkstenslag, som så ud til at være blevet forkullet af ild. 2 fod længere nede fandt de forbrændte menneskeknogler og 6 klokkeformede messingplader, som hver især havde et hul i den smalle ende og en ring som gik gennem alle sammen og var lukket med to klapper. En af udgraverne, W.P. Harris, tog pladerne med sig hjem og vaskede dem og behandlede dem derefter med svovlsyre. Da pladerne var rene så de at de var dækket med mærkelige tegn, som lignede hieroglyffer.[3]

Pladerne blev kortvarigt udstillet i byen og så sendt videre til Joseph Smith, grundlæggeren af mormonismen. 20 år tidligere d. 22. september 1823 påstod Smith, at han havde fundet nogle guldplader under lignende omstændigheder, som han ifølge mormonsk tro oversatte til Mormons Bog. Dem der angiveligt fandt Kinderhook pladerne, og den brede offentlighed, var ivrige efter at vide om Smith også ville være i stand til at oversætte symbolerne på disse nyfundne Kinderhook plader.[2] Times and Seasons, en mormonsk udgivelse, som påstod at fundet af Kinderhook pladerne førte til yderligere troværdighed for Mormons Bogs autencitet.[4]

Joseph Smiths svar[redigér | redigér wikikode]

Joseph Smiths private sekretær William Clayton skrev, at da Smith modtog pladerne, anmodede han om at få sin "Hebrew Bible & Lexicon",[5] under antagelsen af at han ville forsøge at oversætte pladerne via den traditionelle metode i modsætning til hvordan han ellers oversatte vha. en seersten eller via direkte åbenbaring.[6] D. 1. maj skrev Clayton i sin dagbog:[7]

"Jeg har set 6 messingplader...dækket med 30 til 40 antikke tegn på hver side af pladerne. Prest J. [Joseph Smith] har oversat en del af tegnene og siger, at de beskriver historien om den person, som de blev fundet med, og han er en efterkommer af Ham gennem Farao, Ægyptens konges lænder, og at han modtog sit kongerige fra himlens og jordens hersker".

History of the Church fortæller også, at Smith sagde følgende:[8]

"Jeg har oversat en del af pladerne og har fundet ud af at de indeholder historien om den person hvorved de blev fundet. Han er en efterkommer af Ham, gennem Farao kongen af Ægyptens lænder, og at han modtog hans kongerige fra himlens og jordens hersker".

Smith citerede Kinderhook pladerne på et kort, han tegnede over Moronis rejse til Cumorahøjen.[9]

Genopdagelse, analyse og klassificering som svindleri[redigér | redigér wikikode]

Man antog at Kinderhook pladerne var forsvundet, men i årtier udgav Mormonkirken genoptryk af Kinderhook pladerne i sin officielle History of the Church. I 1920 kom en af pladerne dog i besiddelse af Chicago History Museum.[10] I 1966 blev denne tilbageværende plade undersøgt på Brigham Young University. Indgraveringerne svarede præcist til dem der var på genoptrykkene, men de havde endnu ikke fastlagt, hvorvidt der var tale om den oprindelige plade eller en senere kopi.

Selvom der var ringe bevis for hvorvidt Kinderhook pladerne var antikke eller nyere fremstillinger, var der nogle af Mormonkirkens ledere, som troede at de var ægte. I 1979, skrev mormonapostlen Mark E. Petersen en bog kaldet Those Gold Plates!. I første kapitel beskriver Peterson forskellige antikke kulturer, som havde skrevet på metalplader. Derefter påstod Peterson: "Der er også Kinderhook pladerne, fundet i Amerika og nu i Chicago Historical Museums besiddelse. Der har været uenighed omkring disse plader og deres indgraveringer, men de fleste eksperter er enige om at de er antikke."[11]

I 1980 undersøgte professor D. Lynn Johnson fra Department of Materials Science and Engineering ved Northwestern University den resterende plade. Han benyttede sig af mikroskopi og forskellige scanningsenheder og fastslog en gang for alle, at metallets styrke og sammensætning tydeligt beviste, at pladen var blevet lavet i det 19. århundrede, og mere vigtigt at han fandt spor af nitrogen i form af salpetersyre i pladens ætsede riller. Dette stemmer overens med det, der blev sagt i brevet fra 1879 til James T. Cobb, hvori Wilbur Fugate tilstår, at der var tale om en forfalskning: "Wiley og jeg lavede hieroglyfferne ved at lave bivoksaftryk, som vi fyldte med syre, som vi derefter puttede på pladerne. Da vi var færdige, dækkede vi dem med rust lavet af salpetersyre, gammelt jern og bly, hvorefter vi bandt dem sammen med en jernramme og dækkede dem dernæst fuldstændigt med rust". Ifølge Fugate, havde Wiley lagt pladerne i bunden af hullet han havde gravet i højen, før han hentede de andre for at de kunne bevidne fundet.[12]

