Statens Museum for Kunst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Statens Museum for Kunst
Statens Museum for Kunst, 2014
Generelle informationer
Type Kunstmuseum
Adresse Sølvgade 48 - 50, 1307 København K
Grundlagt 1827
Arkitekt Vilhelm Dahlerup Rediger på Wikidata
Ansatte 150±50[1] Rediger på Wikidata
Direktør Astrid la Cour
Besøgende 492.579 (2022)
Offentlig transport

Buslinjer: 6A, 14, 150S Tog: S-tog og regionaltog til Østerport og Nørreport Station

Metro: Nørreport Station
Eksterne henvisninger
smk.dk
CVR-nummer 63310417 Rediger på Wikidata
P-nummer 1003404923 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

SMK – Statens Museum for Kunst (tidligere Den Kongelige Malerisamling[2]) er Danmarks nationalgalleri og landets hovedmuseum for billedkunst. Det ligger i Sølvgade i Indre By, København ud til Østre Anlæg.

På SMK findes mere end 700 års kunst og kunsthistorie. Museet afholder omkring fem særudstillinger om året. Syv fredage om året afholder museet SMK Fridays, hvor åbningstiden udvides til kl. 22, og SMK er ramme for uformelle kunstoplevelser med musik, performances og art talks.[3]

Udover museet i Sølvgade råder SMK over Den Kongelige Afstøbningssamling, der har til huse i Vestindisk Pakhus (opført 1797) på Toldbodgade 40 i København. Den Kongelige Afstøbningssamling rummer cirka 2.500 gipsafstøbninger af skulpturer fra 2.500 f.Kr. til omkring år 1600 og har kun åbent til særlige arrangementer.[4] [5]. SMK råder også over SMK Thy beliggende i Hurup, Thy. SMK Thy er en ny museumsfilial uden for København, hvor man viser kunstværker fra SMK's samling.[6]

SMK er en del af Parkmuseerne.

Samlingen[redigér | rediger kildetekst]

SMK råder over ca. 9.250 malerier og skulpturer, 247.000 tegninger og grafiske blade samt mere end 2.900 gipsafstøbninger. Samlingen er museets kerne og udgangspunktet for al museets arbejde. Samlingen omfatter 700 års kunst, fra 1300-tallet til i dag. Kunsten var kongernes private ejendom indtil 1849. Dette år indføres demokratiet i Danmark – og samlingen blev overdraget til staten og blev hermed alle danskeres kunstsamling. Samlingen er den ældste kunstsamling i Danmark. Et udvalg af samlingen kan opleves i faste udstillinger på museet, der byder på kronologisk overblik, temaer til at fordybe sig i og aktuelle vinkler, der sætter kunsten i perspektiv.

Faste udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

SMK's faste udstillinger giver et overblik over 700 års kunst med værker af blandt andet Henri Matisse, André Derain, Cornelis Cornelisz van Haarlem, Vilhelm Hammershøi og Elisabeth Jerichau-Baumann. Her vises et udsnit af værker fra SMK's samling.

Europæisk Kunst 1300-1800[redigér | rediger kildetekst]

Andrea Mantegna, Tiziano Vecellio, Lucas Cranach den Ældre, Peter Paul Rubens og Rembrandt van Rijn. Kunsthistoriens absolutte sværvægtere er samlet i udstillingen Europæisk Kunst 1300-1800, der viser kunst fra middelalderen til oplysningstiden. Udstillingen giver et overblik over 500 års kunst og er et rum for fordybelse i kunst og fortællinger om Europa. Også geografisk spreder udstillingen sig med højdepunkter inden for hollandsk, flamsk, italiensk, fransk, spansk og tysk kunst.[7] Udstillingen byder på såvel malerier som skulpturer, miniaturer, tegninger og grafiske værker fra museets samling af ældre europæisk kunst.

Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900[redigér | rediger kildetekst]

Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 viser skandinavisk kunst fra dansk guldalder til modernismens fødsel. Udstillingen giver et overblik over perioden som både rummer den danske kunsts fødsel, den danske guldalder og 1800-tallets brydningstid i det virkelighedsnære moderne gennembrud. Her foldes de store træk i dansk og nordisk kunst gennem 150 år ud i forskellige temaer og med fokus på de vigtigste kunstnere. Udstillingen er fordelt på 24 sale med i alt 400 værker af blandt andet Nicolai Abildgaard, C.W. Eckersberg, Jens Juel, L.A. Ring, Anna Ancher, P.S. Krøyer, Christen Købke og Vilhelm Hammershøi.[8]

Fransk Kunst 1900–1930[redigér | rediger kildetekst]

I sommeren 1905 kastede blandt andre Henri Matisse, Pablo Picasso og André Derain sig ud i maleriske eksperimenter med vilde farver og nye former. Det blev indledningen på en hæsblæsende og revolutionerende periode i kunsthistorien. SMK har en helt unik samling af fransk kunst, hvilket blandt andet skyldes, at politikeren Johannes Rump i 1928 donerede sin store samling af tidlige franske modernistiske malerier til museet. Rump tilbød SMK sin samling allerede i 1923, men den daværende direktør Karl Madsen syntes ikke at samlingens kvalitet var høj nok[9]. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse af exceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere såsom Matisse, Picasso, Derain og Braque, samt kunstnere der levede og virkede i Paris, fx Modigliani.[10]

Dansk og International Kunst efter 1900[redigér | rediger kildetekst]

Faun og nymfe af Edvard Weie.

I museets nyere bygning fra 1993 forbindes fortid med nutid gennem værker af blandt andre Edvard Weie, Harald Giersing, Emil Nolde, Per Kirkeby, Kirsten Justesen, Jytte Rex, Bjørn Nørgaard, John Davidsen, Ursula Reuter Christiansen, Wilhelm Freddie, Robert Smithson og Tal R. Den lange gang gennem bygningen fungerer som en slags tidslinje. Når man bevæger sig gennem huset i de store udstillingsrum ud mod Østre Anlæg, bevæger man sig samtidig i et kronologisk forløb gennem kunsten fra det tidlige 1900-tal op til i dag, mens de små gallerier viser specifikke kunstnere eller temaer.[11] 500 værker over to etager byder på alt fra feminisme og surrealisme til politisk virkelighed og ekspressionisme.

SMK's værker på papir (Den Kongelige Kobberstiksamling)[redigér | rediger kildetekst]

Den Kongelige Kobberstiksamling indeholder mere end 240.000 værker: kobberstik, tegninger, raderinger, akvareller, litografiske værker og andre former for kunst på papir fra 1500-tallet til i dag. Grundstenen til Den Kongelige Kobberstiksamling blev lagt, da den tyske maler Albrecht Dürer forærede et antal træsnit til den danske Kong Christian 2. i 1521 Dengang noterede Dürer i sin dagbog at han gav kongen "de bedste eksemplarer af alle mine værker".[12] Samlingen indeholder bl.a. to versioner af et af verdens største kobberstik, den 3,5 x 3m store Æresport som Dürer skabte på bestilling af kejser Maximilian i 1515. [13]

Midlertidige udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Udover de faste udstillinger har SMK midlertidige udstillinger, oftest med tema og som er tilgængelige nogle få måneder. For eksempel havde museet udstillingen Eckersberg - En smuk løgn i 2015 og 2016 med fokus på malerier af 1800-talskunstneren C.W. Eckersberg.[14] Et eksempel på en udstilling med værker fra levende kunstnere er Forbindelser - danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien i 2022 og 2023 hvor fokus var på eksjugoslaviske danske billedkunstnere.[15]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Samlingerne på SMK har deres oprindelse i de danske kongers Kunstkammer, der går tilbage til Christian II.

I 1721 overtog samlingen ved overtagelsen af de gottorpske samlinger nogle værdifulde værker. Samlingen blev i den forbindelse særdeles godt forsynet med særligt flamsk og hollandsk kunst. Blandt de gottorpske værker var også mange værker af Lucas Cranach den ældre, hvorfor SMK i dag har den største samling af Cranach-værker uden for Tyskland.

