Lyssværd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. jun. 2015, 15:07 af Crudiant (diskussion | bidrag) Crudiant (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved ParanoidLemmings, fjerner ændringer fra 5.103.181.200 (diskussion | bidrag))
Fire fiktive lyssværd, der viser de fire "officielle" farver, som er anvendt i filmene: Blå, grøn, rød og lilla.
Fiktivt dobbeltbladet lyssværd

Et lyssværd er et våben der findes i Star Wars-universet. Det anvendes af jedier – gode som onde. Alle padawans (lærlinge) får som regel et lyssværd på deres første dag, og ved slutningen af deres jedi-uddannelse skal de være i stand til at bygge deres eget sværd, som en prøve på deres evner indenfor Kraften. Man kan sige at jedier er bundet til deres sværd. Et vers om jedierne og deres sværd lyder på engelsk:

"The crystal is the heart of the blade.
The heart is the crystal of the Jedi.
The Jedi is the crystal of the Force.
The Force is the blade of the Heartbreaker.
All are intertwined:
The crystal, The blade, The Jedi.
You are one."

Dette er bl.a. udtalt i Clone Wars i jediernes hemmelige tempel.

Typer og farver

Der findes to typer lyssværd, hvor det ene har ét blad, og det andet har to. Udover det er der nogle jedier der kombinerer to enkeltbladet lyssværd, så de har et i hver hånd. Jedierne bruger som regel et blåt eller grønt lyssværd, selvom farverne gul og lilla også forekommer. Sith-fyrsterne bruger som regel et rødt. I nogle computerspil, som f.eks. Jedi Academy findes der også orange og gule lyssværd. Disse er dog aldrig blevet set i nogle af de seks film. I baggrundshistorierne om Star Wars og i serien Star Wars: The Clone Wars er et sort lyssværd også nævnt, som et specielt og meget gammelt sværd fra Sith-ordenens storhedstid.

Der er dermed ikke nogen konsekvent sammenhæng mellem farver og figurer i Star Wars-universet. I filmen Star Wars III: The Revenge of the Sith har jediridderen Mace Windu (spillet af skuespilleren Samuel L. Jackson) et lilla lyssværd, af den simple årsag at det er Jacksons yndlingsfarve.[kilde mangler]

Konstruktion

Til forskel fra almindelige sværd, og de specielle vibrosværd der også stammer fra Star Wars-universet, har lyssværd ikke nogen fast klinge. Klingen består i stedet for af plasma, der bliver dannet af forskellige krystaller i lyssværdets skæfte, og derefter stabiliseret til en egentlig sværdklinge. Placeringen af disse krystaller er kritisk for lyssværdets funktion, og jediridderen skal igennem kraften kunne mærke den korrekte udformning før sværdet aktiveres - ellers kan der indtræffe en eksplosion. På grund af at klingen således ikke har nogen vægt (men dog har en vis inerti), og fordi den er i stand til at skære igennem stort set alting, er det meget let for en utrænet person at komme til at skade sig selv. Dette gælder især for personer der ikke er specielt stærke i Kraften.

Lysklingerne gør det muligt for en jedi at kan parere skud affyret fra en blaster.

Wikimedia Commons har medier relateret til: