Martin Knudsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Martin Knudsen (1934)

Martin Hans Christian Knudsen (15. februar 1871 i Hasmark27. maj 1949 i Gentofte) var en dansk fysiker og oceanograf, professor og rektor ved Københavns Universitet 1912-1941. Knudsen er først og fremmest kendt for sit arbejde med molekylære gasstrømninger og udviklingen af Knudsencellen. Han har også fået opkaldt flere andre fysikbegreber efter sig, blandt andet Knudsengas (en gasmodel som ser bort fra kollisioner mellem molekylerne) og Knudsentallet (Kn). Han er endvidere berømt for opstillingen af et sæt formler til bestemmelse af vandføringer, de såkaldte Knudsen-relationer.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Martin Knudsen´s forældre Maren Kirstine Hansdatter Fredberg kaldet ”Stine” og Jørgen Knudsen var nu ved sønnens dåb 2.4.1871 i Norup Kirke blevet gårdbestyrer på Martinegård på Enebærodde under Hofmansgave i Hasmark; tidligere var faderen kusk og tjener for hofjægermester N.E. Hofman-Bang, og før dette, fårehyrde. "Stine" var datter af Folketingsmand og medlem af den Grundlovgivende Rigsforsamling Hans Christian Johansen[223],[224]. Den 1.maj 1870 kom Jørgen Knudsen og hans hustru ”Stine” til Martinegården på Hals, som de havde fået i forpagtning af etatsråden med en årlig afgift af 5 tønder kartofler. Her fødtes sønnen Martin Knudsen deres eneste barn 15.2.1871. Fadder ved sønnens dåb var Frøken Malling (enkefrue Charlotte Malling, som boede 72 år på Hofmansgave og døde 1879) på Hofmansgave og Etatsråd Hofmans-Bang på Hofmansgave. På Martinegården oplevedes stormfloden 13.nov. 1872 da der kun var 7 alen (ca 4,5 meter) mellem Kattegat og Odense Fjord på det smalle Dræ og sprøjtet skyllede ned ad vinduerne. Spurve ænder og andre fugle blæste ned.

Martin Knudsen gik indtil sit 13. år i almueskolen og var vogterdreng om sommeren før han kom på latinskolen i Odense. Han blev student i 1890. Som student arbejdede han i prof.C. Christiansens Laboratorium på Københavns Universitet og hans mekaniske snilde og ypperlige håndelag gjorde det muligt for ham at tjene til føden ved at udføre mekaniker-, snedker- og glasblæserarbejde.

Forskningen[redigér | redigér wikikode]

I 1895 fik han universitetets guldmedalje for sin besvarelse af en prisopgave om elektriske gnisters evne til at rive stof med sig. Han blev cand.mag. i fysik i 1896 og samme år blev han undervisningsassistent på polyteknisk læreanstalt. Han deltog i 1895-96 i Ingolf ekspeditionen med et dansk havforskningsskib og blev derved en internationalt kendt hydrograf. Samme år 12.februar 1896 – blot 3 måneder efter den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen 8.november 1895 havde opdaget røntgenstrålerne og billedet af fru Bertha Röntgen’s gennemlyste hånd med knogler og vielsesring havde gået verden rundt, var Knudsen den første i Danmark der fremstillede et diagnostisk røntgenbillede udført på Polyteknisk læreanstalt af et brækket underben hos en patient inden den egentlige røntgenpioner lægen Lauritz Johannes Mygge startede måneden efter[51],[115],[117]. Hans store tekniske dygtighed gav sig udslag i konstruktionen af nye måleapparater, og hans organisatoriske evner bragte ham frem til ledende stillinger. Martin Knudsen har endvidere vundet et højt anset navn som fysiker gennem sine banebrydende arbejder på den kinetiske luftteoris område. Ved forsøgene, der begyndte i 1907, undersøgte han i modsætning til andre forskere forholdene ved overordentlig lave tryk (ca 1 milliontedel atmosfæres tryk) hvor luftmolekylerne kan gå lange veje uden indbyrdes sammenstød eller atomare kollisioner.

Molekylærstråler blev bl.a. brugt til at måle hastighedsfordelingen af molekyler i en gas. Man fremstillede strålen i det der nu hedder en Knudsen-celle, hvor man havde en veldefineret temperatur. Strålen blev så sendt gennem en simpel anordning med roterende hjul, der tillod at måle hastighedsfordelingen. Hastighedsfordelingen var teoretisk forudsagt af Maxwell60. Knudsen var altså vidende og kendt for sine arbejder med kinetisk-molekylære teorier og hvad der sker med luftarter under lave tryk[17],[31],[46-50],[145],[146],[152],[167].

Ved konstruktionen af et ”absolut manometer” blev han i stand til at måle disse lave tryk, og han kunne både bekræfte teorien langt mere eksakt end det før var muligt, afsløre nye egenskaber ved luftarterne og yde betydelige bidrag til opklaring af forholdene ved fordampning. Han har bl.a. udviklet en metode til bestemmelse af havvands saltholdighed og beregning af vandtransporten til og fra lukkede havområder, de såkaldte Knudsen-relationer. Hans special-konstruerede pipette blev internationalt standardudstyr, og hans "normalvand" fremstillet i København blev distribueret til havforsknings-laboratorier verden over. Gennem Kommissionen for Havundersøgelser var han med til at danne Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i 1902 samt at sikre, at dette råd fik sit hovedsæde i København. I 1899 blev han assistent ved de medico-fysiske øvelser og i 1901 docent. I 1912 blev han professor i fysik ved Københavns universitet[1],.

I perioden 1907-17 forskede Knudsen i gassers opførsel ved meget lave tryk. Han opfandt et absolut manometer og formulerede en cosinus-lov for molekylers vekselvirkning med væggene i en beholder. Han udledte også en lov for strømning ved lave tryk og bekræftede den ved nøjagtige eksperimenter. Hans resultater var en afgørende bekræftelse af den kinetiske gasteori og blev vigtige for vakuumteknikkens udvikling.

Knudsen gjorde en stor indsats for såvel fysikundervisningen ved universitetet og Polyteknisk Læreanstalt som for formidling af naturvidenskaben til en bredere offentlighed. Han var formand for Selskabet for Naturlærens Udbredelse 1900-39.

Kvantefysik og Solvay konferencerne[redigér | redigér wikikode]

Martin Knudsen var med som pionér indenfor kvantefysik. Niels Bohr og Albert Einstein har naturligvis været eftertidens førende; men Martin Knudsen var også med til at præge grundlæggelsen af Kvantemekanikken (eller kvantefysikken), som en gren af fysikken der beskæftiger sig med stofs egenskaber på atom niveau og endnu mindre (sub-atomare og sub-nukleare i meget lille skala). Martin Knudsen bidrog især med den Kinetiske Teori om molekyler i luftstrømme og molekylær-stråler samt statistisk fysik, og så var han generalsekretær gennem mere end 15 år for Solvay-konferencerne[42][43]. I 1913 var den unge Niels Bohr nået frem til en ny erkendelse af atomets opbygning. Hans teori om atomers forskellige energitilstande ”kvantespring”, gjorde det muligt at forklare de hidtil uforståelige liniespektre. Den forklarede endvidere stoffets stabilitet og gjorde det muligt at skelne mellem atomets indre og ydre del. Knudsen var således generalsekretær indtil Werner Heisenberg postulerede sit ubestemthedsprincip "Uncertainty Principle," i 1927 og konferencen samme år. Kvante-mekanikken udvikler sig til det der kendes som "Københavner-fortolkningen".

Fysisk oceanografi og ICES[redigér | redigér wikikode]

Indenfor hydrogafien blev Martin Knudsen en pioner for salt bestemmelser eller saliniteten baseret på hans hydrografiske tabeller og hans ansvar for gennem mange år at fremstille standard havvand. I næsten et halvt århundred var han tilknyttet i forskellige kapaciteter til ICES (International Council for the Exploration of the Sea) den ældste internationale organisation for hav og fiskeri forskning. Her var han hydrograf, delegeret, formand for den hydrografiske komité og medlem af ICES kontoret. Han anses som grundlægger af den fysiske oceanografi.Hans navn er derfor anset ligeså højt indenfor oceanografien og hydrografien især for udviklingen af en metode til bestemmelse af havvands saltholdighed og beregning af vandtransporten til og fra lukkede havområder, de såkaldte Knudsen-relationer. Hans special-konstruerede pipette blev internationalt standardudstyr, og hans "normalvand" fremstillet i København blev distribueret til havforsknings-laboratorier verden over[3],[68]. Gennem Kommissionen for Havundersøgelser var han med til at danne Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i 1902 samt at sikre, at dette råd fik sit hovedsæde i København[28],[37],[38],[69],[70],[74],[76-80],[214],[246],[251]. Knudsen var også aktiv i den fysiske oceanografi især med udviklingen af metoder til at definere egenskaberne i og af havvand[3],[68],[72],[177],[192],[212],[217]. Det der slog Martin Knudsen's navn an internationalt var udviklingen og salget af et stort stort antal hydrografiske instrumenter, som han havde udviklet i samarbejde med Universitetets konservator Hans Jørgen Nielsen, som iøvrigt var hans halvfætter.

