Mary Ann Cotton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mary Ann Robson
Mary Ann Cotton.jpg
'
Fødenavn Mary Ann Robson
Alias
Født den oktober 1832
Fødested Low Moorsley, Sunderland, England
Død den 1873
Straf
Dødsårsag Hængt i Durham fængsel
Drab
Antal ofre 20
Periode
Arresteret 1873

Mary Ann Cotton (oktober 1832 – marts 1873) var en engelsk seriemorder, som menes at have dræbt op til 20 mennesker, hovedsagligt med arsenik forgiftning

Tidlige Liv[redigér | redigér wikikode]

I oktober 1832 blev Mary Ann Robson, født i den lille engelske landsby, Low Moorsley, County Durham, som I dag kaldes Sunderland. Hendes barndom var ikke lykkelig. Hendes forældre var begge under 20 år gamle, da de blev gift. Hendes far Michael, var minearbejder og kunne dårligt brødføde sin familie, han var brændende religiøs og meget streng disciplinær over for Mary Ann og hendes bror Robert, og han var aktiv i metodistkirkekoret.

Da Mary Ann var 8 år gammel, flyttede hendes familie til byen Murton, hvor hun blev sendt til en ny skole, og der havde hun vanskeligheder med at finde nye venner. Kort efter de var flyttet faldt hendes far ca. 46 meter til sin død i en mineskakt i Murton kulmine.

Mary Ann var 14 år gammel, da hendes mor giftede sig igen. Mary Ann kunne ikke lide sin nye stedfar, Robert Stott, men hun kunne lide de ting, hans bedre løn kunne købe. Da Mary Ann var 16 år gammel, kunne hun ikke længere holde sin stedfars strenge opdragelse ud, så hun flyttede ud for at blive barneplejerske hos familien Edward Potter i den nærliggende landsby South Hetton. Hun gjorde tjeneste der i 3 år, hvorefter hun vendte tilbage til sin mors hus og uddannede sig som dameskrædderinde. Omkring dette tidspunkt mødte hun en kulminearbejder ved navn William Mowbray.

Ægtemand nr. 1 William Mowbray[redigér | redigér wikikode]

Mary Ann giftede sig i en alder af 20 år med William Mowbray i Newcastle, ved Tyne, og de flyttede snart til Plymouth, Devon. Parret fik 5 børn, hvoraf 4 døde af gastrisk feber (gastric fever) eller mavepine. William og Mary Ann flyttede tilbage til det Nordøstlige, og Mary Ann fik yderligere 3 børn, som alle døde, William blev formand ved South Hetton kulmine, og brandmand, på en dampbåd. Han døde af en tarmsygdom i januar 1865. William var forsikret hos British and Prudential Insurance office og som Williams enke modtog Mary Ann forsikringssummen på 35 pund ved hans død.

Ægtemand nr. 2 George Ward[redigér | redigér wikikode]

Kort tid efter Mowbrays død flyttede Mary Ann til Seaham Harbour, Durham, hvor hun indledte et forhold til Joseph Nattrass. Han var dog imidlertid forlovet til en anden kvinde, og Mary Ann, forlod Seaham, kort efter Nattrass' bryllup. I den tidsperiode, døde et af Mary Ann’s overlevede børn, en pige på 3½. Det lod hende tilbage med et barn, ud af de 9 hun havde født, Nattrass ville komme ind i Mary Ann’s liv senere.

Mary Ann flyttede tilbage til Sunderland og fik arbejde på Sunderland sygehus, (Sunderland sygehus, Huset for opvågningsstuer, for kuren af smitsomme feber, apotek og human samfund). Hendes eneste overlevende barn, Isabella, blev sendt hen for at bo hos Mary Ann’s mor.

På sygehuset, var en af hendes patienter, George Ward, en maskinarbejder. Efter et forhold giftede de sig i august, 1865, i Monkwearmouth. Imidlertid blev George ved med at lide af et dårligt helbred, og han døde i oktober 1866, efter lang tids sygdom, karakteriseret ved lammelse og tarm problemer. Den behandlende læge, gav senere vidneforklaringen, at Ward var en skrantende mand, men det overraskede han, at han døde pludselig. Endnu en gang modtog Mary Ann forsikrings pengene ved hendes mands død.

Ægtemand nr. 3 James Robinson[redigér | redigér wikikode]

James Robinson var skibsbygger ved Pallion, Sunderland, og hans kone, Hannah, var død kort tid forinden. James hyrede Mary Ann som husholderske i november 1866. Og en måned senere var James' baby død af gastrisk feber (gastric fever) han vendte sig mod sin husholderske for trøst, og hun blev gravid. Mary Anns mor, som boede i Seaham Harbour, County Durham blev imidlertid syg, og hun rejste øjeblikkelig hjem til hende. Hendes mor fik det bedre men begyndte så at klage over mavepine, og kort tid efter hendes datters ankomst døde hun. Hun døde i alderen 54, den 9 juni, ni dage efter datterens ankomst. Datteren Isabella fra ægteskabet med William Mowbray, kom med tilbage til Robinson husholdning, og kort tid efter fik hun mavepine og døde, ligeledes gjorde 2 af James andre børn. Alle 3 børn blev begravet med 2 ugers mellemrum, i april 1867.

Fire måneder senere blev den sørgende enkemand gift med Mary Ann. Deres baby, en datter som blev født i november, blev døbt Mary Isabella, i marts 1868, blev Mary Isabella syg med "familiesymptomerne" og døde. James var imidlertid blevet mistænksom over for sin kone, og da han tegnede en livsforsikring, opdagede han, at hun havde stiftet gæld for 60 pund bag hans ryg, og at hun havde stjålet mere end 50 pund, som hun skulle have sat i banken. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, da han opdagede, at hun havde fået hans børn til at pantsætte værdigenstande for sig. Han smed hende ud.

