Lucius Junius Brutus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lucius Junius Brutus

Lucius Junius Brutus var grundlæggeren af den romerske republik og efter traditionen en af de første consuler i 509 f.Kr.

Ifølge Livius blev republikken grundlagt da den sidste konge af Roma, Lucius Tarquinius Superbus, blev jaget fra byen. Kongens søn, Sextus Tarquinius, skal have voldtaget en adelskvinde ved navn Lucretia. Hun skal have bedt sin familie og slægtninge om at tage hævn, derefter havde hun taget sit eget liv. Hendes slægtninge skal have startet et oprør, som endte med at kongefamilien blev udvist af Roma og sendt i eksil til Etrurien.

Lucretias enkemand, Lucius Tarquinius Collatinus og hendes bror, Lucius Junius Brutus, blev valgt til consuler i den nye republik.

Marcus Junius Brutus, som senere var med til at dræbe Julius Cæsar, hævdes at nedstamme fra Lucius Junius Brutus.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]