I 1843 blev de forskellige værker, som hidtil havde været i Kongens private samling, vist for offentligheden. De blev derefter flyttet til Statens Museum for Kunst, hvis første bygning blev afsluttet i 1896, sammen med Den Kongelige Malerisamling og Den Kongelige Afstøbningssamling.

Christiansborgs første brand[redigér | rediger kildetekst]

Ved Christiansborgs brand 1794 gik en del af samlingen tabt, men det meste blev reddet takket være Johan Conrad Spenglers snarrådighed, idet Spengler fik de vagthavende gardere til at evakuere malerierne både på slottet og i Kunstkammeret. Blandt de brændte værker var Nicolai Abildgaards serie af danske kongeportrætter samt et rytterportræt af Christian IV (1642-43) af Karel van Mander III.

Carl Bloch, Fra et romersk osteria, 1866, Statens Museum for Kunst

Guldalderperioden[redigér | rediger kildetekst]

Indkøbene fortsatte, og i løbet af det 19. århundrede blev der næsten udelukkende indkøbt værker af danske kunstnere, og SMK har en meget rig samling af malerier fra den danske guldalder. Det var nyt, at landet kunne skabe billeder af høj kunstnerisk kvalitet. Det var en direkte konsekvens af etableringen af Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1754. I 1825 blev Kunstkammeret nedlagt, og samlingerne af kunst blev under navnet Den Kongelige Malerisamling åbnet for offentligheden i 1827. Ved enevældens afskaffelse i 1849 blev kunstskattene Statens ejendom.

Christiansborgs anden brand[redigér | rediger kildetekst]

Ved den anden slotsbrand i 1884 overlevede stort set hele malerisamlingen. Samlingen blev dog atter hjemløs, og der blev derfor i 1888 udskrevet en arkitektkonkurrence, som førte til opførelsen af den nuværende bygnings gamle del.

Rumps samling[redigér | rediger kildetekst]

Nu blev samlingerne udvidet med generøse donationer og langfristede lån. I 1928 donerede politikeren Johannes Rump sin store samling af tidlige franske modernistiske malerier til museet. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse af ekceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere.

Arkitektur[redigér | rediger kildetekst]

Museet er bygget i flere etaper. Den Kongelige Malerisamling hang oprindeligt på Christiansborg Slot, hvorfra malerierne blev reddet ved slotsbranden i 1884. Samlingen blev hjemløs, så behovet for en ny bygning var presserende. En arkitektkonkurrence blev udskrevet i 1888 og vundet af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller. Møller stod særligt for de tekniske løsninger herunder de betondæk, som findes bag facaderne.

Den historicistiske museumsbygning blev opført fra 1889-1896 på resterne af Peucklers Bastion og møder gadehjørnet i en skrå vinkel og monumentalt orienteret mod både Sølvgade og Øster Voldgade. Den symmetriske facades midtparti ligner en romersk triumfbue, mens resten er inspireret af italiensk renæssance. Modsat Dahlerups tidligere værker er museet udført i "ægte" materialer – mursten, granit og faksekalksten. Vestibulen var præget af en monumentaltrappe i marmor, smykket med skulpturer. Oprindeligt var stueetagen beregnet til afstøbningssamlingen og 1. salen til malerisamlingen. Det varede ikke længe, før afstøbningerne blev forvist fra bygningen på grund af pladsmangel.

Allerede i 1920'erne fremkom de første udvidelsesplaner, men først i 1969-1970 stod kgl. bygningsinspektør Nils Koppel for en drastisk ombygning af det indre, der skaffede ti nye lokaler og mere plads ved at sløjfe den monumentale hovedtrappe. I stedet placerede han en moderne, pladsbesparende trappe i forhallen og gennembrød væggen til festsalen mod parken. Samtidig blev dekorationsmalerierne og forgyldningen i vestibulens loft malet over, og de to lysgårde blev inddraget til lokaler.

Bagsiden af museet set fra Østre Anlæg. Viser en del af den seneste udvidelse fra 1998.

Den seneste store tilbygning til museet blev opført efter en arkitektkonkurrence i 1992-1998 og blev tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møllers Tegnestue. Den hvide, modernistiske fløj er ikke sammenbygget direkte med den ældre bygning, men er placeret således, at et langt, højt rum, kaldet skulpturgaden, er skudt ind mellem de to forskellige tiders arkitektur. Ved samme lejlighed blev også Koppels trappe og andre detaljer forandret. Den nye tilbygning rummer en koncertsal, hvis akustik viste sig at være så ringe, at den senere blev genstand for et erstatningskrav.

Oprindeligt var der en åben forplads foran museumsbygningen, så man kunne køre op til hovedtrappen, og det eneste grønne element var en rund plæne, hvor Danmarksmonumentet tronede i bygningens midtakse. Det udskældte monument er udført i 1897 af Louis Hasselriis til minde om Christian IX og Dronning Louises guldbryllup i 1892. I 1919 blev det trekantede område mellem museet, Sølvgade og Øster Voldgade omdannet til en park med roser i formel fransk stil, Museumshaven, tegnet af stadsgarter Valdemar Fabricius Hansen. Samtidig blev Danmarksmonumentet fjernet og er i dag gemt væk i Østre Anlæg. Museumshaven blev restaureret i 1999.[16]

Den 27. januar 2010 offentliggjorde museets direktør Karsten Ohrt, at institutionen havde modtaget en donation fra Annie og Otto Johs. Detlefs' Fonde på 27,5 mio. kr., der er blevet investeret i en fuldstændig omlægning af det 7.500 m2 store område foran museet.[17] Den nyrenoverede museumshave blev indviet i september 2014.

SMK Thy[redigér | rediger kildetekst]

Doverodde Købmandsgård

I 2016 blev SMK kontaktet af Thisted Kommune med et tilbud om at vise kunstværker fra samlingen i det gamle pakhus på Doverodde Købmandsgård i Thy. Museet havde længe haft en ambition om at åbne en filial uden for København og takkede derfor ja til tilbuddet. I 2019 åbnede den første udstilling på SMK Thy.[18]

I marts 2021 kunne SMK annoncere, at ideen om gøre SMK Thy til permanent filial af museet kan føres ud i livet, takket være en donation på 37,5 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. I tiden efter dette blev der afholdt en arkitektkonkurrence for at afgøre, hvordan den permanente filial skal tage sig ud. I december 2021 kunne SMK offentliggøre Reiulf Ramstad Arkitekter som vinder af konkurrencen. Byggeriet ventes at gå i gang i 2023, og forventningen er, at det nye SMK Thy står klar i sommeren 2025.[19]

Det digitale SMK[redigér | rediger kildetekst]

SMK er del af en international bevægelse blandt kulturarvsinstitutioner til at frigive digitaliserede samlinger til fri brug og genanvendelse. Bevægelsen går under betegnelsen OpenGLAM.[20]

De dele af museets samlinger, som er fri af ophavsret, er overdraget til det offentlige domæne og kan frit downloades og bruges til alle formål.[21] 

SMK påbegyndte i 2008 det femårige projekt SMK Digital med støtte fra Nordea-fonden.[22] SMK ville med den digitale satsning udbygge den digitale museumsoplevelse både på selve museet og på nettet. Projektets sigte var at udvikle digital museumspraksis på SMK, og opbygge viden og kompetencer indenfor området. SMK Digital-projektet blev formelt afsluttet i 2013, men den digitale museumspraksis står fortsat centralt i museets virke.

