Lev Tolstoj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lev Tolstoj, malet af Ilja Repin i 1887
Disambig bordered fade.svg Tolstoj henviser hertil; se også Aleksei Konstantinovitj Tolstoj og Aleksei Nikolajevitj Tolstoj

Lev Nikolajevitj Tolstoj (russisk: Лев Николаевич Толстой, Lyd lyt +  ?), i vesten også Leo Tolstoj (9. september 182820. november 1910) var en russisk forfatter og politisk tænker, der blev født på familiens gods i Jasnaja Poljana ved Tula syd for Moskva, Rusland. Han tilhørte den adelige Tolstoj-slægt med to andre russiske forfattere, Aleksei Konstantinovitj Tolstoj og Aleksei Nikolajevitj Tolstoj. Lev Tolstoj er verdensberømt for sine romaner Krig og fred fra 1869 og Anna Karenina fra 1877.

I 1847 forlod han universitetet uden eksamen. Han havde studeret asiatiske sprog og jura. I 1851 gik han ind i hæren og deltog i Krimkrigen i 1854. Året efter forlod han hæren og tog til Sankt Petersborg.

Han fik sit gennembrud med erindringsværket Barndom i 1852. Den blev efterfulgt af Drengeår i 1854 og Ungdom i 1857.

Han forlod Rusland i 1857 og rejste omkring i Vesteuropa en tid. Derefter slog han sig ned ved Volga på en ejendom, han havde arvet. Han blev gift i 1862 med den 16 år yngre Sofija Andrejevna Bers (1844-1919). Her skrev han et af sine mesterværker Krig og fred (1864-69). Romanen følger fem familiers skæbne under Napoleons invasion af Rusland. Hans næste roman Anna Karenina (1873-76) blev en af verdens smukkeste kærlighedshistorier.

Tolstoj gennemlevede en religiøs krise og i de næste 10-15 år skrev han især religiøse og moralske skrifter. Han overførte sin formue til sin hustru og begyndte at leve som en fattig bonde. Parret havde 13 børn.

Den lille roman Kreutzer-sonaten fra 1890 opnåede selvstændig berømmelse. Den deler titel med andre kunstværker, der danner en interessant kulturhistorisk sammenhæng.

På dansk foreligger novellesamlingen Fortællinger(1965) med de to kendte novelle i 1. bog: Herre og tjener og Jord, jord!, i 2. bog novellerne Ivan Illitsjs død og Fangen i Kaukasus. Alle rummer de fremragende skildringer af tidens russiske typer og af livet i landsbyer på landet,og alle personer, høj som lav, er skildret psykologisk meget plausibelt. Et genkommende tema er grådighed, både efter jord og penge, en grådighed som bringer personerne i livssituationer hvor der opstår en mulighed for ny indsigt om det væsentlige i livet.

I 1901 blev Tolstoj udstødt af den ortodokse kirke. Han døde den 20. november 1910, 82 år gammel.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Opvækst og ungdomstid[redigér | redigér wikikode]

Lev Tolstoj blev født på familiens gods i Jasnaja Poljana, hvor han også senere skrev mange af sine bøger og politiske essays. Han var det fjerde af fem børn af grev Nikolaj Iljitj Tolstoj, en veteran fra Napoleonskrigene, og hans kone grevinde Marija Tolstaja (Volkonskaja). Moren døde i barselseng da Lev var 2 år, uden at efterlade sig nogen billeder af sig selv, og han fandt derfor aldrig ud af hvordan hun så ud. Han havde tre ældre brødre, Nikolaj, Sergej og Dmitrij, og en yngre søster, Marija.

Som lille dreng fortalte Nikolaj ham at han havde skrevet hemmeligheden om hvordan man kan gøre alle mennesker lykkelige på en grøn pind som han havde gemt ved vejen i Zakaz-skoven. Senere bad Lev om at blive begravet hvor pinden i følge broren lå begravet.

