Langerhanske øer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Langerhansk ø

De Langerhanske øer er bugspytkirtlens endokrine væv, der er spredt som små øer i det exokrine væv, og er opkaldt efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. De Langerhanske øer består af fire forskellige slags celler:

  • beta-celler som producerer insulin (50-80%)
  • alfa-celler som producerer glukagon (15-20%)
  • delta-celler som producerer somatostatin (3-10%)
  • PP celler (1%)