SMK Open[redigér | rediger kildetekst]

I 2016 modtog SMK atter støtte fra Nordea-fonden til at videreudvikle sin digitale museumspraksis i det firårige projekt SMK Open (2016-2020).[23] Dette projekt havde fokus på at etablere en sammenhængende digital infrastruktur, der bandt alt museets digitaliserede indhold sammen, så det kunne gøres frit tilgængeligt og brugbart for offentligheden.[24]

SMK Connect[redigér | rediger kildetekst]

I 2022 startede SMK's nyeste digitale projekt SMK Connect, støttet af 15. Juni Fonden. Med SMK Connect vil man skabe en ny undervisningsplatform for folkeskoler og ungdomsuddannelser, der kombinerer kunst og digital undervisning. Undervisningsplatformen skal være bygget op af undervisningsforløb som tager udgangspunkt i SMK's samling og digitale materiale.[25]

Direktører for SMK[redigér | rediger kildetekst]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ datacvr.virk.dk (fra Wikidata).
  2. ^ Statens Museum for Kunst, Den Kongelige Kobberstiksamling
  3. ^ http://www.smk.dk/besoeg-museet/smk-fridays/
  4. ^ Holm, Henrik; Fridriksdottir, Ayoe. "Afstøbningssamlingens historie Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine" SMK. Statens Museum for Kunst. Last accessed 3.12.2015
  5. ^ Den Kgl. Afstøbningssamling - Statens Museum for Kunst
  6. ^ [1] https://www.smk.dk/article/om-smk-thy/
  7. ^ Pedersen, Eva de la Fluente; Rung, Mette Houlberg; Bernhardt, Nana. Europæisk kunst 1300-1800 - Om præsentationen Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine
  8. ^ Holm, Henrik; Monrad, Kasper. Dansk og Nordisk Kunst 1750-1800, SMK, Statens Museum for Kunst, last accessed 3.12.2015
  9. ^ Aagesen, Dorthe, Houlberg, Mette, Historien om den franske samling Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine, SMK, Statens Museum for Kunst, last accessed 3.12.2015
  10. ^ Fransk Kunst 1900-1930, SMK. Statens Museum for Kunst. Last accessed 3.12.2015
  11. ^ Torp, Marianne; Dorthe, Aagesen; Larsen, Berit Anne. Om Dansk og International Kunst efter 1900 Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine, SMK, Statens Museum for Kunst. Last accessed 3.12.2015
  12. ^ Holm, Henrik. "Om Kobberstiksamlingen Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine". SMK. Statens Museum for Kunst
  13. ^ Dürers Æresport har været genstand for et større forsknings- og konserveringsarbejde, der mundede ud i udstillingen ”Magt og ære” i 2015 [2]
  14. ^ Kasper Monrad (2015), Cecilie Høgsbro Østergaard (red.), Eckersberg, Christoffer Wilhelm Eckersberg, København: Statens Museum for Kunst, ISBN 978-87-92023-69-8Wikidata Q21601964
  15. ^ Tijana Mišković; Hilde Østergaard (2022), Forbindelser - Danske Kunstnere fra det tidligere Jugoslavien, København: Statens Museum for Kunst, ISBN 978-87-7551-240-9Wikidata Q115557587
  16. ^ Vej & Parks folder om Østre Anlæg (PDF) (Webside ikke længere tilgængelig)
  17. ^ Pressemeddelelse fra Statens Museum for Kunst (Webside ikke længere tilgængelig)
  18. ^ https://www.smk.dk/article/om-smk-thy/
  19. ^ https://www.smk.dk/article/om-smk-thy/
  20. ^ http://openglam.org/principles/
  21. ^ https://www.smk.dk/article/vaerker-til-fri-download/
  22. ^ Merete Sanderhoff (2014), "Det er dit", Sharing is caring. Åbenhed og deling i kulturarvssektoren: 20-131Wikidata Q100900476 Side 41.
  23. ^ https://www.smk.dk/article/smk-open/
  24. ^ SMK Open – Medium
  25. ^ https://www.smk.dk/article/smk-connect/
  26. ^ Kunstkritikk: Karrierespring, Nordisk kunsttidsskrift

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 55°41′19″N 12°34′42″Ø / 55.68861°N 12.57833°Ø / 55.68861; 12.57833