Kromatografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kromatografi er en kemisk teknik der anvendes til at adskille stoffer i en prøve. Ved metoden passeres prøven igennem en kolonne hvis inderside og fyld (kolonnemateriale) har en affinitet til stofferne der skal adskilles. Ved at passere prøven igennem kolonnen vil stofferne have forskellige retentionstider afhængigt af stoffernes affinitet til kolonnen og derved adskilles. Der findes flere forskellige typer af kromatografi. Nogle af disse er listet herunder [1].

Adsorptions kromatografi: Ved denne type af kromatografi, adsorberes prøven på overfladen af den stationære fase (overfladen på kolonnen). 


Partitions kromatografi: En sektion af kolonnen er opbygget som en serie af små rør således at det kun er molekyler af bestemt størrelse der kan passere igennem. 


Ion-bytte kromatografi: Her anvendes ioners ladning til at skabe affinitet til kolonnens overflade der er coatet med en polær eller upolær overflade, der vil udgøre den stationære fase. 


Molekylær udelukkelseskromatografi: Benyttes til at tiltrække en bestemt størrelse af molekyler. Kolonnen har en vævet overflade, der binder mindre molekyler, uden at påvirke større molekyler. 


Affinitets kromatografi: Kolonnen er coatet med et molekyle, som har affinitet til én slags molekyle i en prøve. Denne type af kromatografi anvendes hyppigt til isolering af enzymer. 


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Quantitative Chemical Analasys, 8 Edition, Daniel C. Harris; ISBN-13: 978-1-4292-1815-3
Gnome-fs-directory.svg Kategori mangler
Denne side hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne side ved at placere den sammen med lignende emner. Fjern skabelonen efter kategorisering. Bemærk, at kategorier påsat via skabeloner, samt meget generelle kategorier ikke bør betragtes som tilstrækkelige.