Martin Knudsen blev introduceret til hydrografi da han blev knyttet til den danske ”Ingolf-ekspedition” for at stå for de kemiske og fysiske målinger af havvandet rundt om Island og op langs vest Grønland i sommeren 1895 og 1986. Han beskrev i en rapport om ekspeditionens hydrografiske arbejde[253] at han var totalt ukendt med denne type forskning. Han forstod imidlertid hurtigt hvad det drejede sig om. Knudsen’s talent for at udvikle apparater slog hurtigt igennem. Han udviklede udstyr til analyser af luftarter optaget i havvand og han designede en forbedret udgave af det vendbare termometer. Han var også opmærksom på vigtigheden af mere nøjagtige bestemmelser af saliniteten, idet det blev klart at forskellige vandmasser kun varierer ganske lidt i salinitet, undertiden mindre end metodernes måleusikkerheder og for alle tidligere salinitets bestemmelser. Knudsen forkastede derfor metoden til salinitets bestemmelse baseret på vægtfylde. I stedet målte han det gulgrønne klor som er noget opløseligt i vand, den vandige opløsning kaldes klorvand. Klor optager nemt elektroner og egner sig derfor godt som oxidationsmiddel. Det var i virkeligheden halogenerne som han målte ved volumen titreringer svarende til Mohr’s metode, som er en udfældning af klor med en opløsning af sølvnitrat og anvendende kromeret kalium som index. For at øge nøjagtigheden af metoden indførte Knudsen forseglede ampuller med havvand hvor saliniteten var blevet bestemt med meget stor omhu med Volhard titreringer; dette vand blev så anvendt til at kalibrere sølvnitraten anvendt til titrering af havvands prøver. På denne måde blev alle klor bestemmelserne refereret til samme standard hvilket resulterede i international overensstemmelse. Salinitets tallet fremstod ved at gange klor indholdet eller kloriniteten med en såkaldt klor koefficient. I mens tallene fra Ingolf-ekspeditionen blev udregnet lavede Knudsen tabeller til at lette udregningen af havvandets massefylde ud fra dets temperatur og salinitet.

En vigtig del af det hydrografiske arbejde ombord på skibet var bestemmelsen af mængden af opløste gasser i vandet. Knudsen konstruerede et apparat til samtidig bestemmelse af kvælstof og ilt i havvandsprøverne. Med hensyn til ilt fandt Knudsen nogle helt åbenbare anomaliteter. Det var en almindelig antagelse at overfladevandet var mere eller mindre mættet med luft, afhængig af vandets temperatur. I materialet fra den engelske ekspedition ”Challenger” havde William Dittmar imidlertid fundet nogle prøver indeholdende mere ilt end det kunne forklares ud fra loven om gas absorption. Han havde prøvet adskillige måder at forklare disse anomalier, som gjorde at han til sidst forslog at disse anomalier skyldtes observations fejl[246],[254]. Hercules Tornøe, som bearbejdede samme type data fra den norske ”Vøringen-ekspedition”, var stødt på samme problem. Han var imidlertid ikke indstillet på at acceptere observations fejl som en forklaring. Han konkluderede at mængden af ilt i overflade vandet afhænger ikke blot af vandets temperatur, men også på noget man endnu ikke vidste hvad var[246],[255].

På ”Ingolf-ekspeditionen” fandt Knudsen også et del tilfælde af ilt overmætning i overfladevandet og han blev i stand til at forklare mysteriet. Han kom på den idé at fænomenet skyldtes at den overskydende ilt produceredes af fotosyntesen i fytoplankton – tang og alger – og han bekræftede denne antagelse i samarbejde med ekspeditionens botaniker CH Ostenfeld ved at type- og mængdebestemme plankton på stederne hvor vandprøverne var opsamlet[178],[246]. Det viste sig at iltindholdet var lavt hvor det var animalsk plankton men højt hvor det var plantemateriale fytoplankton der dominerede. Nogle simple forsøg udført af Knudsen bekræftede at overmætningen med ilt i overfladevandet skyldtes fotosyntesen i fytoplankton[168],[246]. På denne måde fik Dittmar og Tornøe også forklaringer på deres ubesvarede spørgsmål.

I 1898 udnævnte ICES – det internationale råd for udnyttelse af havet – Martin Knudsen som formand for rådet med det mandat at studere problemerne ved bestemmelse af saliniteten i havvand. Kommissionen definerede ”chlorinity” ud fra den antagelse at ionernes indbydes ratio er konstant i havvand hvorfor en simpel volumetrisk titrering med sølvnitrat kunne anvendes til bestemmelse af saliniteten. Knudsen og hans kollegaer foretog analyser af havvand fra forskellige områder af verdenshavene, og på baggrund af sammenligninger mellem 9 bestemmelser af salinitet og chlorinitet kunne han opstille følgende formel:

   S = 0,030 + 1805×chloriniteten (1)

Denne Knudsen formel benyttede oceanographer sig af i de følgende 65år! Knudsen´s forslag blev fremlagt rimeligt detaljeret ved konferencen i 1899 i Stockholm og selvom der var nogle indvendinger blev hans forslag besluttet ”Ved standard vand forstås prøver af filtreret havvand, hvor de fysiske og kemiske egenskaber er erkendt med højst mulig analytisk nøjagtig og et medfølgende certifikat medsendes prøverne til de forskellige laboratorier”.

Selskabet for Naturlærens udbredelse (SNU)[redigér | redigér wikikode]

Martin Knudsen havde den sjældne egenskab at han foruden at være innovativ forsker og en fremragende administrator og organisator også var en dygtig pædagog[13-16],[18-20]. Han var desuden en højt skattet pædagog der næsten var udstyret med et ”kald” med H.C. Ørsted som sin åndelige fader at videreføre Selskabet for Naturlærens udbredelse (SNU)[274], som Ørsted stiftede i 1824 i en for tiden moderniseret form. Så Knudsen tog initiativ til denne renovering. Selskabets formål var og er stadig primært at udbrede kendskab til de eksakte naturvidenskaber og deres anvendelse. Selskabets virksomhed omfattede (1) Foredrag om de vigtigste fremskridt på fysikkens, kemiens og de tilgrænsende videnskabers område, som regel ledsagede af illustrationer og eksperimenter, (2) Andre foranstaltninger i overensstemmelse med selskabets formål, (3) Udgivelse af tidsskrifter Fysisk Tidsskrift, og det der i dag hedder KVANT sammen med Dansk Fysisk Selskab, (4) Bortgivelse af H.C. Ørsted-medaljen for fremragende arbejder på fysikkens og kemiens område, samt (5) Administration af legater henlagt under selskabet. Selskabets anliggender skulle varetages af en direktion på syv medlemmer. Direktionen skulle hvert år vælge et af sine medlemmer til formand og Martin Knudsen blev valgt som formand fra 1900 til 1939[114],[119],[170],[218]. Det førte med sig at Knudsen blev formand for Danmarks Akvarium 1936-1948.

Danmarks Naturvidenskabelige Samfund (DNS)[redigér | redigér wikikode]

Der var således i 1900-tallets begyndelse en støt voksende teknisk og naturvidenskabelig forskningsaktivitet i den danske industri. Men ud over de rent forretningsmæssige og de mere uformelle sociale relationer mellem industridrivende og videnskabsmænd ved de højere læreanstalter var der ikke gjort forsøg på at knytte varige institutionaliserede bånd mellem industridrivende og videnskabens verden. Alligevel skete der herhjemme samtidig en vis form for organisering af samspillet mellem industri og videnskab – blot på et noget andet plan. GA Hagemann, som var medlem af SNU’s direktion, var internationalt velorienteret og fulgte nøje med i udviklingen i Tyskland. Set på den baggrund er det næppe helt tilfældigt, at der ligeledes i efteråret 1911 herhjemme blev oprettet et selskab, som havde til formål at skabe større kontakt mellem industri og videnskab: Danmarks Naturviden-skabelige Samfund (DNS)[271],[276]. Ifølge sine statutter skulle DNS "virke til Naturvidenskabens Udvikling og Anvendelse" – en opgave, man bl.a. ville opnå ved "at fremme Vekselvirkningen mellem saadanne Institutioner og Personer, der dyrker Naturvidenskaben og saadanne, der anvender dens Resultater i Praksis". Efter et par indledende møder i efteråret 1911 kunne DNS afholde sit første møde den 11. december samme år. Hagemann blev valgt som præsident og Martin Knudsen til vicepræsident – en post han beholdt til 1937. Ideen til DNS var helt og holdent Martin Knudsen’s. Knudsens første planer gik ud på at danne en forening, som kunne organisere indbydelsen af udenlandske naturvidenskabsmænd til at holde foredrag i København.

Videnskabernes Selskab[redigér | redigér wikikode]

Fra 1917-1945 var Martin Knudsen sekretær for Videnskabernes Selskab. Baggrunden for hans engagement var den politiske situation ved 1. Verdenskrigs afslutning. Verdenskrigens gru gjorde sit til at ruske op i de herskende forestillinger om samfundets sociale og økonomiske organisation. I Rusland førte det som bekendt til revolution. Også på forskningens område var tilvante forestillinger vedrørende videnskabens institutionelle og organisatoriske former under forandring. Ligesom i udlandet trængte også i Danmark det spørgsmål sig på, om ikke forskningen under langt mere effektive og hensigtsmæssige former kunne dyrkes uden for universiteterne og de højere læreanstalter.

Professor, rektor og forsker ved Københavns Universitet[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 1900-t. udførte Martin Knudsen sideløbende med alle disse forenings og administrative opgaver banebrydende undersøgelser af luftarters egenskaber ved lave tryk, en indsats, hvis plads i fysikkens historie er markeret med Knudsen-tallet, der angiver forholdet mellem en luftarts fri middelvejlængde og beholderens udstrækning46-50. Hertz-Knudsen ligevægten var også en vigtig matematisk opstilling53,54. Julius Hartmann, der var professor ved Den Polytekniske Læreanstalt fra 1929, gav et vigtigt bidrag til magneto-hydrodynamikken; Hartmann-tallet karakteriserer således en viskøs, elektrisk ledende væske i et magnetfelt.

Martin Knudsens evner for eksperimental fysik og pædagogik stimulerede og var medvirkende til store forskningsmæssige landvindinger indenfor flere forskningsgrene, hvilket var ret præcist angivet i instituttets navn – Polyteknisk læreanstalt. I begyndelsen af 1960´erne da H.C. Ørsted Instituttet blev bygget, var der også bestræbelser i gang for at grundlægge et Martin Knudsen Institut for Faststoffysik. Drivkræfterne var prof. Henning Højgaard Jensen, prof. Verner Frank, prof. Niels I. Meyer mfl.60,97 – nok også prof. Niels Ovessøn Hofman-Bang? At instituttet ikke blev til noget havde givetvis med penge og politik at gøre60!? Martin Knudsen har således været katalysator til flot dansk grundforskning21 – og Knudsen fortjener et indgående historisk studium, selv om han slet ikke er en ukendt størrelse indenfor international videnskabshistorie. Han vil også utvivlsomt blive husket under fejringen af 100-året for Solvay-konferencerne og hans bidrag er jo beskrevet, sommetider udførligt, i den historiske litteratur om disse konferencer81. Men et fyldigere studium, der tager for sig Knudsens liv og karriere i sin helhed og i deres fulde sammenhæng ville oplagt være på sin plads. Martin Knudsen og Niels Bohr skønt det videnskabelige samarbejde81-91,93 tilsyneladende var anstrengt så fik familierne efterhånden gode relationer også efter Knudsens død82-96. Man kan håbe, at en videnskabshistoriker med tiden vil påtage sig denne opgave81 – og det alt sammen startede på Nordfyn ved Hasmark, Enebærodde og Hofmansgave!

Kort fortalt om Martin Knudsen´s karriere[redigér | redigér wikikode]

  • 1890 Student fra Odense
  • 1895 Universitetets guldmedalje
  • 1896 Embedseksamen cand. mag.
  • 1896 Assistent ved Polyteknisk Læreanstalt fysisk samling
  • 1899 Assistent ved Universitetets Mediko-Fysiske Labora¬torium (senere Bestyrer af sam¬me)
  • 1900-1939 Formand i Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU)
  • 1901- 1912 Docent i fysik ved universitetet
  • 1902 – ??? Leder af de danske hy¬drografiske Undersøgelser
  • 1902-1948 Danmarks Delegerede ved de Inter¬nationale Havundersøgelser (ICES)
  • 1909-1948 Medlem af ”Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab”
  • 1911 Udsendt af Videnskabens Selskab som dansk delegeret ved den første ”International Solvay Conference” om kvantefysik.
  • 1912- 1931 Valgt og prolongeret som generalsekretær for de ”International Solvay Conference” , som afholdtes hvert 3. år eller længere intervaller, bl.a. for den legendariske i 1927.
  • 1911-1937 Vice¬præsident i Danmarks Naturviden¬skabelige Samfund
  • 1912- 1941 Professor i fysik ved universitetet Bestyrer af fysisk samling ved Polyteknisk Læreanstalt
  • 1912 Medlem af Societé Géographique de la Finlande
  • 1916 HC Ørsted Medaljen – Guld[17]
  • 1917-1945 Sekretær for Videnskabernes Selskab
  • 1918 Dr. Phil. H.c. ved Lunds universitet
  • 1918 Medlem af Kungliga Fysiografiska Sällskapet, Lund
  • 1919 Medlem af Kgl. Gesellschaft der Wissenschäften zu Göttingen
  • 1919 Ridder af Dannebrog
  • 1921 Medlem af Preussische Akademie der Wissenschaften
  • 1922 Medlem af Finska Vetenskaps-Societeten
  • 1922 Medlem af Royal Institution of Great Britain
  • 1926 Æresmedlem af det Kgl. danske Geografiske Selskab
  • 1927 Generalsekretær ved den ”International Solvay Conference” om kvantefysik og relativitetsteorien.
  • 1927- 1928 Rektor magnificus på Københavns universitet
  • 1928-1936 Efor for Valkendorfs Kollegium
  • 1928 Medlem af Kungliga Vetenskaps Societeten i Uppsala
  • 1931-1943 Medlem af Bestyrelsen for Hagemanns Kollegium
  • 1930-1934 Formand for Odenseaner-Samfundet
  • 1930-1936 Præsi¬dent for ”The International Association for Physic Oceanography”
  • 1930 Medlem af Det norske Videnskabs-Akademi
  • 1933-1947 Vicepræsident for de Inter¬nationale Havundersøgelser (ICES)
  • 1934 Medlem af Russian Geographical Society
  • 1935 Agassiz Medaljen (Awarded for an original contribution in the science of oceanography. Established by Sir John Murray in honor of his friend, Alexander Agassiz)
  • 1936-1948 Formand i Bestyrelsen for Danmarks Akva¬rium
  • 1937 Medlem af Aka¬demiet for de tekniske Videnskaber
  • 1939 Doctor of Science h.c. ved universitetet i Liverpool
  • 1941 Æresmedlem i Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Kommandør af Dannebrog 1. Grad (K.1).

Referenceliste[redigér | redigér wikikode]

1. Knudsen M: Lærebog i Fysik, København (1923), s.1-786.

2. Knudsen M: Fysiske Opgaver. 1.udg (1920), s.1-38; 2.udg (1927), s.1-43; 3.udg(1933), s.1-53.

3. Smed J: Martin Knudsen (1871–1949) and the standard seawater. In: Historisch-meereskundliches Jahrbuch. (2005), 11, s. 157–170.

4. Knudsen M: Elektrisk Strøm gennem Luften, Fysisk Tidsskrift (1904-1905), s. 145-148.

5. Knudsen M: Opbevaring af levende Fisk, Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad (1898) nr. 16 & 17.

6. Knudsen M: Havets Naturlære – Hydrografi. Med særlig hensyn til danske farvande. Skrifter udgivne af Kommissionen for Havundersøgelser (1905), 2, s.1-41 med 10 billeder i teksten og 4 tavler.

7. Knudsen M: Fiskeriet i Danmark, bd. 1, s. 37-78 (Tidsskriftartikel)

8. Knudsen M: Selvbiografi i ”inbjudning til Filosofie doktorspromotion vid Lunds Univeritets 250. årsfest”, 1918

9. Knudsen M: Københavns Universitets årsberetning 1895-1896, s.204

10. Knudsen M: Københavns Universitets årsberetning 1897-1898, s.662

11. Knudsen M: Københavns Universitets årsberetning 1901-1902, s.37 ff.

12. Knudsen M: Københavns Universitets årsberetning 1911-1912, s.492

13. Politiken, artikel, 22.6.1912

14. Politiken, artikel, 15.2.1918

15. Politiken, artikel, 17.2.1918

16. Knudsen M: Studenterne fra 1890, (1915)

17. Hansen HM, Johansen ES (Eds): Ørsted-Medaljen uddeles 3die gang. Taler da Martin Knudsen fik medaljen 16.feb 1916. Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Fysisk Tidskrift, (1915-1916) 4-5, s.137-148.

18. ”Illustreret Tidende”, 27.2.1916

19. Berlingske Tidende, 14.2.1921

20. Polyteknikeren, 4.3.1921

21. Rasmussen R E H: "Mindeord over Martin Knudsen", København 1949.

22. Knudsen M: Bibliografier www.past.dk/biographies PAST: Portal to Artifacts of Science and Technologies

23. Redhead P A (ed.): Vacuum science and technology. Bog med kapitel om Martin Knudsen (1871-1949) s.75-78 forfattet af H. Adam and W. Steckelmacher. Springer Verlag(1994), s.1-229.

24. Leppäranta M, Myrberg K (eds): Physical Oceanography of the Baltic Sea. Bog om bl.a. Martin Knudsen´s tidlige teoretiske overvejelser s.17 og 89. Springer Verlag. (2008), s.1-378.

25. Bohr N, Aaserup F: Popularization and people (1911-1962). Bog med afsnit om Martin Knudsen s.289-324. Elsvier (2007), s.1-610.

26. Reed C (ed): Marine Science: Decade by Decade. Bog med beskrivelse af Martin Knudsen s.19, 182, 483. Infobase Publishing (2009), s.1-298.

27. Kox A J: The Scientific Correspondence of H. A. Lorentz. Bog med beskrivelse af Martin Knudsen forfattet af Robert Goldschmidt s.367. Springer Verlag (2008), s.1-777.

28. Barr S, Leudecke C: The History of the International Polar Years (IPYs) . Bog hvor Martin Knudsen omtales som præsident for International Counsil for the Exploration of the Sea s.152. Springer Verlag (2010), s.1-319.

29. Wallace W J (ed): The development of the chlorinity/salinity concept in oceanography. Bog hvor følgende nævnes:”-The titration procedure to determine chlorine by the Mohr method has become known as the Knudsen titration-“ s.182. Elsvier (1974), s.1-227.

30. Katz J (ed): Introductory Fluid Mechanics. Bog hvor Knudsen ligningen er anført og citeret s.5. Cambridge University Press (2010), s.1-456.

31. Helrich C S (ed): Modern thermodynamics with statistical mechanics . Bog om: “- Static expansion is a technique first proposed by the Danish physicist Martin Knudsen --. If an ideal gas, or a gas for which the thermal equation –“ s.104. Springer Verlag (2009), s.1-402.

32. Library of Congress. Copyright Office Catalog of Copyright Entries. New Series. Bog som nævner “- / 8574 Knudsen, Martin Hans Christian, 1871- ... Lærebog i fysik. København, Forfatterens forlag, i kommission hos J. Gjellerup, 1923. 4 p. L. 786 p illus.-” s.984. Library of Congress. Copyright Office, United States. Dept. of the Treasury (April, 1923 – May, 1924), Part 1, Group 1, v. 20 : Nos. 1 – 125.

33. Vogel G H (ed): Process development. Bog som citerer gas i gas diffusions koefficienten: DAB =10À5m2 sÀ1 H2/CH4 8.1 H2O/CH4 2.9 CO2/CH4 1.5 N2/O2 2.3 3) defineret af Martin Knudsen s.37. Wiley-VCH (2005), s.1-478.

34. National Academy of Sciences (U.S.) Report of the National Academy of Sciences. Bog der nævner:”- Martin Knudsen was born on the island of Funen, Denmark. February 15, 1871: student, University of Copenhagen, honorary doctor of philosophy –“ s.21. National Academies (1935), s.1-135.

35. Moureau M, Brace G (eds): Dictionnaire du pétrole et autres sources d'énergie. Bog der omtaler Martin Knudsen:”- physicien et océanographe danois. Knudsen number: nombre de Knudsen, nombre caractéristique de la dynamique des –“ s.301. Editions TECHNIP (2008), s.1-1175.

36. Moureau M, Brace G (eds): Dictionnaire du pétrole et autres sources d'énergie. Bog der omtaler Martin Knudsen:”- physicien et océanographe danois. Knudsen number: nombre de Knudsen, nombre caractéristique de la relation emperique moyenne entre la salinité et la chlorinité de léau de mer –“ s.271. Editions TECHNIP (2000), s.1-1096.

37. Shelak B J (ed): Shipwrecks of Lake Michigan . Bog der bl.a. omtaler:”- The keeper of the Pilot Island light, Martin Knudsen, attempted to aid the crew ... had its first brush with disaster during the Great Chicago Fire of 1871-“ . Trails Books (2003), s.1-220.

38. Hyde C K, Mahan A, Mahan J (eds): The northern lights – Lighthouses of the Upper Great Lakes. Bog hvori Martin Knudsen nævnes:”- The new tower, completed in 1871, is a conical brick structure 18 feet in diameter ... Later keepers such as Martin Knudsen (1881-1889) viewed South Manitou-“ s.112. Wayne State University Press (1986), s.1-208.

39. Bird R B, Stewart W E, Lightfoot E N (eds): Transport phenomena. Bog der citerer:”- Martin Hans Christian Knudsen (1871–1949), professor of physics at the University of Copenhagen, did key experiments on the behavior of very dilute gases –The Knudsen Flow or free molecule flow regime –“s.52. John Wiley & Son (2007), s.1-905.

40. Kremer G M (ed): An Introduction to the Boltzmann Equation and Transport Processes in Gases. Bog hvor Knudsen formlen nævnes og Martin Knudsen omtales s.94. Springer Verlag (2010), s.1-303.

41. Butt H-J (ed): Surface and Interfacial Forces . Bog hvor Martin Knudsen citeres s.151. Wiley-VCH (2010), s.1-421.

42. Wikipedia: Solvay Conference. en.wikipedia.org/wiki/solvay_conference

43. Solvay E, Langevin P, Broglie M, Einstein A, Knudsen M: Solvay Conference: Radiation and the Quanta. Proceedings 30. October -3.november 1911. Forlag Gauthier-Villars, Paris. (1912).

44. Bacciagaluppi G, Valentini A: Quantum Theory at the Crossroads – Reconsidering the 1927 Solvay Conference. Book Cambridge University Press (available at this http URL). Published in Oct. (2009), s.1-553.

45. Oppenheimer JR: Naturvidenskab og Livsforståelse. Oversættelse af ”Science and the Common Understanding” udgivet 1953, Gyldendals Uglebøger, Gyldendals Forlag (1960), s.1-128. citat s.47-48

46. Knudsen M: The Kinetic Theory of Gases – some modern aspects. Methuen. 0rd ed. ?????? (1916).

47. Knudsen M: The Kinetic Theory of Gases – some modern aspects. Methuen. 1rd ed. London, Wiley, New York (1934).

48. Knudsen M: The Kinetic Theory of Gases – some modern aspects. Methuen. 2rd ed. London, Wiley, New York (1946).

49. Knudsen M: The Kinetic Theory of Gases – some modern aspects. Methuen. 3rd ed. London, Wiley, New York (1950).

50. Knudsen M: The Kinetic Theory of Gases – some modern aspects. Methuen. 4rd ed. London, Wiley, New York (1952).

51. Gotfredsen E: Medicinens Historie – Radiologien. Bog: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København (1964), s.1-697. citat s. 575

52. ?????: Chapter 2. Physical fundamentals of Chemical Vapour Deposition – Vapour Pressure of Chemical Vapour Deposition Precursors. ?????, s.35, 36, 59, 60, 63

53. Roth A: Vacuum technology, 3rd ed. North–Holland, New York (1990)

54. Ohring M: The materials science of thin films. Academic, New Jersey (1992)

55. Mehra, J: The Solvay Conferences on Physics. Aspects of the Development of Physics since 1911. Dordrecht, Netherlands: D. Reidel, (1975).

56. Marage, P. and Wallenborn, G. (Eds.) The Solvay Council and the Birth of Modern Physics. Basel, Switzerland: Birkhäuser, (1998).

57. d'Or, L. et Wirtz-Cordier, A.-M. Ernest Solvay. Mémoire de la classe des Sciences de l'Académie Royale de Belgique, Tome 14, fasc. 2. Brussels: Palais des Académies, (1981).

58. Amaldi, E: The First 17 Solvay Conferences in Physics (1911-1978). http://solvayins.ulb.ac.be/fixed/Reference2.html.

59. Knudsen H, Nielsen H: Pursuing common cultural ideas: Niels Bohr , neutrality, and international scientific collaboration during the inter-war period. Book?? (2012), p.???-??? [KONFIDENTIEL INDTIL VIDERE]

60. Knudsen BF: Personlig korrespondance med prof. emeritus Peter Sigmund 2.sept.(2011)

61. Wendt-Larsen J: Fra stamhus til stiftelse – Slægten Hofman-Bang til Hofmansgave. Udgiverselskabet Sletten (2010)

62. Pedersen BK: Rundt om Enebærodde. Forlaget Ravnerock (2011), s. 33-40.

63. Knudsen BF: Personlig korrespondance med prof. emeritus Jens Als-Nielsen 7.sept.(2011).

64. Moore R: Niels Bohr. En bibliografi, Gyldendal (1969), s.91

65. Knudsen BF: Personlig korrespondance med prof. emeritus Benny Lautrup 7.sept.(2011)

66. Seddon JRT, Zandvliet HJW, Lohse D: Knudsen Gas Provides Nanobubble stability. Phys. Rev. Lett. (2011), 107, 116101 – Published 6.sept. 2011.

67. Craig VSJ: Surface nanobubbles or Knudsen bubbles? Physics (2011), 4, 70 – Published 6.sept. 2011.

68. Knudsen M: Proposal regarding an international hydrographic laboratory. Rapports et procès-verbaux des reunions. Cons. perm. int. Explor. Mer (1913), vol.15, s.122-126.

69. Knudsen M: De internationale Havundersøgelser. in: Øjvind Winge and Å Vedel Tåning (eds.): "Naturforskeren Johannes Schmidt, hans Liv og Ekspeditioner" skildringer af venner og Medarbejdere. – Gyldendalske Boghandel, København (1947), s. 108-112.

70. Smed J: Martin Knudsen's controversies with the General Secretary of ICES, Dr. P.P.C. Hoek. – Unpublished MS

71. Smed J: Knudsen's Hydrographical Tables. – Unpublished MS

72. Smed J: Martin Knudsen and the Standard Seawater. – Unpublished MS

73. Smed J: Martin Knudsen – Designer of instruments. – Unpublished MS

74. Smed J: Martin Knudsen's activities at the Hydrographic department of the ICES Office. – Unpublished MS

75. Smed J: Early discussions and tests of the validity of Knudsen's Hydrographical Tables. – Historisch-Meereskundliches Jahrbuch, (1992) 1, s. 77-86

76. Smed J: Martin Knudsen: A Founding Father of the International Council for the Exploration of the Sea (ICES). – Unpublished MS

77. Svansson A: Otto Pettersson and the Birth of ICES. In: Griffith, D. (ed.): Stockholm 1999 Centenary Lectures. – ICES Cooperative Research Report No. (2003).

78. Svansson A: Otto Pettersson, the Oceanographer. Extracts from a biography in preparation. – Accepted for publication in Proceedings of ICHO VI (2004).

79. Went AEJ: Seventy years agrowing. A history of the International Council for the Exploration of the Sea, 1902-1972. – Rapp. P.-v. Réun. Cons. int. Explor. Mer, (1972) a, s. 165

80. www.ices.dk

81. Knudsen BF: Personlig korrespondance med direktør Finn Aaserud, NBI Arkivet 9.sept.(2011).

82. Knudsen M: Korrespondance til Niels Bohr ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 5.januar (1912), Folder 173, Item 1.

83. Bohr N: Korrespondance til Martin Knudsen ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 9.marts (1912), Folder 173, Item 2. Brev til Martin Knudsen fra Niels Bohr om Cambridge opholdet. (1912) IKKE SIKKERT FUNDET.

84. Knudsen M: Svarbrev til Dr. Niels Bohr. Afsendt fra privatadressen Jens Kofoedsgade 2; NBI Arkivet, Scient. Corresp. Suppl 1910-1962; 13.marts (1912), Folder 168 #397

85. Knudsen M: Korrespondance til Niels Bohr ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 30.juli (1912), Folder 173, Item 3.

86. Bohr N: Korrespondance til Martin Knudsen ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 31.juli (1912), Folder 173, Item 4.

87. Bohr N: Korrespondance til Martin Knudsen ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 00.maj (1915), Folder 173, Item 5.

88. Knudsen M: Korrespondance til Niels Bohr ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 20.maj (1915), Folder 173, Item 6.

89. Bohr N: Korrespondance til Martin Knudsen ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 5.april (1916), Folder 173, Item 7.

90. Knudsen M: Korrespondance til Niels Bohr ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 12.april (1916), Folder 173, Item 8.

91. Bohr N: Korrespondance til Martin Knudsen ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 22.december (1920), Folder 173, Item 9.

92. Knudsen M: Lykønskning til Niels Bohr med Nobelprisen. Afsendt fra Den Polytekniske Læreanstalt, Kbh.K; NBI Arkivet, Scient. Corresp. Suppl 1910-1962; 10.november (1922), Folder 168 #397

93. Knudsen M: Korrespondance til Niels Bohr ????????? NBI Arkivet, Scient. Corresp. 1903-1962; 2.november (1950), Folder 173, Item 10.

94. Knudsen EU: Takkekort til Niels Bohr for talen han holdt ved Martin Knudsens båre. Afsendt fra privatadressen Høeghsmindevej 58, Gentofte. 8.juni (1949)

95. Knudsen EU: Lykønskning med fødselsdagen (64år) til Niels Bohr. Afsendt fra privatadressen Høeghsmindevej 58, Gentofte. 6.oktober (1949)

96. Knudsen EU: Takkekort til Niels Bohr for at have været gæst ved hans 70års fødselsdag. Afsendt fra privatadressen Smakkegaardsvej 139. 10.oktober (1955)

97. Knudsen BF: Personlig korrespondance med Prof Emeritus Niels I. Meyer, DTU 26.sept.(2011).

98. Svansson A: Otto Pettersson. (Bog) Tre Böcker Förlag AB, (2006), s.1-376.

99. Knudsen M: Vejledning ved de medico-fysiske Øvelser. Lærebog, København (1901), s.1-30.

100. Knudsen M: Lærebog i Fysik for Medicinere: Lyslære, København (1903)

101. Knudsen M: Lærebog i Fysik for Medicinere: Lyslære, København 2.oplag. (1906), s.1- 118.

102. Knudsen M: Lærebog i Fysik for Medicinere: Elektricitetslære, København (1903)

103. Knudsen M: Lærebog i Fysik for Medicinere: Mekanisk Fysik og Varmelære, København (1904), s.1-127.

104. Knudsen M: Lærebog i Fysik for Medicinere. København (1913), s.1-360.

105. Knudsen M: C. Christiansen – Lærebog i Fysik. 4.udg. ved M.Knudsen. København (1915), s.1-927.

106. Knudsen M: Chr. Christiansen – Die Naturwissenschaften, Berlin (1918), 14, s.157- 161.

107. Knudsen M: Hans Christian Ørsted. Tale holdt ved universitetsfesten 1.sept. 1920. Naturens Verden (1920), s.451- 459.

108. Knudsen M: Hans Christian Ørsted. Tale holdt ved universitetsfesten 1.sept. 1920. Fysisk Tidsskrift (1920-21), s.21-29.

109. Knudsen M: Hans Christian Ørsted. Tale holdt ved universitetsfesten 1.sept. 1920. Naturens Verden (1920), s.451- 459.

110. Knudsen M: De tre Tilstandsformer. Tale holdt ved universitetsfesten 22.nov. 1928. Tilskueren, december (1928), s.361- 370.

111. Knudsen M: P.K. Prytz (26/2 1851 – 4/3 1929). Tale ved Videnskabernes Selskabsmøde 3.maj 1929 . Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger juni 1928 – maj 1929 (1929), s.63- 70.

112. Knudsen M: Andreas Collstrop (19/4 1847 – 21/7 1933). Tale ved Videnskabernes Selskabsmøde 15.dec 1933 . Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger juni 1933 – maj 1934 (1934), s.73- 76.

113. Knudsen M: P.K. Prytz (26/2 1851 – 4/3 1929). Tale ved Videnskabernes Selskabsmøde 3.maj 1929 . Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger juni 1928 – maj 1929 (1929), s.63- 70.

114. Knudsen M: Elektriske Udladninger gennem Luften. ”Naturen og Mennesket (1894).

115. Knudsen M: Nogle forsøg over Frembringelse af Røntgen Straaler. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1896), s.150- 158.

116. Knudsen M: Jacob Peter Jacobsen 1877-1946. Journal du Counseil, (1948), 15(2), s.154-156.

117. Knudsen M: Fluorescensskærme til Røntgenske Straaler. Nyt Tidsskrift for Fysik og Kemi (1896), s.349-351.

118. Knudsen M: En Stipendierejse til England, Sommeren 1897. Nyt Tidsskrift for Fysik og Kemi (1898), s.51-64.

119. Knudsen M: Love for den elektriske Strøm, Elektriske Enheder. Grundrids ved folkelig universitetsundervisning (1899), 7, s.1-16.

120. Knudsen M: Om Natriumdamps optiske Forhold. Fysisk Tidsskrift (1905-1906), s.201-206.

121. Knudsen M: Om Spektralundersøgelse. Fysisk Tidsskrift (1906-1907), s.20-25.

122. Knudsen M: Ultramikroskopi – Elektrisk Strøm gennem Luften. Fysisk Tidsskrift (1907-1908), s.223-227.

123. Knudsen M: Luftarternes Strømning gennem snævre Rør og den kinetiske Luftteori. Fysisk Tidsskrift (1908-1909), s.65-73.

124. Knudsen M: Om Luftstrømninger fremkaldte ved Temperaturforskelle i porøse Legemer. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1909), s.603-628.

125. Knudsen M: Die Gesetze der Molekularströmung und der inneren Reibungsströmung der Gase durch Röhren. Annalen der Physik. (1909), 28, s.75-130.

126. Knudsen M: Die Molekularströmung der Gase durch Oeffnungen und die Effusion. Annalen der Physik. (1909), 28, s.999-1016.

127. Knudsen M: Experimentelle Bestimmung des Druckes gesättigter Quecksilberdämpfe bei 0⁰ und höheren Temperatur. Annalen der Physik. (1909), 29, s.179-193.

128. Knudsen M: The Molecular and the frictional flow of gases in tubes. Discussion by Martin Knudsen and Willard J. Fisher. Physical Rev. (1910), 31(5), s.586-588.

129. Knudsen M: Eine Revision der Gleichgewichtbedingung der Gase. Thermische Molekularströmung. Annalen der Physik. (1910), 31, s.205-229.

130. Knudsen M: Termisk Molekulartryk i Rør og porøse Legemer. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1910), s.3-10.

131. Knudsen M: Thermisher Molekulardryck der Gase in Rühren und porösen Körpern. Annalen der Physik. (1910), 31, s.633-640.

132. Knudsen M: Et absolut Manometer. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1910), s.259-293

133. Knudsen M: Ein absolutes Manometer. Annalen der Physik. (1910), 32, s.809-842

134. Knudsen M: Luftarternes termiske Molekulartryk i Rør. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1910), s.437-450

135. Knudsen M: Thermischer Molekulardruck der Gase in Röhren. Annalen der Physik. (1910), 33, s.1435-1448

136. Knudsen M: Om Luftarternes Egenskaber ved lave Tryk. Fysisk Tidsskrift. (1910-1911), 32, s.218-227

137. Knudsen M: Luftarters Varmeledning og Accomodationskoefficient. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1911), s.139-200

138. Knudsen M: Die molekuläre Värmeleitung der Gase und der Akkomodationskoeffizient. Annalen der Physik. (1911), 34, s.593-656

139. Knudsen M: Erwiderung an Hrn. M. v. Smoluchowski. Annalen der Physik. (1911), 34, s.823-824

140. Knudsen M: Brintens Molekularstrømning gennem Rør og Varmetraadsmanometret. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1911), s.495-502

141. Knudsen M: Molekularströmung des Wasserstoffs durch Röhren und das Hitzdrachtmanometer. Annalen der Physik. (1911), 35, s.389-396

142. Knudsen M: Zur Theorie der Värmeleitung in verdünnten Gasen und der dabei auftretenden Druckkräfte. Erwiderung an Hrn. M. v. Smoluchowski. Annalen der Physik. (1911), 36, s.871-872

143. Knudsen M, Weber S: Luftmodstand mod smaa Kuglers Bevægelse. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1912), s.113-125

144. Knudsen M, Weber S: Luftwiderstand gegen die langsame Bewegung kleiner Kugeln. Annalen der Physik. (1911), 36, s.981-994

145. Knudsen M: Sur la théorie cinétique et les propriétés des gaz parfaits. Reports et discussions de la réunion tenue à Bruxelles du 30 october au 3 november 1911 sous les auspices de M. Solvay, Paris (1912), s.1-20

146. Knudsen M: En Metode til Bestemmelse af Molekularvægten af meget smaa Luft- eller Dampmængder. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1914), s.525-536

147. Knudsen M: Eine Methode zur Bestimmung des Molekulargewichts sehr kleiner Gas- und Dampfmengen. Annalen der Physik. (1914), 44, s.525-536

148. Knudsen M: Den molekulare Luftmodstand mod en Plade, der bevæger sig. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1914), s.311-327

149. Knudsen M: Der Molekulare Gaswiderstand gegen eine sich bewegende Platte. Annalen der Physik. (1915), 46, s.641-656

150. Knudsen M: Kvægsølvets maksimale Fordampningshastigheder. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1915), s.307-319

151. Knudsen M: Die maximale Verdampfungsgeschwindigkeit des Quecksilbers. Annalen der Physik. (1915), 47, s.697-708

152. Knudsen M: Cosinusloven i den kinetiske Luftteori. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1916), s.269-277

153. Knudsen M: Das Cosinusgesetz in der kinetischen Gastheorie. Annalen der Physik. (1915), 48, s.1113- 1121

154. Knudsen M: Metaldampes Fortætning på afkølede Legemer. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabsforhandlinger (1916), s.303-320

155. Knudsen M: Die Verdichtung von Metalldämpfen an abgekühlten Körpern. Annalen der Physik. (1916), 50, s.472- 488

156. Knudsen M: Fordampning fra Krystaloverflader. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Matematisk-Fysiske Meddelelser. (1917) I (2), s.1-6

157. Knudsen M: Die Verdampfung von Kristalloberflächen. Annalen der Physik. (1917), 52, s.105- 108

158. Knudsen M: La mécanisme de l’évaporation et de la condensation. Conférence faite à la Sorbonne le 15 décembre 1923. Extrait du livre du cinquantenaire de la Société francaise de physique. Paris (1925), s.1-17

159. Knudsen M: The hot-wire manometer. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Matematisk-Fysiske Meddelelser. (1927) VII (15), s.1-18

160. Knudsen M: Die Hitzdrachtmanometer. Annalen der Physik. (1927), 83, s.385- 390

161. Knudsen M: Thermal molecular pressure in tubes. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Matematisk-Fysiske Meddelelser. (1927) VIII (3), s.1-35

162. Knudsen M: Thermischer Molekulardryuck in Röhren. Annalen der Physik. (1927), 83, s.797-821

163. Knudsen M: Radiometer pressure and coefficient of accommodation. Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Matematisk-Fysiske Meddelelser. (1927) XI (1), s.1-75

164. Knudsen M: Radiometerdruck und Akkomodationskoeffizient. Annalen der Physik (fünfte Folge). (1930), 6, s.129- 185

165. Knudsen M: Luftpumper. Tale holdt ved eksamensafslutningen på den polytekniske Læreanstalt-1931. Fysisk Tidsskrift (1931), s.1-7

166. Knudsen M: Om Symboler, Enheder og Nomenklatur i Fysikken. Fysisk Tidsskrift (1932), s.28-32

167. Knudsen M: The Kinetic Theory of Gases. Some Modern Aspects. London (1934), s.1-61

168. Knudsen M: De l’influence du plankton sur les quantités d’oxygène et d’acide carbonique dissous dans l’eau de mer. Comtes rendue des séances de l’Académie des Sciences. Paris (1896), 123, p.1091-1093

169. Knudsen M: Über das Abhängigkeitverhältnis zwischen dem Sauerstoff- und Kohlensäuregehalt des Meerwassers und dem Plankton des Meeres. Annalen der Hydrographie (1896), s.1-4

170. Knudsen M: Ingolfekspeditionens fysiske Maalinger 1895-96. Foredrag i Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Nyt Tidsskrift for Fysik og Kemi (1897), s.7- 14

171. Knudsen M: Pipette zum raschen und genauen Abmessen von Flüssigkeiten. Chemiker-Zeitung (1897),21(64), s.1-2

172. Knudsen M: Le plankton marin et les gaz de l’eau de mer. Revue Scientique, Paris (1897), VII(19), s.584-586

173. Drechsel CF (Eds): Mémoire sur les travaux du C.P.I.E.M. pendant les années 1902-1912. (Bog) Hydrographical section (Hydrographiscker Abschnitt) by Martin Knudsen and J Gehrke (also in R&P –v.16) (1913), s.56-83

174. Knudsen M: Ingolf-Expeditionens hydrografiske Undersøgelser. Geografisk Tidsskrift (1898), 14, s.151-159

175. Knudsen M: Den danske Ingolf-Expedition. Hydrografi (1898), 1 (2), s.21-154. Med 35 tavler

176. Knudsen M: De hydrografiske Forhold i de danske Farvande inden for Skagen i 1894-98. Beretning fra Kommissionen for videnskabelig undersøgelse af de danske farvande (1899), 2(2), s.21-79. Med 20 tavler

177. Knudsen M: An international institution for procuring standard water. Conférence international pour l’exploration de la mer, reunion à Stockholm (1899), supplément 4, s.XLII-XLVI

178. Knudsen M, Wandel CF, Ostenfeld CF: Iagttagelser over Overfladevandets Temperatur, Saltholdighed og Plankton paa islandske og grønlandske Skibsruter i 1898. Foretagne under ledelse af CF Wandel, bearbejdet af Martin Knudsen og CF Ostenfeld. Udført og udgivet af Carlsbergfondets understøttelse (1899), s.1-93

179. Knudsen M: Proposal about an international institution for procuring Standard Water. Conférence Internationale pour l’Exploration de la Mer, Réunie à Stockholm, (1899), supplément 4

180. Knudsen M: Ein hydrographischer Lehrsatz. Annalen der Hydrographie (1900), s.316-320.

181. Knudsen M: Erneuerung der unteren Wasserschicten in der Ostsee. Annalen der Hydrographie (1900), s.586-590.

182. Knudsen M: Die Erneuerung der unteren Wasserschicten in der Ostsee. Förhandl. Vid nordiska Naturforskare och Läkaremötet i Helsingfors den 7. till 12 juli 1902. Sektionen för geografi och hydrografi, Helsingfors (1903), s.27-31.

183. Knudsen M: Maaling af Havvandets Temperatur og Saltholdighed ved hjælp af elektrisk Telefonbro. Beretning fra Kommissionen for videnskabelig Undersøgelse af de danske Farvande (1900), 2(3), s.1-15.

184. Knudsen M, Kümmel, Makoroff et al: Vorläufiger Bericht der auf der Stockholmer Konferenz im juni 1899 niedergesetzten Kommission für experimentale Revision der von Kümmel, Makoroff, Knudsen u.a. ausgearbeiteten hydrographischen Tabellen. 2. Conférence internationale pour l’exploration de la mer, réunion à Kristiania 1901, Seconde Partie, Bergen (1901), supplément 9, s.1-8.

185. Knudsen M: Über die Temperatur im Kattegat und im westlichen Teile der Ostsee. Annalen der Hydrographie (1901), s.83-90. 186. Knudsen M: Der baltische Strom und der Saltzgehalt im Kattegat und im westlichen Teile der Ostsee. Annalen der Hydrographie (1901), s.226-231.

187. Knudsen M: L’Oceanographie des détroits danois. La Géograpihe. Buletin de la Société de Géographie, Paris (1901), s.21-40.

188. Knudsen M: Hydrographical Tables (Hydrigraphisches Tabellen). Edited by Martin Knudsen, Copenhagen-London (1901), s.1-63.

189. Knudsen M, Forch C, Sørensen SPL: Berichte über die Konstantenbestimmungen zur Aufstellung der hydrographischen Tabellen von Carl Forch, Martin Knudsen und SPL Sørensen, gesammelt von Martin Knudsen. Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6 række, naturvidensk. og mathem. Afd. XII (1902), 1, s.1-151.

