Bugspytkirtlen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Placeringen af bugspytkirtlen
  1. Spiserør
  2. Mellemgulvet
  3. Mave
  4. Lever
  5. Galdeblære
  6. Tolvfingertarm
  7. Bugspytskirtlen
  8. Milt

Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ der har to funktioner:

Anatomi[redigér | redigér wikikode]

Tolvfingertarmen (Duodenum) og bugspytkirtlen (Pancreas), som de ligger i bughulen bagved mavesækken.

Bugspytkirtlen ligger bagved mavesækken, i tæt kontakt med tolvfingertarmen (duodenum). I mennesker er denne kirtel 15 cm lang og har en aflang form.

Funktion[redigér | redigér wikikode]

Bugspytkirtlens exokrine væv producerer fordøjelsesenzymer der nedbryder al slags mad, mens det endokrine væv udskiller hormoner som har betydning for kulhydratmetabolismen.

Exokrint væv[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af bugspytkirtlens væv består af exokrine celler. Disse celler er fyldt med sekretgranula som indeholder de inaktive pre-proteiner der ved enzymatisk spaltning bliver til endelige fordøjelsesenzymer, primært trypsinogen og chymotrypsinogen. Det er vigtigt at de enzymer der produceres og forefindes i bugspytkirtlen er inaktive, da de ellers ville nedbryde sig selv (autodegradering) og bugspytkirtlens strukturelle proteiner. En sådan tilstand kan give betændelse i bugspytkirtlen.

I det exokrine væv findes udførselsgange igennem hvilke pre-enzymer bliver ledt ud i tarmen. I tarmens slimhinder forefindes proteasen enterokinase som aktiverer trypsinogen ved at nedbryde det til aktivt trypsin.

Endokrint væv[redigér | redigér wikikode]

Bugspytkirtlens endokrine væv er spredt som små øer i det exokrine væv, og kaldes de Langerhanske øer efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. De Langerhanske øer består af fire forskellige slags celler:

  • beta-celler som producerer insulin (50-80%)
  • alfa-celler som producerer glukagon (15-20%)
  • delta-celler som producerer somatostatin (3-10%)
  • PP celler (1%)

De Langerhanske øer gennemløbes af et tæt netværk af kapillærer med kontakt til blodårer, og de hormoner som produceres udskilles direkte til blodet.

Se også[redigér | redigér wikikode]