Meridiankreds

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Verdens første meridiankreds opstillet i Observatorium Tusculanum som afbildet i Peder Nielsen Horrebow: Basis Astronomiæ, 1735.

En meridiankreds er et instrument til nøjagtig bestemmelse af himmellegemernes positioner. Instrumentet består af en kikkert, som kan drejes om en øst-vestlig akse, og som derfor kun kan rettes mod meridianen, syd-nord. Positionsbestemmelsen finder sted ved bestemmelse af stjernens højde og rektascension i kulminationsøjeblikket. Højden aflæses på en skala på instrumentet, tiden aflæses på et ur, som viser stjernetid. Meridiankredsen er opfundet af Ole Rømer under det latinske navn Rota meridiana.[1][2]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "lex.dk – Den Store Danske". Den Store Danske. 2016-12-07. Hentet 2023-12-27.
  2. ^ DBL

Koordinater: 48°12′45″N 16°17′29″Ø / 48.212519°N 16.291394°Ø / 48.212519; 16.291394