Medal of Honor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Medal of Honor (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Medal of Honor)
De tre forskellige versioner af Medal of Honor. En for hæren, en fælles for flåden/marinekorpset/kystvagten og en for luftvåbnet.

Medal of Honor er den højeste amerikanske militære udmærkelse for tapperhed under kamp. Den kaldes også Congressional Medal of Honor, idet den uddeles af præsidenten i kongressens navn. Medaljen blev indstiftet af Abraham Lincoln i 1862 og er siden da blevet uddelt 3460 gange.

Grundlaget for medaljen er formuleret således:

"Præsidenten må i Kongressens navn tildele og overrække en Medal of Honor til et medlem af de væbnede styrker, der har udmærket sig selv ved fremtrædende tapperhed og frygtløshed under risiko for sit eget liv og udover hvad pligten kræver i en aktion imod en fjende af De forenede Stater"

Uddelinger[redigér | redigér wikikode]

Den foreløbigt sidste uddeling fandt sted 26. August 2013 da præsident Barack Obama tildelte medaljen til den nuværende soldat sergent Ty Carter for hans indsats i Aganistann. Hændelsen opstod angiveligt, da oprørere fra Taliban forsøgte at nedkæmpe en amerikansk militærpost i Nuristan-provinsen Siden Vietnamkrigens afslutning, har der været adskillige uddelinger af The medal of honor. Det har for det meste været til soldater der deltog i militære operationer før og under Vietnamkrigen, men hvor uddelingen har været forsinket af en eller anden årsag, kun 6 soldater i alt, fra militære operationer efter Vietnamkrigen, er blevet tildelt medaljen. De fire har været til:

  • Seniorsergent Gary Gordon og oversergent Randall Shughart, fra den amerikanske hærs specialstyrker, modtog begge The medal of honor posthumt, efter at de havde mistet livet heltemodigt under USAs bidrag til FNs fredsbevarende indsats i Somalia.

De havde meldt sig frivilligt til en redningsaktion, hvor en helikopter var styrtet ned i et fjendtligt område, den helikopter de var om bord på fløj over nedstyrtningsstedet, men de fløj så væk efter ordre fordi man var bange for at deres luftfartøj også skulle styrte ned. Efter at de var fløjet væk, anmodede de tre gange om tilladelse til at blive landsat 100 meter fra vraget, så de kunne sikre området, og vente på forstærkning, de to første gange blev anmodningen afslået fordi det var for farligt, og man anede ikke om nogen var i live. Da de anmodede om tilladelse den tredje gang, blev de spurgt om de vidste hvad det var de meldte sig til, og blev gjort opmærksom på at man ikke anede hvornår forstærkningen ville komme, blev anmodningen godkendt. De blev landsat 100 meter fra vraget, og da de ankom var en pilot i live. Da de opdagede at piloten var såret evakuerede de ham til en sikker lokalitet, hvorefter de kæmpede mod en større fjendtlig styrke for at beskytte ham, de var begge kun udstyret med en riffel og pistol hver. På et tidspunkt da Gary Gordon blev dræbt, gik Shughart ind til piloten, gav han ham den ammunition der var i helikopteren og Gordons, fortalte ham at Gordon var død, anmodede om hjælp over radioen, ønskede held og lykke til piloten, og gik ud til vraget, hvor han kæmpede til han døde. Piloten kæmpede til han ikke havde mere ammunition, og blev taget til fange af rebellerne, han blev løsladt 11 dage senere og lever fortsat i dag. Efter deres død, blev to krigsskibe bygget og opkaldt efter dem. Deres handlinger blev senere vist i filmen Black Hawk Down, hvor Randy Shughart blev spillet af Johnny Strong, og Gary Gordon af Nikolaj Coster Waldau.

blev tildelt medaljen posthumt for sin indsats under Irakkrigen. Under en ildkamp i april 2003 dræbte han sammen med en anden over 50 irakiske soldater tæt på Baghdads lufthavn, efter at hans enhed havde mistet en ud af to kampvogne. Han beskyttede en nødstation der var fuld af sårede amerikanere, som man var i gang med at evakuere. Den første kampvogn var blevet ramt af en flyvende granat og den anden var ved at løbe tør for ammunition, han beordrede så at de trak tilbage bag en mur, og evakuere de soldater der var blevet såret, imens han bemandede maskingeværet på den udbrændte kampvogn. Han blev under slaget dødeligt såret, og modtog medaljen den 21. januar 2005 posthumt af præsident George W. Bush. En have og en bygning i Tampa Bay Tekniske Universitet, et krigsskib, samt en skole og posthuset i Holiday i Florida er opkaldt i hans ære [1].

Under en aktion i Irak i april 2004 tæt på grænsen til Syrien, smed han sig selv og sin hjelm oven på en håndgranat en terrorist havde smidt da de var i gang med at anholde ham. Derved reddede han livet for flere af sin kammerater samt terroristen. Dunham døde senere af sine kvæstelser. Medaljen blev uddelt den 11. januar 2007 af præsident George W. Bush. Destroyeren USS Jason Dunham (DDG-109), ubådskasernen i Kings Bay i Georgia hvor Dunham var indskrevet fra 2001 til 2003 samt posthuset i hans hjemby er opkaldt i hans ære.[2][3]

Privilegier[redigér | redigér wikikode]

Modtagere af medaljen bliver også bevilget en række rettigheder dels via tradition og dels via lov.

Det er en tradition at alle andre soldater, sømænd og piloter, inklusiv officerer med højere rang helt op til præsidenten selv skal påbegynde honnøren. I det tilfælde at en højerestående officer træffer en modtager af Medal of Honor hilser officeren ikke soldaten selv men selve medaljen, og dog skal han forsøge at hilse på samme tid som soldaten selv.

Via lov har modtageren desuden følgende rettigheder.

  • Hver modtager har ret til at komme på Medal of Honor Roll der tillige giver retten til en speciel pension der den 1 december 2004 var på $1027 om måneden. Beløbet reguleres løbene.
  • Modtagere får et ekstra uniformstilskud
  • Modtagere har ret til lufttransporter reguleret via lov.
  • Der udstedes et specielt identitetskort som giver modtageren og dennes familie specielle gebyrer og vekselkurser
  • Børn af modtagere kan komme ind på alle USAs militære skoler og universiteter uden hensyn til almindelige adgangsbegrænsninger
  • Modtagere får deres pension forøget med 10%.
  • Siden 23. oktober 2002 modtager man også et specielt Medal of Honor flag.
  • Som med alle medaljer må modtageren bære medaljen på passende civilt tøj.
  • Modtagere må bære deres uniform når de vil, andre tidligere medlemmer af de væbnede styrker må kun dette ved særlige ceremonielle lejligheder.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]