190. Knudsen M: Der Einfluss des ostisländischen Polarstromes auf das klima der Färöer. Met. Zeitschrift (1900), s.470-473.

191. Knudsen M, Forch C, Sørensen SPL: Berich über die chemishe und physikalische Untersuchung des Seewassers und die Aufstellung der neuen Hydrographischen Tabellen von Martin Knudsen, Carl Forch und SPL Sørensen. Martin Knudsen: Einleitung; Martin Knudsen: Einsammeln und Aufbewahren der wasserproben; Martin Knudsen: Bestimmung des spezifischen Gewichtes; Martin Knudsen: Berechnung der hydrographischen Tabellen und Discussion der Ergebnisse. In: ”Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen, herausgegeben von der kommission zur Untersuchung der deutschen Meere in Kiel und Biologischen Anstalt auf Helholand, Abteilung Kiel”. Neue Folge, Kiel (1902), 6.

192. Knudsen M: On the standard water used in hydrographical research until july 1903. Conseil permanent international pour l’exploration de la mer: Publications de circonstance (1903), 2, s.1-9.

193. Knudsen M: Über den Gebrauch von Stickstoff bestimmungen in der Hydrographie. Gefrierpunkttabelle für Meerwasser. Publications de circonstance (1903), 4-5, s.1-13.

194. Knudsen M: On the organization of the Danish hydrographic researches. Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser, Serie Hydrografi (1904), I(1), s.1-7.

195. Knudsen M: δt-Tabelle. Anhang zu den 1901 herausgegebenen hydrographischen Tabellen. Publication de circonstance (1904), 11, s.1-23.

196. Knudsen M: The hydrographic methods used in international cooperative study of the sea. Eighth International Geographic Congress (1904), s.506-508.

197. Knudsen M: On the influence of the east Icelandic polar stream on the climate changes of the Faeroe isles, the Shetlands and the north of Scotland (Über den Einfluss des ostisländischen Polarstromes auf die Klimaschwankungen der Färöer, Shetlandisinseln und Schottlands). Consiel permanent international pour l’exploration de la mer: Rapport et procès-verbaux des réunions, (1905), vol.III, s.1-8, mit 3 Textfiguren.

198. Knudsen M: Contribution to the hydrography of the North Atlantic Ocean. Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser. Serie Hydrografi (1905), I(6).s.1-13 with 21 plates.

199. Knudsen M: Meereskunde mit besonderer Berücksichtigung der dänischen Gewässer. Im Auszüge mitgeteilt von Kapt. Reinicke. Annalen der Hydrographie (1905), s.457-469.

200. Knudsen M: On the coefficients of absorption of the atmospheric gases in destilled water and sea water. Some remarks to a paper by Charles J.J. Fox. Appendix til Publication de circonstance (1905), 14 (?)

201. Knudsen M, Smith K: The salinity of the North Sea and adjacent waters calculated on the basis of observations from the period august 1902- may 1905 (by Martin Knudsen and Miss Kirstine Smith). Rapports et process-verbaux des reunions (1906), vol.VI, s.XXVI-XXX, wih 15 plates.

202. Knudsen M: On the determination of temperatures by measuring the resistance in telegraph cables. Rapports et process-verbaux des reunions (1906), vol.VI, C, s.40-44. App.B.

203. Knudsen M: Salzgehaltbestimmungen des Oberflächenwassers als Hilfsmittel bei Positionsbestimmungen an Bord. Publication de circonstance (1907), 38, s.1-9 mit einer karte.

204. Knudsen M: Some remarks about the currents in the North Sea and adjacent waters. Publication de circonstance (1907), 39, s.1-7.

205. Knudsen M: Ein Wasserschöpfer zur Benutzung während der Fahrt des Schiffes. Publication de circonstance (1909), 50, s.1-11 mit 2 Figuren und 2 Tafeln.

206. Knudsen M: Über Bestimmung von S’, Meersalzgehalt des Brackwassers. Publication de circonstance (1911), 56, s.1-8.

207. Knudsen M: Danish hydrographical investigations at the Faroe islands in the spring of 1910. Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser, Serie Hydrografi (1911), II(1), s.1-17 with 5 figures in the text and 2 tables.

208. Knudsen M: On measurement of the penetration of light into the sea. Publication de Circonstance du Conseil International pour l’Exploration de la Mer (1922), 76, s.1-16.

209. Knudsen M: Om Maaling af Lysets Nedtrængning i Havet. Med forord. Festskrift tillägnad Professor Otto Pettersson (1922), s.4, 50-62

210. Knudsen M: Some new oceanographical instruments. Publication de Circonstance du Conseil International pour l’Exploration de la Mer (1923), 77, s.1-16.

211. Knudsen M: Dr. Thorild Wulff´s hydrographical investigations in the waters west of Greenland. Report worked out in august 1918. Meddelelser om Grønland (1923), LXIV, s.89-100 with 1 plate and 1 map in the text.

212. Knudsen M: L’emploi de l’eau normale dans l’océanographie. Publication de circonstance (1925), 87, s.1-11.

213. Knudsen M: A bottom-sampler for hard bottom. Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser, Serie: Fiskeri (1927), VIII (3), s.1-4.

214. Knudsen M: Rapport Jubilaire (1902-1927), Le Danemark: 1. Introduction; 5. Report on the Danish hydrographical investigations. Rapports et procès-verbaux des reunions (1928), vol.XLVII, s.82-86 og 128-130.

215. Knudsen M: A frameless reversing waterbottle. Journal du Conseil permanent international pour l’exploration de la meer (1929), vol.IV(2), s.192-193.

216. Knudsen M: Communication on hydrogrphical observation from the Danish investigation-ship “Dana”. Lectures delievered on 13th April 1929, London. Rapports et procès-verbaux des reunions (1930), vol.LXIV, s.5-7.

217. Jacobsen JP, Knudsen M: Urnormal 1937 or Primary Standard Seawater 1937. Report by JP Jacobsen and Martin Knudsen. Association d’Océanographie Physique. Publications Scientifiques, Liverpool (1940), 7, s.1-38

218. Knudsen M, Blegvad H (Eds): Havets Naturlære. Hydrografi med særligt Hensyn til de danske Farvande. Fiskeriet i Danmark. Redigeret af H Blegvad (1945), I, s.37-78.

219. Knudsen BF: Salinitet – History of the salinity determination. Report not publiced. 4. september (2011), s.1-27.

220. Knudsen BF: Salinitet – Methods of determinations of salinity. Report not published. 24. august (2011), s.1-4.

221. NOAA (National Oceanic & Atmospheric Administration) Photo and Central Library

222. Pedersen C, Knudsen BF: Martin Knudsen gift med Else Ursin. 27.september (2011)

223. Knudsen M: Slægtstavle. Julehilsen til familien (1933)

224. Knudsen M: Nogle Bondeslægter i Nordfyn (1932), s.1-25.

225. Schmidt JPJ: Sønderbyhus 1874-1928. Schmidts afskrift af optegnelser om huset i Hasmark. (19??), s.1-2.

226. Knudsen BF: Martin Knudsen – Hydro- og Oceanografi 6.september (2011), s.1-34.

227. Smed J: The Service Hydrographique of the International Council for the Exploration of the Sea. J.Cons. (1968), 32, s.155-171.

228. Smed J: Hydrographic investigations in the North Sea, The Kattegat and the Baltic before ICES. Deutsche Hydrographische Zeitschrift.(1990), suppl B, 22, s.357-366.

229. Smed J: Early discussions and tests of the validity of Knudsen´s hydrographical Tables. Historich-Meereskundliches Jahrbuch. (1992), 1, s.77-86.

230. Smed J: Otto Krümmel´s participation in the international oceanographic cooperation in the 1890´s and his troubles with the Kiel Commission. Historich-Meereskundliches Jahrbuch. (1994), 2, s.59-67.

231. Smed J: Abortive plans for a World-Wide Oceanographic Expedition. (Mills’) History of Oceanography. (2000), 12, s.10-13.

232. Smed J: International endeavours to save the Helgoland harbor after World War I. (Historich-Meereskundliches Jahrbuch. (2001), 8, s.83-88.

233. Smed J: The Founding of ICES – prelude, personalities and politics. Stockholm 1899; Christiania 1901; Copenhagen 1902. In: Ocean Sciences Bridging the Millennia. A spectrum of historical accounts. Proceedings of ICHO VI, Quingdao, China 1998. S. Morcos et al (eds.). UNESCO, Paris and China Ocean Press, Beijing. (2004), s.139-162.

234. Smed J: Early plans for an international synoptic investigation of North Atlantic deepwater. In: Ocean Sciences Bridging the Millennia. A spectrum of historical accounts. Proceedings of ICHO VI, Quingdao, China 1998. S. Morcos et al (eds.). UNESCO, Paris and China Ocean Press, Beijing. (2004), s.163-178.

235. Smed J: “1899 Outside” – The Stockholm Conference 1899 – outside the meeting rooms. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649 “RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED.

236. Smed J: “Abortive” – Abortive plans for a World-Wide Oceanographic Expedition. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED. Alternative/supplement til ref.nr. 231.

