Sygeplejerske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om den humane (menneskerelaterede) sygeplejerske. For artiklen om den veterinære (dyrerelaterede) sygeplejerske, se Veterinærsygeplejerske.
To polske sygeplejersker hjælper en patient med personlig hygiejne

En sygeplejerske udfører, leder, formidler og udvikler sygepleje. Sygeplejens kerneområde er omsorgen til de syge. Dette opnås primært gennem bevidst brug af de mellemmenneskelige relationer. Sygeplejerskens virkefelt er bredt defineret og kan lige så vel foregå uden for hospitalets rammer som inden for. En af de mest almindelige definitioner af sygepleje er formuleret af sygeplejeteoretikeren Virginia Henderson:

Citat Sygeplejersken skal bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden dertil. Citat

Sygeplejerskernes uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Frivillige Røde Kors-sygeplejersker ved en parade i Italien, 2007
Liliane Juchli, schweizisk sygeplejerske og nonne

Grunduddannelse[redigér | redigér wikikode]

Uddannelsen til sygeplejerske er en mellemlang videregående uddannelse, der er normeret til 3½ år. Sygeplejerskeuddannelsen læses på en professionshøjskole og fører frem til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje.

Adgangskravet for at blive optaget på sygeplejestudiet er enten:

Omkring årtusindeskiftet afskaffede Undervisningsministeriet betegnelsen "sygeplejeelev", som blev erstattet af "sygeplejestuderende" – hvilket betyder, at den tidligere elevløn er erstattet af SU under hele uddannelsen.

Sygeplejerskeuddannelsens syv semestre veksler mellem teoriperioderprofessionshøjskolen og praktikperioder på f.eks. sygehusafdelinger.

Praktikperioderne er tilrettelagt, således at hver sygeplejestuderende i løbet af uddannelsen vil komme til at stifte bekendtskab med kirurgisk og medicinsk sygepleje, psykiatri og hjemmepleje eller plejehjem.

Teorien giver de studerende grundlaget for at virke i praktikken, og indeholder et bredt udvalg af relaterede emner, herunder anatomi og fysiologi, pædagogik, psykiatri, lægemiddellære, sygeplejeteori, sociologi, jura, videnskabsteori, ergonomi m.m.

Efter endt uddannelse skal sygeplejersker selvstændigt[1]:

  • Udføre sygepleje. For eksempel avanceret sårpleje eller smertelindring til døende.
  • Planlægge og koordinere sygepleje. For eksempel sørge for, at kræftpatienter får et godt forløb, både mens de er indlagt, og efter de er udskrevet.
  • Formidle sygepleje. For eksempel rådgive diabetespatienter om, hvordan de skal lægge deres livsstil om for at undgå at få amputeret tæerne.
  • Udvikle sygepleje. Blandt andet sørge for at den udførte sygepleje hviler på forskningsbaseret viden.

Efter- og videreuddannelse[redigér | redigér wikikode]

Bestået dansk sygeplejeeksamen giver adgang til det akademiske 2-årige cand.cur.-studium (kandidat i sygeplejevidenskab), som kan læses på Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Institut for FolkesundhedAarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Efter bestået embedseksamen i sygeplejevidenskab kan man tage en ph.d.-grad i sygeplejevidenskab.

Samtidig giver sygeplejeeksamen adgang til udvalgte diplomuddannelserprofessionshøjskolerne og til udvalgte masteruddannelser på landets universiteter.

Organisation, erhverv og løn[redigér | redigér wikikode]

En canadisk sygeplejerske ved en kuvøse på Toronto Western Hospital i 1955

Sygeplejersker er organiseret i fagforeningen Dansk Sygeplejeråd (DSR) med formand Grete Christensen i spidsen. Også sygeplejestuderende har mulighed for at melde sig ind i DSR, som er medlem af Sundhedskartellet. Sygeplejestuderende har tillige mulighed for at blive medlem af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) under studietiden. Det er ikke en forudsætning for arbejdet som sygeplejerske (eller -studerende) at være medlem af disse organisationer.

Det er ifølge autorisationsloven forbudt at betegne sig 'sygeplejerske' uden Sundhedsstyrelsens autorisation.[2] I Danmark bærer både mænd og kvinder betegnelsen 'sygeplejerske', eftersom der er tale om en statsautorisation med én titlebetegnelse.[3] Den engelske title "nurse" og den norske "sykepleier" er fx ikke beskyttet på samme måde.[3] 97 procent af danske sygeplejersker er kvinder, mens 3 procent er mænd.[Kilde mangler]

Den månedlige basisløn for sygeplejersker, der er offentligt ansatte af regionernesygehusene, er i gennemsnit 23.953,- kr. netto.
Den månedlige basisløn for sygeplejersker, der er kommunalt offentligt ansat af KL, er i gennemsnit 25.187,- kr. netto.
Den månedlige gennemsnitsløn for privatansatte sygeplejersker er 36.320,- kr. inkl. pension.[4]

Sygeplejersker, der er ansat i lægepraksis som lægesekretærer, benævnes praksissygeplejersker. Hvis sådanne sygeplejersker også har konsultationsopgaver med patienter, benævnes de konsultationssygeplejersker.

Teoretisk grundlag[redigér | redigér wikikode]

Florence Nightingale, engelsk sygeplejeteoretiker

Definerende for sygeplejen er i stigende grad de humanistiske værdier. Dette er en forholdsvis ny udvikling for sygeplejen og er medvirkende til at give sygeplejersken egen fagidentitet. Frem til slutningen af det tyvende århundrede var lærebøger for sygeplejersker almindeligvis skrevet af læger, oftest med et markant naturvidenskabeligt synspunkt. Dette kan ses som et udslag af tanken om, at sygeplejersken først of fremmest skulle være lægens assistent. Først i de senere år er sygeplejersker begyndt at skrive egne lærebøger med større humanistisk indhold i takt med den stigende fokus på at adskille sig fra lægernes naturvidenskabelige tænkning.

Der bør, ud over indledningens definition, nævnes andre sygeplejeteoretikere, der har betydet meget i udviklingen af sygeplejen som selvstændigt fag gennem sidste halvdel af 1900-tallet. Her tænkes ikke mindst på Dorothea Orems egenomsorgsteori, Kari Martinsens værker og danskeren Merry Scheel, som bidrog til yderligere forståelse af begrebet omsorg.

Sygeplejens historie[redigér | redigér wikikode]

Sygeplejen er gennem den vestlige verdens historie blevet varetaget af mange forskellige. Som regel har den almindelige, lettere sygepleje været udført i hjemmene af huset kvinder, mens den sværere sygepleje har været religiøst betinget; især de kristne munke har haft en stor indflydelse på sygeplejen gennem sidste årtusinde.

Først i 1860 oprettedes den første egentlige, verdslige sygeplejeskole af Florence Nightingale, der under Krimkrigen drog sig en mængde erfaringer, der førte til et stort skridt fremad for sygeplejefaget. Dette har ført til, at sundhed og sygeplejen i dag er et selvstændigt erhverv, ligesom sygeplejen har etableret sig som en uddannelse, der kan føre til kandidatgrad samt videnskabelig forskning inden for sygeplejen.[5]

I 1950 blev de første syv mandlige sygeplejeelver optaget ved Rigshospitalets Sygeplejeskole. Det første hold mandlige sygeplejersker blev således færdiguddannet i år 1954.[3] I dag er andelen af mandlige sygeplejersker i Danmark 3-3,5 % af den samlede mængde sygeplejersker; dette tal har ligget rimeligt stabilt igennem de seneste årtier, og ligger et stykke under sammenlignelige lande som England og resten af Norden.[6]

Berømtheder med relation til sygeplejen[redigér | redigér wikikode]

Georgina Pope, amerikansk-canadisk oversygeplejerske
En tysk sygeplejerske

Danske sygeplejersker[redigér | redigér wikikode]

Udenlandske sygeplejersker[redigér | redigér wikikode]

Sygeplejeteoretikere[redigér | redigér wikikode]

Fra fiktion og litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder, links og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Livserfaring kan give rabat på sygeplejestudiet
  2. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, § 54.
  3. 3,0 3,1 3,2 Sygeplejersken - Danish Journal of Nursing, 2014, No. 12, page 23.
  4. Lønsammenligning. Fra DSR.
  5. http://kandidat.au.dk/sygepleje/ Kandidatuddannelsen i Sygepleje. Hentet den 30. maj 2014.
  6. Olesen, Mikkel Søren Bødker (17. oktober 2014). "Hvor blev mandsmodet fra 1954 af?". Sygeplejersken (Dansk Sygeplejeråd) 12/2014: s. 18-20. 
Elsie de Wolfe c1917.jpg Sygepleje & Sundhedspleje
Generelt: AutorisationslovenHjemmeplejeHospitalOmsorgPlejePlejehjemPræhospitalSocial- og sundhedsuddannelser i DanmarkSundhedsplejeSygehusSygeplejeSygeplejerskelovenSygeplejevidenskab
Plejepersonale (sygeplejepersonale og sundhedsplejepersonale): AkutsygeplejerskeBeskæftigelsesvejlederDiakon, DiakonisseHandicaphjælperHjemmehjælperOmsorgsmedhjælperPlejehjemsassistentPlejerSocial- og sundhedsassistentSocial- og sundhedshjælperSundhedsplejerskeSygehjælper (civil)Sygehjælper (militær)Sygepasser (civil)Sygepasser (militær)Sygeplejer (plejer)Sygeplejerske
Sygeplejeteoretikere: Virginia HendersonFlorence NightingaleMerry Elisabeth ScheelJoyce Travelbee
Fagforeninger, fagforbund, organisationer og virksomheder: Dansk SygeplejerådDSR BankFOA - Fag og ArbejdeFTFSundhedskartellet