Ægtemand nr. 4 Frederick Cotton[redigér | redigér wikikode]

Mary Ann var desperat og boede på gaden, da hendes veninde Margaret Cotten, præsenterede hende for sin bror Frederick, en grubearbejder, som for nylig var blevet enkemand og havde mistet 2 af hans 4 børn, han boede i Walbottle, Northumberland, Margaret have været en reserve mor for børnene, Frederick jr. og Charles, i slutningen af marts 1870 døde Margaret Cotten af en ukendt mavelidelse, og overlod til Mary Ann at trøste den sørgende Frederick. Kort tid efter var hun gravid, med hendes 11. barn. Frederick og Mary Ann blev gift (Bigami) i september 1870 og deres søn Robert blev født tidligt i 1871. Kort tid efter fandt Mary Ann ud af, at hendes tidligere elsker Joseph Nattrass, ikke længere var gift og at han boede tæt på, i landsbyen West Auckland. Hun genopvækkede romancen, og pressede hendes familie til at flytte tættere på. Frederick fulgte snart hans forgænger i graven i december samme år, han døde af gastrisk feber (gastric fever), en livsforsikring var blevet tegnet på ham, og hans sønner.

To elskere[redigér | redigér wikikode]

Efter Fredericks død blev Nattrass hurtigt Mary Anns logerende. Hun fik arbejde som sygeplejerske hos forbrugsafgiftembedsmand, John Quick-Manning, som var ved at genvinde kræfterne efter kopper. Snart var hun gravid med hans barn, hvilket var hendes tolvte barn. Denne gang kunne det traditionelle hurtige bryllup ikke følge efter. Hvad med Cotton-børnene og Nattrass? Frederick jr. døde I marts, 1872 og babyen Charles snart efter. Kort tid senere blev Nattrass syg med gastrisk feber (gastric fever) og døde, lige efter at han havde ændret sit testamente til Mary Anns fordel.

Udbetalingen på den livsforsikring, som Mary Ann havde tegnet på Charles, ventede stadig på at blive hentet, og den var også blevet hentet, hvis ikke lige for en uforsigtig udtalelse.

Charles Edward Cotton død og ligsynet[redigér | redigér wikikode]

Mary Anns fald, kom da hun blev spurgt af sogne-embedsmand, Thomas Riley, om at hjælpe til med at passe kvinder, der havde kopper. Hun klagede over, at den eneste overlevende Cotton-dreng, Charles Edward, var i vejen og spurgte Riley, om han kunne blive sendt til fattighuset

Riley, som også arbejdede som West Aucklands assistentembedsmand, som afholder ligsyn ved mistænkelige dødsfald, sagde, at hun ville være nødt til at ledsage ham. Hun fortalte Riley, at drengen var syg og tilføjede at ”Jeg vil ikke være besværet af ham længe, han vil ryge ligesom resten af familien Cotton” Riley svarede ”Nej der sker ikke noget af dem slags – han er en fin og rask dreng” så han blev chokeret, da Mary Ann fortalte ham, at drengen var død. Riley gik til politiet og overbeviste lægen om at forsinke dødsattesten, indtil omstændighederne var blevet undersøgt.

Mary Anns første stop var ikke ved lægen men derimod hos forsikringsselskabet, hvor hun fandt ud af, at hun ikke ville få udbetalt pengene, før der var en dødsattest.

Et ligsyn blev holdt, og nævningene kom tilbage med dommen – naturlig død. Mary Ann påstod, at hun havde prøvet at lette Charles' sygdom ved hjælp af Salep-Gøgeurt, og at Riley ville have hævn, fordi hun havde afvist hans tilnærmelser.

Men en lokal avis, som havde interesse i historien, fandt ud af, at Mary Ann havde flyttet rundt i hele Nordengland, og at hun havde mistet 3 ægtemænd, en elsker, en ven, sin mor, og et dusin børn, og alle var døde af mavefeber.

Anholdelsen[redigér | redigér wikikode]

Rygterne blev til en konkret mistanke og dermed startede de retsmedicinske undersøgelser. Den læge som havde undersøgt Charles, havde gemt prøver, og disse blev testet positiv for arsenik. Han gik til politiet med resultatet og det medførte til at Mary Ann blev arresteret og at politiet beordrede opgravning af Charles' lig. Hun blev anklaget for mordet men retssagen blev forsinket på grund af fødslen af barnet som hun ventede med Quick-Manning.

Retssagen og henrettelsen[redigér | redigér wikikode]

Forsvaret påstod ved Mary Anns retssag, at Charles have indåndet arsenik, som var brugt som farvestof i det grønne tapet i Cotton-huset, og at det var det, han var død af.

Nævningene voterede i 90 minutter, før de fandt Mary Ann skyldig.

Avisen The Times korresponderende den 20 maj denne report: "Efter dommen viste kvinden kortvarigt stærke føleleser, men faldt snart tilbage til sin notoriske kolde opførsel. Og muligvis i håb om at få en mildere straf påstod hun ufortrødent, at hun var uskyldig i alle de forbrydelser, hun var dømt for."

Flere benådningsansøgning blev forelagt (Home Secretary) indenrigsministeren men til ingen nytte. Hun blev hængt i Durham, den 24 marts, 1873. Hun døde langsomt, fordi bøddelen, havde fejlbedømt faldet, som er nødvendigt for en ”ren” henrettelse.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]