237. Smed J: “Afterw” – Revival of ICES after the first World War. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED.

238. Smed J: “Atlant” – Early plans for an international synoptic investigation of North Atlantic Deep-water. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED. Alternative/supplement to ref. nr. 234.

239. Smed J: “Cenlab” – The Central Laboratory of the International Council for the Exploration of the Sea (ICES) and its successors. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript published in Earth Sciences History (2005), 24(2), s.225-246.

240. Smed J: “Contro” – Martin Knudsen´s controversies with the general secretary og ICES Dr. PPC Hoek. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649“RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED.

241. Smed J: “Firstw” – ICES during the First World War. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649 “RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED.

242. Smed J: “France” – The accession of France to ICES. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649 “RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED.

243. Smed J: “Germany and ICES” – ICES: Germany´s participation in the foundation of ICES, withdrawal during the first World War, re-entry after the war. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649 “RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED.

244. Smed J: “Norway” – Norway and the founding of the international Council for the Exploration of the Sea. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649 “RAK:IA”. Manuscript NOT PUBLISHED.

245. Knudsen M: ”RAK:D11”. Martin Knudsen´s ICES arkiv. Rigsarkivet i København arkiv nr 10.649.

246. Smed J: Martin Knudsen – the oceanographer. ICES Marine Science Symposia (2002), 215, s.124-131.

247. Smed J: Germany’s participation in the foundation of ICES, withdrawal during the First World War, and re-entry after the War. History of oceanography yearbook = Historisch-Meereskundliches Jahrbuch, Schriftemrehe des Deutschen Meeresmuseums und der Deutscehn Gesellschaft für Meeresforschung (2010), 16, s.7-27.

248. Smed J: A note on D’Arcy Thompson’s relations to Germany and German Scientists. History of oceanography yearbook = Historisch-Meereskundliches Jahrbuch, Schriftemrehe des Deutschen Meeresmuseums und der Deutscehn Gesellschaft für Meeresforschung (2010), 16, s.28-34.

249. McEvoy Y JP, Zárate O: Los que transformaron al mundo, reuridos por única vez. Petrotecnia, Longseller forlaget (2003), april, s.77-78

250. Phil M: Martin Knudsen. Fysik – C. Christiansen – hans tid og hans skole. Københavns Universitets 500 års jubilæumsskrift (1979), s.393-396

251. Culkin F, Smed J: The History of standard seawater. Oceanologica Acta (1979), 2(3), p.355-364

252. Højerslev NK, Buch E, Holck J, Hundahl H,Jensen TG, Jerlov N, Kullenberg B, Petersen HT, Østerhus S: Salinitets bestemmelse. Øvelsesvejledning, HCA Tryk, København (19??) s-138-142

253. Knudsen M: Hydrography. The Danish Ingolf-expedition. Report (1899),1, p.23-161

254. Dittmar W: Report on researches into the composition of ocean-water collected by H.M.S.”Challenger” during the years 1873-1876. In Report on the Scientific Results of the Voyage of H.M.S.”Challenger”. Physics and Chemistry, (1884), I, p.139-230

255. Tornøe H: On the air in seawater. In The Norwegian North-Atlantic Expedition 1876-1878.Chemistry (1880),p.1-23

256. Krümmel O: Bericht über die Ergebnisse der Internationale Konferenz zur Erforschung der nordeuropäischen Meere in Stockholm 15 bis 23 juni 1899. Appended to letter of 5th August (1899) to the Minister der geistlichen Unterricht und Medizinalangelegenheiten, Berlin. Archived in Geheimes Staatarchive Preussischer Kulturbesitz, Berlin (1899), Rep.76-VC, Sekt.1, Tit. 11, Nr.11, Bd.1, p.275-285

257. Nansen F: Appendix 2 to Résolutions textuelles. Conférence Internationale pour l’Exploration de la Mer, Réunie à Stockholm (1899)

258. Pettersson O: Letter of 1898 to F.Nansen. Archived in the Oslo University’s Collection of Manuscripts, In Swedish, (1898), File 48

259. Anonymous: 2. Conf’erence Internationale pour l’Exploration de la Mer Réunie è Krisitania (1901) Première Partie, p.5

260. Wallace WJ: The development of the chlorinity/salinity concept in oceanography. Elsevier Oceanography Series, (1974), 7, p.148

261. Knudsen M: Letter of 31. December 1903 to Otto Pettersson. Archived in Gothenburg University Library’s Collection of Letters. In Danish. (1903)

262. ICES: Rapports et Procès-Verbaux des Réunie du Conseil Permanent International pour l’Exploration de la Mer (1909), 11(B), p.16-18

263. Anonymous: Association Internationale d’Océanographie Physique. Procès-Verbaux (1937), 4, p.52

264. Anonymous: Association Internationale d’Océanographie Physique. Procès-Verbaux (1949), 4, p.58

265. Smed J: Early attempts at determination of the salinity of Seawater from measurement of its electric conductivity. In Oceanographic History. The Pacific and Beyond. Papers from the 5th International Congress on the History of Oceanography. Editors K.R. Benson and P.F. Rehbock. University of Washington Press, Seattle and London (2002), p.369-373

266. Nielsen N: Matematiken i Danmark. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København. Vol. I: 1801-1908, published (1910);

267. Nielsen N: Matematiken i Danmark. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København. Vol. II: 1528-1800, (1912).

268. Veibel SE: Kemien i Danmark. Vol. I: Kemiens historie i Danmark (1939). Vol. II: Dansk Kemisk Bibliografi, 1800-1935, (1943). Vol III: Danske Kemikere, edited by Bodil Jerslev, (1968). Nyt Nordisk Forlag, Copenhagen.

269. Gillispie CC (Ed): Dictionary of Scientific Biography. Scribner's & Sons, New York, (1980)

270. Favrholdt D: Filosoffen Niels Bohr. Informations Forlag (2009), s.1-459

271. Knudsen H: Konsensus og konflikt – Organiseringen af den tekniske forskning i Danmark 1900-1960. Ph.d – afhandling Steno Instituttet, Afdelingen for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet. (2005), s. 1-431

272. Harnow H: Den danske ingeniørs historie 1850-1920. Århus: Systime. (1998), s.75-89, 140-142, 149-153

273. Wagner MF: Det polytekniske Gennembrud. Romantikkens teknologiske konstruktion 1780-1850. Århus: Aarhus University Press. (1999), s.269-271, 304-341

274. www.naturvidenskab.net ; Selskabet for Naturlærens Udbredelse

275. Servos JW: Changing Partners: The Mellon Institute, Private Industry, and the Federal Kilder og litteratur Patron. Technology and Culture. (1994), 35, s. 221-257

276. Dorph-Petersen P: Danmarks Naturvidenskabelige Samfund 1911-1961. København: Det Berlingske Bogtrykkeri. (1961), s.8

277. Foss A: Fritz Johannsen til Alexander Foss, RA, Alexander Foss’ Privatarkiv. 25. januar (1921), pk. 16.

278. Vinding P: G.A. Hagemann. København: G.E.C. Gad. (1942)

279. Lundbye JT: Den polytekniske læreanstalt 1829-1929. København: G.E.C. Gad.(1929)

280. Hansen J: Hovedtræk af Industriraadets Historie 1910-1935. København.(1935)

281. Munk Christiansen P, Sonne Nørgaard A: Faste forhold – flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Århus: Aarhus University Press. (2003)

282. Graae Fr: Dansk Videnskab og Udlandet. København: G.E.C. Gads Forlag.(1941)

283. Stang F: Norden som centralsted for internationalt videnskabelig arbeide. Foredrag ved det nordiske interparlamentariske delegeretmøte i Kristiania 29de juni 1917. Kristiania.(1917)

284. Widmalm S: 1995. ”Science and Neutrality: The Nobel Prizes of 1919 and Scientific Internationalism in Sweden”. I Minerva (1995), 33, s.339-360

285. Munch P: Erindringer 1914-18. Under den Første Verdenskrig (bd. 4). København: Nyt Nordisk Forlag.(1961)

286. Jacobsen JC: Martin Knudsen. Tale i Videnskabernes Selskabsmøde den 9.december 1949. Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs virksomhed 1949-50 (1950), s.1-7

287. Bohr N: Martin Knudsen. Tale i Videnskabernes Selskabsmøde den 9.december 1949. Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs virksomhed 1949-50 (1950), s.7-11

288. Ingram GA, Millero FJ: PSU – Practical Salinity Scale. Note to Oceanographers by Gay A. Ingram (ed.) Marine Chemistry http://oceanographers.net (2012)

289. Kullenberg G (ed): Studies in Physical Oceanography papers dedicated to professor Nils G. Jerlov in commemoration of his seventieth birthday. Københavns Universitet, Institut for Fysisk Oceanografi (1980),Report no.42, s.1-192

290. Thomsen H, Knudsen M: Instructions practique sur la determination de la salinité de L’eau de mer par méthode de titrage Mohr-Knudsen. Bulletin de l’Institut Océanographique (Foundation ALBERT Ist, Prince de Monaco), (1948), 45(930), s.1-16

Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1927 - 1928
Efterfølgende:
Holger Pedersen Johannes Hjelmslev