Kritisk realisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk diskurs, som har nogle grundlæggende grænser for videnskaben, men er ellers meget åben. Den er et opgør med både postmodernismen og positivismen, og lægger sig derimellem. Dens ledende skikkelse er Roy Bhaskar der har skrevet hovedværket i kritisk realisme "A Theory of Realist Science"[1]

Det Intransitive niveau[redigér | redigér wikikode]

Den kritiske realisme konstitueres i første omgang af et begrebspar der består af henholdsvist det intransitive over for det transitive. Det intransitive er i den kritiske realismes ontologiske verden. Det er en objektiv virkelighed, som findes uden for menneskets erfaring. Det er denne man forsøger at fange når man udøver kritisk realistisk videnskab (sandheden er derude). I den henseende ligger den sig op af positivismen, men for de kritiske realister er virkeligheden dyb, og består ikke blot af erfaringer og observationer af begivenheder og fænomener (kaldet det hhv. empiriske og faktiske lag), men også af strukturer, mekanismer, kausale potentialer og tilbøjeligheder (kaldet det virkelige niveau). Det er hvad der ligger på det dybere/virkelige niveau, der skaber visse tendenser i de fænomener vi gør os erfaringer omkring. Et naturvidenskabeligt eksempel er at tyngdekræften har den egenskab/mekanisme at masser tiltrækker hinanden. Dette betyder at hvis vi smider en mønt fra Rundetårn vil den have en tendens til at falde direkte ned på jorden, medmindre andre systemer får den til at få en ny bane (fx vinden). Virkeligheden er yderligere niveaudelt, dvs. at strukturerne og mekanismerne er hierakisk opdelt. Eksempelvis eksisterer sociale strukturer kun pga. de fysiske, hvilket gør at det fysiske spiller ind på det sociale, men det sociale har også sine egne uafhængige strukturer der går langt udover det fysiske. Man kan i billedlig forstand tale om isbjerget, hvoraf det kun er en lille del af den totale entitet som umiddelbart er synlig for os. Resultater der sker på det faktiske plan, det som vi erfarer, bliver derfor så vilkårlige, at de ikke kan forudses, men derimod forklares. Vi må gå fra overflade til dybde, ikke se på dybden og vurdere hvilken overflade denne har[2].

Det transitive niveau[redigér | redigér wikikode]

Den anden del af begrebsparret kaldes det transitive, og er den sfære man normalt kalder epistemologi. Al dannelse af viden skabes inden for den sociale sfære og dvs. at den bygger viden på eksisterende viden, samt er produkt af noget der ikke nødvendigvis er i overenstemmelse med realititeten. Alt vidensdannelse tager derfor udgangspunkt i den intransitive sfære, men må gennemgå den transitive for at blive behandlet, hvilket skaber en usikker viden. Sagt på en anden måde: Det er umuligt at gengive sandheden fuldstændigt. Til gengæld tror kritiske realister på den rationelle dømmekraft, og at man derfor kan vurdere hvorvidt forskellige udsagn giver mening eller ej. Man kan derigennem komme tæt på sandheden, men aldrig være sikker på om man har fundet den[2].

Aktør/Struktur[redigér | redigér wikikode]

Den kritiske realisme tror som sagt på en niveaudelt virkelighed, og aktør/struktur dualismen, der ligger central i moderne samfundsvidenskab, behandler de som en sådan slags niveauforskel. Strukturerne er nødvendige for den sociale aktør, men konstituerer ikke aktøren, den giver aktøren visse muligheder og visse begrænsninger, men overlader også noget op til aktøren selv[3].

Metodologi[redigér | redigér wikikode]

Den kritiske realismes metode baserer på dens ontologiske udgangspunkt. Det handler om at gå fra at erfare fænomener til at finde ud af hvilke mekanismer strukturer m.v. der har skabt dette fænomen. Det handler om at gå i dybden, og dermed også klarklægge niveaudelingen på det virkelige plan mellem strukturerne. Dette bruger den adskillige værktøjer til, hertil især Abduktion. En teknik der også blev brugt af Marx[3].

Viden, magt og Postmodernisme[redigér | redigér wikikode]

Kritisk realisme har sidst men ikke mindst et specielt forhold til postmodernismen og deres forhold til viden og magt. For postmodernisten er viden produceret af magt, hvilket den kritiske realist ikke er fremmed for, da vedkommende ser videnskab som produceret af sociale relationer. Den kritiske realisme mener dog stadig at videnskaben er nødvendig, da den også kan være og bør være et kritisk redskab, og stå i opposition til magten, og være med til at skabe en bedre verden. Videnskab er dermed også en etisk og politisk fordring for en kritisk realist[3].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Kritisk Realisme (2005), Nielsen mfl. Roskilde Universitetsforlag s. 1-30
  2. 2,0 2,1 Samfundsvidenskabelige Analysemetoder (2005), Nygaard (red.) Forlaget samfundslitteratur
  3. 3,0 3,1 3,2 Kritisk Realisme (2005), Nielsen mfl. Roskilde Universitetsforlag