Statens Museum for Kunst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Statens Museum for Kunst
Statens museum for kunst.jpg
Statens Museum for Kunst, set fra Sølvgade, 2005
Etableret 1827
Adresse Sølvgade 48 - 50, 1307 København K
Type Kunst
Direktør Karsten Ohrt
Offentlig transport Buslinjer: 6A, 14, 26, 40, 42, 43, 184, 185, 150S, 173 E

Tog: S-tog og regionaltog til Østerport og Nørreport Station

Metro: Nørreport Station
Hjemmeside smk.dk

Statens Museum for Kunst (tidligere Den Kongelige Malerisamling[1]) er Danmarks nationalgalleri og landets hovedmuseum for billedkunst. Det ligger i Sølvgade i Indre By, København ud til Østre Anlæg.

Som nationalgalleri er det ifølge Museumsloven museets opgave at indsamle, bevare, registrere, formidle samt udstille dansk og udenlandsk kunst. Blandt den udenlandske kunst har museet primært værker fra den vestlige kulturkreds efter år 1300. Hovedparten af museets ældre samling af dansk billedkunst kommer fra de danske kongers kunstkamre.

Statens Museum for Kunst råder over ca. 9.000 malerier, 300.000 kobberstik og andre grafiske blade (Den kongelige Kobberstiksamling) samt mere end 2.600 gipsafstøbninger. Afstøbningerne findes nu i Den Kongelige Afstøbningssamling i Toldbodgade ved Københavns Havn.

Der er gratis adgang til museets samlinger, mens der skal betales entré til særudstillinger.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Samlingerne på Statens Museum for Kunst har deres oprindelse i de danske kongers Kunstkammer, der går tilbage til Christian II.

I 1721 overtog samlingen ved overtagelsen af de gottorpske samlinger nogle værdifulde værker. Samlingen blev i den forbindelse særdeles godt forsynet med særligt flamsk og hollandsk kunst. Blandt de gottorpske værker var også mange værker af Lucas Cranach den ældre, hvorfor Statens Museum for Kunst i dag har den største samling af Cranach-værker uden for Tyskland.

Wahls indkøb[redigér | redigér wikikode]

Johann Salomon Wahl foretog som kunstkammerforvalter en række gode indkøb:

Morells indkøb[redigér | redigér wikikode]

Rebekka og Eliezer ved brønden indkøbt til museet 1760 af Morell.

Da Gerhard Morell kom i kong Frederik V's tjeneste omkring 1757, foreslog Morell at oprette en særskilt malerisamling på Christiansborg. I denne anledning blev de gottorpske værker i 1759 flyttet til København.

For at sikre, at bestanden ikke stod tilbage for andre europæiske fyrsters gallerier, gjorde Morell på kongens vegne store indkøb i Holland af malerier af italienske, nederlandske og tyske skoler. Morells betydning kan næppe overvurderes, for han stod for etableringen af den første udsøgt kuraterede kunstsamling i Danmark. Samtidig havde han god økonomisk sans, og i årene frem til 1764 skaffede han for en beskeden pris – over 10.000 rigsdaler – henved 200 gamle malerier, deriblandt mange af kunstmuseets mesterværker:

Christiansborgs første brand[redigér | redigér wikikode]

Ved Christiansborgs brand 1794 gik en del af samlingen tabt, men det meste blev reddet takket være Johan Conrad Spenglers snarrådighed, idet Spengler fik de vagthavende gardere til at evakuere malerierne både på slottet og i Kunstkammeret. Blandt de brændte værker var Nicolai Abildgaards serie af danske kongeportrætter samt et rytterportræt af Christian IV (1642-43) af Karel van Mander III.

Guldalderperioden[redigér | redigér wikikode]

Indkøbene fortsatte, og i løbet af det 19. århundrede blev der næsten udelukkende indkøbt værker af danske kunstnere, og Statens Museum har en meget rig samling af malerier fra den danske guldalder. Det var nyt, at landet kunne skabe billeder af høj kunstnerisk kvalitet. Det var en direkte konsekvens af etableringen af Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1754. I 1825 blev Kunstkammeret nedlagt, og samlingerne af kunst blev under navnet Den Kongelige Malerisamling åbnet for offentligheden i 1827. Ved enevældens afskaffelse i 1849 blev kunstskattene Statens ejendom.

Christiansborgs anden brand[redigér | redigér wikikode]

Ved den anden slotsbrand i 1884 overlevede stort set hele malerisamlingen. Samlingen blev dog atter hjemløs, og der blev derfor i 1888 udskrevet en arkitektkonkurrence, som førte til opførelsen af den nuværende bygnings gamle del.

Rumps samling[redigér | redigér wikikode]

Nu blev samlingerne udvidet med generøse donationer og langfristede lån. I 1928 donerede politikeren Johannes Rump sin store samling af tidlige franske modernistiske malerier til museet. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse af ekceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere.

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Museet er bygget i flere etaper. Den Kongelige Malerisamling hang oprindeligt på Christiansborg Slot, hvorfra malerierne blev reddet ved slotsbranden i 1884. Samlingen blev hjemløs, så behovet for en ny bygning var presserende. En arkitektkonkurrence blev udskrevet i 1888 og vundet af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller. Møller stod særligt for de tekniske løsninger herunder de betondæk, som findes bag facaderne.

Den historicistiske museumsbygning blev opført fra 1889-1896 på resterne af Peucklers Bastion og møder gadehjørnet i en skrå vinkel og monumentalt orienteret mod både Sølvgade og Øster Voldgade. Den symmetriske facades midtparti ligner en romersk triumfbue, mens resten er inspireret af italiensk renæssance. Modsat Dahlerups tidligere værker er museet udført i "ægte" materialer – mursten, granit og faksekalksten. Vestibulen var præget af en monumentaltrappe i marmor, smykket med skulpturer. Oprindeligt var stueetagen beregnet til afstøbningssamlingen og 1. salen til malerisamlingen. Det varede ikke længe, før afstøbningerne blev forvist fra bygningen på grund af pladsmangel.

Allerede i 1920'erne fremkom de første udvidelsesplaner, men først i 1969-1970 stod kgl. bygningsinspektør Nils Koppel for en drastisk ombygning af det indre, der skaffede ti nye lokaler og mere plads ved at sløjfe den monumentale hovedtrappe. I stedet placerede han en moderne, pladsbesparende trappe i forhallen og gennembrød væggen til festsalen mod parken. Samtidig blev dekorationsmalerierne og forgyldningen i vestibulens loft malet over, og de to lysgårde blev inddraget til lokaler.

Bagsiden af museet set fra Østre Anlæg. Viser en del af den seneste udvidelse fra 1998.

Den seneste store tilbygning til museet blev opført efter en arkitektkonkurrence i 1992-1998 og blev tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møllers Tegnestue. Den hvide, modernistiske fløj er ikke sammenbygget direkte med den ældre bygning, men er placeret således, at et langt, højt rum, kaldet skulpturgaden, er skudt ind mellem de to forskellige tiders arkitektur. Ved samme lejlighed blev også Koppels trappe og andre detaljer forandret. Den nye tilbygning rummer en koncertsal, hvis akustik viste sig at være så ringe, at den senere blev genstand for et erstatningskrav.

Oprindeligt var der en åben forplads foran museumsbygningen, så man kunne køre op til hovedtrappen, og det eneste grønne element var en rund plæne, hvor Danmarksmonumentet tronede i bygningens midtakse. Det udskældte monument er udført i 1897 af Louis Hasselriis til minde om Christian IX og Dronning Louises guldbryllup i 1892. I 1919 blev det trekantede område mellem museet, Sølvgade og Øster Voldgade omdannet til en park med roser i formel fransk stil, Museumshaven, tegnet af stadsgarter Valdemar Fabricius Hansen. Samtidig blev Danmarksmonumentet fjernet og er i dag gemt væk i Østre Anlæg. Museumshaven blev restaureret i 1999.[2]

Den 27. januar 2010 offentliggjorde museets direktør Karsten Ohrt, at institutionen havde modtaget en donation fra Annie og Otto Johs. Detlefs' Fonde på 27,5 mio. kr., der skal anvendes til en fuldstændig omlægning af det 7.500 m2 store område foran museet, som museets ledelse ikke finder tidssvarende.[3] Imidlertid har Østre Anlæg været fredet siden 1969, og fredningen omfatter også Museumshaven. Det er derfor usikkert, hvorvidt haven kan nedlægges, da det forudsætter tilladelse fra Fredningsnævnet.[4]

Om SMK digital[redigér | redigér wikikode]

Statens Museum for Kunst påbegyndte i 2008 projektet SMK digital med støtte fra Nordea-fonden. Statens Museum for Kunst ønsker med den digitale satsning at udbygge den digitale museumsoplevelse både på selve museet og på nettet.

I de kommende år lancerer SMK digital løbende eksempler på digital kunstformidling inden for en række projektområder.

Ledelse[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 41′ 19″ N, 12° 34′ 42″ Ø