Egentlige krokodiller
| Krokodiller | |
|---|---|
 Nilkrokodille | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Orden | Crocodilia |
| Familie | Crocodylidae (Egentlige krokodiller) |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
.png)
Krokodiller (græsk: kro'kodeilos; krok, dansk: ~ sten og drilos, dansk: ~ orm) er rovdyr og kendes på deres lange kæber med sylespidse tænder samt deres pansrede krop. Denne artikel dækker både ordenen Crocodilia og familien Crocodylidea.
I krokodilleordenen er der 14 arter af krokodiller, 8 alligatorer og kaimaner samt 1 gavial.
Den største nulevende krokodilleart er deltakrokodillen.
Familier i Crocodilia
- Crocodylidae – egentlige krokodiller.
- Alligatoridae – alligatorer og kaimaner.
- Gavialidae – gavialer.
Arter i Crocodylidae
Hos de egentlige krokodiller er den fjerde tand i underkæben synlig når dyret har lukket munden.
- Crocodylus acutus – Spidskrokodille.
- Crocodylus cataphractus – Panserkrokodille.
- Crocodylus intermedius – Orinocokrokodille.
- Crocodylus johnsoni – Australsk krokodille.
- Crocodylus mindorensis – Filippinsk krokodille.
- Crocodylus moreletii – Brednæsekrokodille.
- Crocodylus niloticus – Nilkrokodille.
- Crocodylus novaeguineae – Ny Guinea krokodille.
- Crocodylus palustris – Sumpkrokodille.
- Crocodylus porosus – Deltakrokodille el. Listekrokodille.
- Crocodylus rhombifer – Cuba-krokodille (Ruderkrokodille)
- Crocodylus siamensis- Siamesisk krokodille.
- Osteolaemus tetraspis – Vestafrikansk dværgkrokodille el. Stumpkrokodille.
- Tomistoma schlegeli – Uægte Gavial.
Oprindelse
Krokodiller kan betragtes som levende fossiler, da de ikke har forandret sig synderligt inden for de sidste 90 millioner år. Krokodiller tilhører infraklassen Archosauria (med antorbitalt fenestra mellem næsebor og øjenhuler som avanceret træk) sammen med dinosaurer, flyveøgler og fugle. En af de første krokodiller var den halv meter lange Terrestrisuchus fra Sen Trias (225 Ma), der formentlig løb på bagbenene og levede af insekter. Den tilhørte protosuchiderne, der var overgangsformer mellem thecodontforfædrene (sokkeltænderne) og de avancerede krokodiller. Senere protosuchider som selve typeeksemplaret Protosuchus, havde kropspanser, quadrupedal gang og jagede større bytte.
I løbet af Jura blev mesosuchiderne udviklet som havlevende krokodiller. De havde padlelignende lemmer og et knæk på halen. Geosaurus og den 3 m lange Metriorhynchus er begge fra Sen Jura. Mange mesosuchider havde et degenereret hudpanser. Nogle mesosuchider som Sarchosuchus imperator på 12 m fra Sahara har levet i flodsystemer.
Mesosuchiderne var ophav til både sebesuchider og eusuchider. Sebesuchiderne var små (1,5 m) rovdyr der levede i vådområder, f.eks. Baurusuchus fra Brasilien. Eusuchiderne omfatter de nulevende krokodiller og opstod i Sen Kridt. Den største af dem var Deinosuchus på 15 m fra Sen Kridt. Dens to m lange kæber har sandsynligvis nedlagt mange dinosaurer, og krokodiller var de største rovdyr i begyndelsen af Paleocæn (efter at dinosaurerne uddøde).
Krokodiller i Danmark
Krokodilletænder er fundet i kretassiske aflejringer på Bornholm (Jydegård Form. – Tidlig Kridt) og Stevns Klint (Skrivekridtet – Sen Kridt) samt i paleocæne sedimenter i Fakse Kalkbrud (Danienkalken). Danmark lå sydligere dengang og den globale temperatur har været højere end i dag (der var ingen iskapper).
Se også
- Dakosaurus andiniensis "kælenavn": "Godzilla"
Kilder
- Danske dyrenavne fra: Peter Gravelund (krybdyrzoolog ved Zoologisk Museum, KU): "Verdens dyreliv", kapitel "krybdyr", 2003, Forlaget Aktium, ISBN 87-91296-05-6, oversat fra "Animals", Dorling Kindersley, 2001, ISBN 0-7513-3427-8.
- David Lambert:"Förhistoriska Växter och Djur", 1990, Bokförlaget Forum, ISBN 91-37-09190-5
- Jørn Madsen:"Livets Udvikling – 4 milliarder års evolutionshistorie A-Å", 2006, Gyldendals forlag, ISBN 978-87-02-03562-9
