Klasselærer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En klasselærer er en lærer, der er specielt knyttet til en skoleklasse for at varetage elevernes behov pædagogisk og socialt.
Klasselæreren har et særligt ansvar for sin klasse og er nødvendigvis en lærer, der har en del timer i klassen, og også ofte i flere fag. Det har meget udbredt været dansklæreren, men dette er dog ingen nødvendighed. Det er klasselæreren, der står for at arrangere skoleudflugter, lejrskolerejser, tage eventuelle konflikter op til behandling og i øvrigt varetage sin klasses behov.