Dertil fandt Johnson beviset for at lige nøjagtig denne plade var blandt de plader, som Joseph Smith og andre af de første mormoner undersøgte og ikke en senere kopi. Et af trækkene ved pladen var tilstedeværelsen af ​​små render i overfladen forårsaget af et hexagonalt formet værktøj. Johnson bemærkede, at en af disse render var blevet tolket som et slag i en af tegnene. Hvis pladen fra Chicago Historical Museum havde været en kopi lavet ud fra genoptrykkene i History of the Church, ville dette slag i dette tegn være blevet ætset lige som resten af tegnene. Han konkluderede at denne plade var den selvsamme, som Joseph Smith undersøgte, at den ikke var antik, og at den var blevet fremstillet ved ætsning og ikke ved indgravering.[10]

I 1981 udgav Mormonkirken i deres officielle blad en artikel, hvor de skrev, at pladen var en forfalskning. I artiklen påstod forfatteren, at der ikke var noget bevis for, at Joseph Smith havde gjort noget forsøg på at oversætte Kinderhook pladerne: "Der er intet bevis på, at profeten Joseph Smith nogensinde spurgte Gud til råds mht. Kinderhook pladerne, ligesom han gjorde mht. Mormons Bog og Abrahams Bog".[10]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. McKeever, Bill og Shafovaloff, Aaron. "Fooling the Prophet with the Kinderhook Plates". Mormonism Research Ministry. http://www.mrm.org/kinderhook-plates. Hentet 2009-06-05. 
  2. 2,0 2,1 Bartlett & Sullivan (3. maj 1843). "Singular Discovery – Material for another Mormon Book". Quincy Whig. http://www.sidneyrigdon.com/dbroadhu/IL/whig1843.htm#0503. Hentet 2008-11-29. 
  3. 3,0 3,1 Harris, W.P. (1. maj 1843). "To the Editor of the Times and Seasons". Times and Seasons. http://www.centerplace.org/history/ts/v4n12.htm. Hentet 30. august 2012. 
  4. "Ancient Records". Times and Seasons. 1. maj 1843. http://www.centerplace.org/history/ts/v4n12.htm. Hentet 30. august 2012. 
  5. Smith 7. maj 1843
  6. Ashurst-McGee 2003, s. 320
  7. Tanner, Jerald; Tanner, Sandra. "The Kinderhook Plates: Excerpt from Answering Mormon Scholars Vol 2". http://www.utlm.org/onlineresources/kinderhookplates.htm. Hentet 2008-11-29. 
  8. History of the Church, Vol. 5, s. 372.
  9. Peterson, H. Donl (1995). "Moroni, the Last of the Nephite Prophets". in Nyman, Monte S.; Tate, Charles D., Jr. eds. Fourth Nephi, From Zion to Destruction. Provo, Utah: Religious Studies Center, Brigham Young University. ISBN 0-88494-974-5. OCLC 32500560. http://rsc.byu.edu/archived/book-mormon-fourth-nephi-through-moroni-zion-destruction/18-moroni-last-nephite-prophets. 
  10. 10,0 10,1 10,2 Kimball, Stanley B (August 1981), Kinderhook Plates Brought to Joseph Smith Appear to Be a Nineteenth-Century Hoax, Ensign, s. 66–74, http://www.lds.org/ensign/1981/08/kinderhook-plates-brought-to-joseph-smith-appear-to-be-a-nineteenth-century-hoax?lang=eng, hentet 2011-03-01 
  11. Petersen, Mark E. (1979). Those Gold Plates!. Salt Lake City, Utah: Bookcraft. s. 3. ISBN 0-88494-364-X. 
  12. Welby W. Ricks "The Kinderhook Plates", citeret i An Insider's View of Mormon Origins af Grant H. Palmer.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]