Ægteskabet[redigér | redigér wikikode]

Den 23. september 1862 giftede den da 34-årige Tolstoj sig med den 18-årige Sofja Andrejevna Behrs, som var datter af en hoflæge. Familie og venner kaldte hende Sonja, som er et russisk kælenavn for Sofja.[1] De fik 13 børn, hvoraf fem døde som børn.[2] På bryllupsnatten gav han hende sine dagbøger hvor der blandt andet var detaljer om hans tidligere omfattende sexliv og der stod også at en af de livegne på hans gods havde født ham en søn.[1] Til trods for dette virkede det som om deres ægteskab var lykkeligt og Tolstoj skrev Krig og fred og Anna Karenina med Sonja som sekretær, korrekturlæser og økonomiansvarlig.[1] Den sidste del af deres liv sammen er dog beskrevet af A. N. Wilson som en af de ulykkeligste i litteraturhistorien. Tolstojs relation med sin kone blev stadig dårligere efterhånden som hans synspunkter blev mere og mere radikale. Det gjorde bl.a. at han ville fraskrive sig sin arv og indtjente formue, og frasige sig ophavsretten til sine tidligere værker.

Religiøse og politiske anskuelser[redigér | redigér wikikode]

Tolstoj udviklede i The Kingdom of God is within you en overbevisning baseret især på Bjergprædikenen i Det Nye Testamente, som gik imod stat og krig. Han mente, at statens magt er baseret på fire magtteknikker: 1) Intimidering, 2) Korruption gennem tildeling af privilegier og rigdom, 3) "Hypnotisering" - manipulation af folks overbevisninger og 4) et voldsapparat i form af militær og politi.

Bjergprædikenens ord om fjendekærlighed og ikke-modstand imod vold så han som udtryk for ægte kristendom i modsætning til den officielle. Han troede på, at staten ville falde gennem udbredelsen af denne erkendelse, som ville kunne resultere i et paradigmatisk skift. Han brugte H.C. Andersens fortælling om Kejserens Nye Klæder som illustration af, hvordan denne erkendelse pludselig vil kunne bryde igennem. Han mente, at den officielle magtideologi var imodsætning til almindelige menneskers opfattelse af retfærdighed, men at de færreste kunne gennemskue dette på grund af de fire magtteknikker.

Disse idéer havde direkte indflydelse på Mahatma Gandhi og den pacifistiske bevægelse, og havde stor indflydelse på udviklingen af kristen anarkistisk tænkning.[3]

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Tolstoj fik aldrig Nobelprisen i litteratur, til trods for han var på tale 2 gange; i 1901 og 1902. Han blev forbigået pga. sine anarkistiske og religiøse holdninger. Han havde desuden selv meldt ud at han ville afslå prisen. Men efter den første uddeling af prisen i 1901 sendte en række forfattere et brev hvor de udtrykte deres beundring for hans forfatterskab. Det var bl.a. Selma Lagerlöf og August Strindberg. "Eye Witness – 1901". Nobelprize.org. 9 Sep 2011 http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/award_ceremonies/eyewitness/henschen/letter.html

Krig og fred fik udmærkelsen som en af Englands 21 mest elskede romaner i en afstemning som en del af BBC's The Big Read, 2003. Anna Karenina var på Top 100 i samme læseprogram. Den blev desuden valgt som Oprah Winfreys Book Club Pick i maj 2004. "Leo Tolstoy." Contemporary Authors Online. Detroit: Gale, 2008. Literature Resource Center. Web. 9 Sep. 2011.

Flere veje og pladser er opkaldt efter Lev Tolstoj. I Danmark findes Tolstojs Alle i Søborg i Gladsaxe kommune.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Barndom (1852)
  • Drengeår (1854)
  • Ungdom (1856)
  • Sevastopolfortællingerne (1-3, 1855-56)
  • Kosakkerne (1863)
  • Polikusjka (1863)
  • Krig og fred (1-4, 1867-69)
  • Anna Karenina (1873–77)
  • En bekendelse (1879–82)
  • Historien om en hest (1885)
  • Ivan Iljitsj' død (1886)
  • Mørkets magt (1886)
  • Kreutzersonaten (1890)
  • Hvad er kunsten? (1897–98)
  • Opstandelse (1899)
  • Det levende lig (1900)
  • Hadji Murat (udgivet posthumt i 1910)
  • Guds rige findes hos dig (først udgivet på tysk i 1894)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Susan Jacoby, "The Wife of the Genius" (April 19, 1981) The New York Times
  2. Feuer,Kathryn B. Tolstoy and the Genesis of War and Peace, Cornell University Press, 1996, ISBN 0801419026
  3. Christoyannopoulos, Alexandre (2009). "The Contemporary Relevance of Leo Tolstoy's Late Political Thought".