Kloakdyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. maj 2015, 16:10 af Zoizitbot (diskussion | bidrag) Zoizitbot (diskussion | bidrag) (clean up ved brug af AWB)
Kloakdyr
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne Biota
Domæne Eukaryota
Overrige Opisthokonta
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Infrarække Gnathostomata
Overklasse Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Underklasse Prototheria (Kloakdyr)
Gill, 1872
Orden Monotremata
C.L. Bonaparte, 1837
Familier
Hjælp til læsning af taksobokse

Kloakdyrene er en meget speciel gruppe af pattedyr. Der findes kun tre nulevende slægter, med fem arter i alt:

De langnæbede myrepindsvin findes kun på Ny Guinea, mens det kortnæbede myrepindsvin er splittet op i omkring 6 nulevende underarter, der alle lever over det meste af Australien. Næbdyret lever ved østkysten af Australien og på Tasmanien.

Kloakdyrene skilte sig ud fra de øvrige pattedyr meget tidligt i udviklingen, omkring midten af Juratiden for 165 millioner år siden. Til sammenligning skiltes pungdyr og placentale pattedyr sig først for omkring 100 millioner år siden. Kloakdyrene er altså en meget gammel pattedyrsform, som på mange måder har udviklet sig uafhængigt af de andre pattedyr og bevaret mange af krybdyrstrækkene.

Kloakdyr har som deres navn antyder kun en kloak, som krybdyrene. Dvs. kun en enkelt åbning bagi til urin, afføring og kønsåbning. Herudover lægger kloakdyrene æg, med en blød læderagtig skal som krybdyrene.

Men kloakdyrene hører alligevel til pattedyrene. De har pels, tre øreknogler, en enkelt knogle i underkæben samt mælkekirtler, og dyrene er i stand til at regulere deres kropstemperatur – alle sammen pattedyrskarakteristika.

Klassifikation

Underklasse: Prototheria

  • Orden: Monotremata
    • Familie: Ornithorhynchidae
      • Slægt: Ornithorhynchus
        • Art: Ornithorhynchus anatinus (Næbdyr)
    • Familie: Tachyglossidae (Myrepindsvin)

Kilder

Wikimedia Commons har medier relateret til: