London Wall

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rest af London Wall ved Tower Hill, med statue af Trajan
Rest af bastion fra 1200-tallet ved Barbican

London Wall er Londons gamle bymur, oprindelig anlagt af romerne til forsvar af deres strategisk vigtige havn ved Themsen, Londinium. Dele af bymuren er fortsat synlig flere steder i City of London.

London Wall er også navnet på en gade i London. Den er en øst-vestgående hovedforbindelse i City mellem Bishopsgate og Aldersgate.

Bymuren[redigér | redigér wikikode]

Bymuren havde flere porte ud mod vigtige romerske veje – fra vest mod øst: Ludgate, Newgate, Aldersgate, Cripplegate, Bishopsgate og Aldgate. Moorgate mellem Bishopsgate og Cripplegate blev bygget i middelalderen, og Londons syv porte er blevet et begreb i byens litteratur og traditioner. De fleste porte blev revet ned i anden halvdel af 1700-tallet for at give plads for den tiltagende trafik, men lever videre i gadenavne – flere af dem vigtige gennemfartsveje den dag i dag.

Ruiner af London Wall kan studeres flere steder i City, blandt andet inde i bymuseet Museum of London, ved boligkomplekset Barbican og omkring Tower Hill. Den mest letteste tilgængelige ruin af London Wall står ved Tower Hill Station; her er også rejst en statue af den romerske kejser Trajan.

Muren er bygget i sandsten fra Kent, som blev fragtet på vand fra Maidstone. Den havde et areal på omkring 1.3 km², var 2-3 m bred og omkring 5 m høj. På ydersiden af muren blev der anlagt en 2 m dyb og 3-5 m bred voldgrav (fossa). Med omkring 60 m mellemrum var muren forstærket med bastioner; den bedst bevarede af disse står ved Barbican, lige ved kirken St Giles-without-Cripplegate.

Muren menes at være anlagt i 2. århundrede. Udbedringer og forstærkning blev foretaget lige til slutningen af det 4. århundrede, og London Wall er dermed et av de sidste større romerske byggeprojekter i Britannien. Efter at romerne trak sig ud i 410, fortsatte imidlertid muren at tjene som et forsvarsværk i over 1000 år. I middelalderen blev muren udbygget med krenelering og flere bastioner. I 1700- og 1800-tallet indtrådte en afgørende forfaldsperiode, dels ved forsømmelse og manglende vedligehold, dels ved nedrivning. Under 2. verdenskrig var de dele af byen som muren går gennem blandt dem som blev værst ramt af Tysklands blitzkrieg, men mange steder i city var nettop resterne af romernes gamle mur det som ragede højest op.

Gader[redigér | redigér wikikode]

London Wall domineres i dag af høje kontorblokke fra sidste halvdel af 1900-tallet, efter at den ældre bebyggelse var blevet fuldstændig lagt i grus under Blitzen. Så sent som i 1955 var fortsat London Wall i ruiner, og blev dette år brugt som location for Michael Andersons filmatisering af George Orwells 1984, med plakater med teksten "Big Brother Is Watching You" slået op på resterne af ødelagte bygninger.

Londons bymuseum (Museum of London) ligger ved rundkørslen Cross Keys Square ved enden af London Wall.