Kreutzersonaten
For andre betydninger, se Kreutzer-sonaten
Kreutzersonaten (russisk: Крейцерова соната) er en kort roman af Lev Tolstoj, som er opkaldt efter Beethovens komposition af samme navn. Romanen udkom i 1890[1][2] og blev straks censureret af de russiske myndigheder. Den vakte stor debat i samtiden på grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet.[3]
Romanens hovedperson er en midaldrende mand, der fortæller om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Han er netop blevet frifundet for mordet, og i løbet af sin fortælling gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Der argumenteres for seksuel afholdenhed, og romanen indeholder samtidig en lidenskabelig og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri.[4]
I 2. udgave af romanen tilføjede Tolstoj et efterskrift[5], hvor han præciserer sin intention med romanen.
Filmatiseringer[redigér | rediger kildetekst]
Romanen er blevet filmatiseret flere gange, herunder i 1987 filmatiseret i Sovjetunionen af instruktøren Mikhail Sjvejtser og udgivet under samme navn.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Tolstoj L. N., Komplet værk. Bind 27. Værker 1889-1890 / L. N. Tolstoj; under hovedredaktion af V. G. Tjertkov; med deltagelse af redaktionsudvalget bestående af A. E. Gruzinskij, N. K. Gudzija, N. N. Gusev og andre - M.: RSL, 2006. - P. VII
- ^ Avisnotits om beslaglæggelse af romanen i New York 1890
- ^ Lev Tolstoj | Gyldendal - Den Store Danske
- ^ "Tolstoj, Lev | Litteratursiden". Arkiveret fra originalen 28. januar 2016. Hentet 22. januar 2016.
- ^ "Efterskrift" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. januar 2016. Hentet 22. januar 2016.