Salpetersyre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Salpetersyre
Kemisk formel: HNO3
Stofgruppe: Syre
Farve: Farveløs
Fysiske egenskaber
Molvægt: 63 g/mol
Smeltepunkt: -42 °C (101,325 kPa)
Kogepunkt: 83 °C (101,325 kPa)
Massefylde: 1,5 g/cm3 (0 °C)
Identitetsnummer
CAS-nummer: 7697-37-2

Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske. I vandige opløsninger dissocieres så godt som alle salpetersyremolekyler i nitrationer og hydrogenioner. Salte af salpetersyre kaldes for nitrater, og næsten alle disse nitrat-salte er opløselige i vand.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

Salpetersyre fremstilles ud fra kvælstofdioxid og vand. I den såkaldte Ostwald-proces fremskaffes kvælstofdioxiden ved at ammoniak reagerer med ilt på en katalysator af platin og danner kvælstofoxid, som derefter oxideres til kvælstofdioxid.

Tekniske anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Salpetersyre i sig selv reagerer med de fleste metaller, og finder derfor anvendelse inden for metallurgi og raffinering af metaller. Aqua regia (også kaldet kongevand) er en blanding af salpetersyre og saltsyre, og dette er et af de få reagenser der kan opløse guld og platin.
Salpetersyre bruges desuden til:

Miljøforhold[redigér | redigér wikikode]

Salpetersyre dannes i naturen ud fra nitrater udledt fra menneskelige aktiviteter, og derfor er salpetersyre en af de forbindelser der findes i syreregn og bidrager til forsuring af jordbund og vandmiljøet.

Sundhed og sygdom[redigér | redigér wikikode]

Salpetersyre er stærkt ætsende, og forårsager i koncentreret form misfarvning af huden (gullige pletter) og brandsår i øjne og luftveje.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: