Mangrove

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Verdens mangroveskov udbredelse.
Mangrovebevoksning set både over og under vandet

Mangrove (også betegnet mangroveskov el. mangrovebevoksning) er træer og buske fra en lang række plantearter og -familier, som er tilpasset til at vokse i saltvand i tropiske og subtropiske kystområder. Mangrovebevoksningen danner skove (mangroveskov) og sumpområder (mangrovesump) med et rigt biologisk liv samtidig med, at mangroveområderne er med til at beskytte kystområderne fra bølgernes og havets påvirkning.

Betegnelsen mangrove anvendes både om kystbevoksningen og de enkelte planter. Mangrove er også betegnelsen for hele det økosystem og habitat-struktur, som mangrovebevoksningen er en uadskillelig del af.

Nogle af de mest udbredte planter i mangroveskoven er en række plantearter fra Mangrovetræ-familien (Rhizophoraceae), en tropisk og subtropisk plantefamilie. Blandt de arter, som gror i mangroven, er mange arter selvbefrugtende, ligesom mange også har en viviparisk formering, dvs. at den nye plante er færdigudviklet som stiklinger på moderplanten (fx som et skud med de nødvendige rødder), inden den løsrives herfra.

Man har opdaget, at mangroveskov netto binder en stor mængde kulstof i deres undergrund. [1] [2]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 11. apr 2011, ing.dk: Mangroveskov udgør kæmpe kulstoflagre Citat: "...mangroveskove gennemsnitligt indeholder omkring 1.000 ton kulstof pr. hektar – mere end fire gange så meget som i andre tropiske skove...Med deres fotosyntese forvandler planterne altså CO2 til organisk materiale i hidtil uset omfang..."
  2. Abonnementkrav: 3 April 2011, nature.com: Mangroves among the most carbon-rich forests in the tropics
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: