Mardavij

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En mønt af Mardavij

Mardavij (persisk: مرداویج; døde 935) var grundlæggere af Ziyariderne som lykkedes med at besejre abbasidernes hær først i Hamedan og til sidst i Kashan og Isfahan. Den 2. december 931 ankom Mardavij til Isfahan, erklærte sig konge af Iran og gjorde Isfahan til hovedstaden i hans kongedømme.

Familie og tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Den præcise fødselsdato til Mardavij er ukendt, men der er spekuleret at han var født omkring 890'erne da Amr Laith Saffar (879–901) og Nasr I af samaniderne hersket i henholdsvis Sistan og Khorasan. Nogen beretninger siger at han blev født i Daylaman (i nordvest Iran) eller et eller andet sted i Mazandaran.

Der findes nogen beviser som indikerer at ziyaridene tilhørte til Arghich-klanen som oprindelig boede i Gilan. Mardavij var søn af Ziyar og barnebarn af Vardanshah Gili, en høvding i Argich-klanen. Medlemmer af denne klan var for det meste kent for at være krigere (persisk: dellavar). Navnet Mardavij betyder «en mand som kæmper modig». Mardavij var Zarathustisk, og udtrykte sine ønsker om at genoprette Perserriget og Zarathustrianisme som den officiel religion i Persien.

Senere liv[redigér | redigér wikikode]

Omkring 913 sluttet Mardavij sig til Asfar Shiruyehs hær. Asfar var indfødt i Larijan og var også Zarathustiker. han hævdet at være efterkommer af Shiruyeh (også kaldt Kavadh 2.), søn og efterkommer af Khosrau 2.. Asfar var general i tjeneste hos alaviderne som styrede Tabaristan på den tid.

Senere drev Asfar fordel af et oprør i Samanidernes hær og tog magten i Gurgan (dagens Golestan) i det nordlige-østlige Iran. Asfar tog også Amol, Qazvin, Zanjan og byen Ray og udævnte Mardavij som guvernør i Zanjan. På grund af Asfars øgende uberegnelige opførsel, kom der stor modstand imod ham i 927, og året efter sluttet Mardavij sig til denne motstand, og derefter besejret Asfar og tog over hans landområder. På dette tidspunkt grundlage Mardavij officielt Ziyaridenes dynasti. Kort tid efter satte Mardavij sammen en hær for at besejre abbasidernes kalif, først i Hamedan og Kashan og til sidst i Isfahan.

Da Mardavij havde kommet frem til Isfahan, erklærede han sit mål med styret og bedte iranerne om at hjælpe ham med at genoplive Perserriget og dets zarustriske traditioner. I februar 932, efter et ophold i traditionen på mere en tre århundred, fejret Mardavij og hans hof sadeh, en midvinterfeiring, i Isfahan og mange iranere deltog.

Død[redigér | redigér wikikode]

Bare fire år efter at han gik ind i Isfahan og kort tid før højtiden Nowruz, ble Mardavij i 935 myrdet af sine tyrkiske slaver, Tuzun og Bajkam, som senere flygtet til Bagdad. Etter mordet på ham, tog Buyid familien, kommandanter i Mardavijs tjeneste, over hans landområder i det centrale Iran, mens Mardavijs bror Vushmgir efterfulgte ham i det nordlige Iran.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Konge af Ziyariderne Efterfølgende:

931
Vushmgir
935-967