Stevns Klint

Et parti af Stevns Klint, umiddelbart nord for Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har værtet udsavet bygningssten

Stevns Klint er den 12 km lange og op til 41 m høje klint der afgrænser Stevns mod øst.

Klinten består af limsten, der fra middelalderen blev brugt til bygningssten. Brydningen af limsten ophørte i 1940'erne.

Biskop Absalon hentede bygningsten ved klinten til bygningen af sin borg i København.

Klinten anvendelse før og nu.

Et parti af Stevns Klint ved Stevns Fyr

For ca. 14.000 år siden efter sidste istid, var flint vigtigt for at overleve i den hårde natur. Flint var let at få fat i langs kysterne ved det østlige Danmark samt skåne hvor kalklagene ligger lige under istidsaflejringerne. Flint blev Danmarks første og største eksport succes. Da flint ikke er naturlige forekomster i Norge og Sverige, afhang menneskers fremtrængen i Skandinavien at leverancer sydfra. Efter stenalderen gik flint håndværket lidt i glemmebogen, men i begyndelse af 1600-tallet blev det igen et millitærstrategisk råstof. I en periode på 200 år blev det anvendt til at tænde krudt – det såkaldte bøsseflint. I Danmark foregik hugningen af bøsseflint især på Stevns. Flint har været anvendt til at slå ild helt frem til 1830’erne hvor svovlstikkerne blev opfundet. I middelalderen blev kalk og mørtel opfundet, og blev et efterspurgt råstof. På Stevns blev kalken skåret direkte ud af klinten, og brugt til byggeindustri. Den berømte biskop Absalon, der byggede sin borg i 1167 og hentede byggestenene på Stevns. På Stevns har man udvundet kridt fra Holtug Kridtbrud helt frem til 1972, Holtug Kridtbrud er i dag en turist attraktion med sin specielle natur planter og dyr. Stevns kridtbrud ved mandehoved er stadig arbejdsplads for mange mennesker. Stevns Kridtbrud ejes i dag af en schweizisk familiekoncern Omaya A/S. Det meste kridt bruges i dag til papir fyldstof.

Stevns Klints historie og opbygning

Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint

Stevns Klint blev dannet for over 65 millioner år siden af kalk og kridt, klinten er 12-20 km lang og, helt op til 41 meter høj.

I klinten er der et specielt lag, fiskeleret, der som et gyldent søm markerer hvor de store dinosaurer uddøde sammen med mange kalkskallede organismer, og hvor Danien-tidsalderen begyndte. Kystklinten ved Stevns består nederst af kridt aflejringer fra den yngste del af kridttiden, Maastrichtiden, og øverst, den ældste del af Palæogen – Danien.

Det bedste sted at studere kystklinten, er på klinten selv. I den nederste del af klinten er det vandretliggende skrivekridt. Skrivekridt er dannet af let hærdnet kalkslam, og er opbygget af mikroskopiske kalkplader (kokkolitter). Når algerne døde, faldt de ned på havbunden, hvor de blev aflejret som kalkslam. Udover kokkolitter indeholder skrivekridtet rester af dyr, bl.a. kiselsvampe og muslinger. I den nederste del af skrivekridtet findes kun spredte flinteknolde, mens der i det øverste ses et tykt flintlag, kaldt knoldeflintlag. Der ses et svagt gult lag lige over kridtlaget, fordi det er hærdet. Oven over det hærdede kridt ses et lag med gråt, som kaldes for gråkridt. Denne farve skyldes et stigende indhold af bryozoer (mosdyr).

Ved afslutningen af kridttiden faldt havniveauet herved uddøde hovedparten ammonitterne og belemnitterne og øgler som levede i havene og på landjorden, dermed slutter kridttiden. Og Palæogen starter hvor Danien er den ældste. Danientiden starter med aflejring af det såkaldte fiskeler i lave fordybninger i skrivekridtet.

Dette fiskeler har man fundet ud af indeholder meget høje koncentrationer af et grundstof, som hedder Iridium. Dette grundstof findes i meteorer, og i forbindelse med vulkanudbrud. Derfor mener mange forskere at årsagen til den masseuddøden som fandt sted dengang, skyldes et meteornedslag som hovedårsag. Over gråkridtlaget er et lag med cerithiumkalk, navnet på grund af Cerithiumsneglen, som hyppigt er i kalken. Bryozokalken er aflejret over dette lag og er dannet da havniveauet igen steg. Bryozokalken indeholder brudstykker af de tidligere nævnte bryozoer. Stevns Klint er verdensberømt, fordi man langs klinten kan følge – fiskelerlaget – dannet for 65 millioner år siden under en verdensomspændende klimakatastrofe, se K/Pg-grænse. På trods af mange års forskning ved man faktisk ikke, hvorfor klimaet ændrede sig fra tropisk klima til nærmest polarklima i en godt 5.000 år lang periode. Omkring 60% af alle planter og 75% af dyregrupperne uddøde – heriblandt dinosaurerne. Fiskeleret ses som et 3 – 12 cm. tykt lag mellem det hvide skrivekridt og det grå bryozokalk. Ved Højerup ses fiskeleret ca. midt på klinten.

Mellem skrivekridtet og gråkridtet ses også et flintlag. Flint består af finkrystallinsk kvarts. I flinten findes ofte aftryk af kieselsvampe. I slutperioden af Tertiærtiden presses hele lagserien sammen og løftes op på grund af såkaldte pladetektoniske processer i Centraleuropa. Da fjernedes 750 meter kridtaflejringer på Stevns. Klinten holdes stadig i form på grund af havet, men der er også råstofgravning som tærer på Klinten.

Mellem Rødvig og Højerup ligger danmarks eneste klippefort – Stevnsfortet – nedgravet i klinten.

Eksterne henvisninger

• Stevns Klint, verdensarv og historie
• Fiskeler, Naturstyrelsen anbefaler
• Naturstyrelsen, geologi
• Naturviden
• Stevns Museum
• Stevns Klint

Stub Denne artikel om geografi i Stevns Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.