Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan. Universiteter har myndighed til at tildele alle akademiske grader. De fleste universiteter virker inden for mange forskellige felter, fx humaniora, naturvidenskab, teologi og lægevidenskab, og er derfor inddelt i forskellige fakulteter, der hver især tager sig af sit videnskabelige hovedfelt. I de seneste år er ordet 'universitet' også blevet anvendt til betegnelse af andre højere læreanstalter, selvom disse ikke har det traditionelle universitets faglige bredde. Eftersom selve ordet universitet angiver, at alle videnskabsgrene er repræsenterede, er denne løsere brug af ordet etymologisk set ukorrekt. Den ny brug af ordet universitet skyldes formentlig, at mange højere uddannelsesinstitutioner ønsker at få del i den prestige, der er knyttet til begrebet universitet.
Europas universiteter var i middelalderen organiserede som håndværkerlav, og de første universiteter i Bologna og Salerno rene professionsuddannelser knyttet til lægernes og juristernes lav. Det forklarer betegnelser som amanuensis (= håndlanger) og magister (= mester), der stadig er i brug. [1]
[redigér] Henvisninger
- ↑ Inge Eidsvåg: "Henders gjerning", P2-akademiet, bind XXXVIII (s. 135), Oslo 2007, ISBN 978-82-7596-163-9