Les Lanciers

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Les lanciers er en traditionel dans, som specielt er udbredt i Danmark. Dansen danses i kvadriller af fire par, fire herrer og fire damer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Les lanciers stammer oprindeligt fra Storbritannien, hvor den blev kaldt the lancers quadrilles[1]. Dansen blev udviklet af John Duval i 1817, og blev meget populær i 1820'ernes England i forskellige former. En af disse udgaver blev udviklet af Joseph Hart. Harts version nåede i 1850'erne Paris, hvor komponisten Mikel komponerede nye melodier til dansen. I 1860'erne nåede Harts version med Mikels melodier til Danmark under navnet 'les lanciers', hvor dansen hurtigt blev populær i de højere sociale lag, hvorfra den bredte sig blandt andet til landets gymnasier som årlig tradition. Med undtagelse af Sorø Akademis Skole, Herlufholm Hjørring Gymnasium og Mariagerfjord Gymnasium afbrød gymnasierne traditionen i 1970'erne. Siden er traditionen blevet genoptaget.

Forhistorien[redigér | redigér wikikode]

Les lanciers (på dansk, lancier) stammer fra den franske dansetradition omkring år 1800 og er en sammensmeltning af en række kontradanse til én dansesuite, som stammer fra England omkring 1817, hvortil John Duval komponerede et sæt danse til en hoffest i Dublin i Irland. Han kaldte dansesuiten »The Lancers' Quadrilles« – Lansenérernes kvadriller. Dansen var et udstyrsstykke med hjelme, faner og lanser. I 1820’erne kom i London mange udgaver af »Lansenér-kvadriller«. En var af Joseph Hart, hvis dansefigurer skilte sig ud fra Duvals. Dansen blev almindelig i de finere engelske kredse, men efterhånden gik dansen – som så mange andre modedanse – i glemmebogen. I 1850 blev Harts »The Lancers« igen velanskrevet i London og senere i Paris, hvor komponisten J. Mikél komponerede nye franske variationer af The Lancers/Les Lanciers. Senere kom dansen til Napoleon den 3.’s hof. Lancier er sandsynligvis kommet til Danmark fra Paris lige efter 1850, hvor den for alvor havde udviklet sig – og blev umådelig populær lige fra begyndelsen.

Takt og tone

En officer skulle foruden sit soldaterfag kunne to ting: ride og danse. Det hørte til almen officersdannelse at han kunne de rigtige trin i lancier, fordi han skulle kunne begå sig på slottet og hos borgerskabet. En officer skulle optræde høfligt, havde gode manérer og pli ved middagsbordet. Fra 1918 kunne alle læse sig til det i Emma Gads bog »Takt og Tone«. Officeren forventedes at have korrekt holdning og opførsel. Officeren var velanskrevne i samfundet, og det engelske udtryk An officer and a gentleman er ganske rammende. Den gamle ridefærdighed er efterhånden skiftet ud med faldskærmsudspring som bevis på mandsmod. Udspring udvikler desværre ikke den evne til at beherske andre, som følger med ridning. De tyske officerer til u-bådene blev længe udvalgt blandt dem, der red bedst.

Der danses lancier

I vore dage er lancier utrolig udbredt i alle danske samfundslag, og den danses ved hoffet, til officersballer, ved øvrige selskabsdanse, på danseskoler, gymnasier, højskoler, højere læreanstalter o.lign. Lancier er efterhånden blevet en dansk dans, da den næsten ikke udøves i andre lande. Lancier er et tegn på en god gymnasial eller militær opdragelse.

Lansenerer – rytteri med lanser

Lancier er en turdans med fire par. Oversat fra fransk betyder det lansenererne af: quadrille des lanciers, lansedragernes kvadrille. De var de lansebevæbnede ryttersoldater, som fandtes i alle store europæiske hære fra sidst i 1700-tallet (napoleonskrigene) til Anden Verdenskrig (1939-45). Danmark fik lansenérer i 1791 efter prøjsisk forbillede, bl.a. to lansenérregimenter, som bestod indtil hærordningen af 1842. Les lanciers-dansen har formentlig visse inspirationselementer herfra. Der er en del eksercits i dansen, som det høres på musikken; navnlig i den store femte tur høres lansenérerne næsten komme ridende og deres løftede lanser fornemmes. Endvidere skal der marcheres taktfast i dansen. (En freelancer er et ældre engelsk udtryk for en lejesoldat, der stillede sin (frie) lanse til rådighed for den højestbydende krigsherre. Udtrykket har i dag en bredere forretningsmæssig betydning).

Det er aldrig fastslået, hvorfra les lanciers stammer. Adskillige har påstået sig som ophavsmand som fx J. Mikél. Første gang han nævnes er i 1860’erne; det kan ikke udelukkes, at navnet er et kunstnernavn. Han døde formentlig i 1892 og er muligvis identisk med Joseph Meykiechel. Herremøllen i 5. tur er en ren dansk tilføjelse.

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Les lanciers består af fem ture:

  • 1. La Dorset
  • 2. La Victoria, også kendt som komplimentturen
  • 3. Les Moulinets, også kendt som damemøllen
  • 4. Les Visites, også kendt som visitturen
  • 5. Les Lanciers, også kendt som herremøllen

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

"SKA' VI DANSE LANCIERS" af Claus Jørgensen. Edition Wilhelm Hansen 1980.

"LANCIERSBOGEN". Dansebeskrivelser. Dansens historie. Noder. Af Claus Jørgensen. Bogans Forlag 1996.

"Lær at danse lancier – trin for trin til musik" af Jesper Asmussen.

"Langsje på hjemmet". Bornholmske viser med Henning og Ann-Cathrin Larsen. Cd'en Mit land, min ø. HL 2002/1

Dans Stub
Denne artikel om dans eller danseudtryk er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.