Metamfetamin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. mar. 2013, 23:24 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 37 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q191924)
Metamfetamin
Generelt
Systematisk navn (S)-N-methyl-1-phenyl-propan-2-amin
Andre navne Deoxyeferdrin, Methylamfetamin
Molekylformel C10H15N
Molmasse 149,24 i g/mol
CAS nummer [66142-81-2]
SMILES CC(CC1=CC=CC=C1)NC
Egenskaber
Smeltepunkt 175 °C
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Methamfetamin (Methylamfetamin) er et stimulerende sympatomimetikum dannet ved at påføre amfetaminmolekylet en methylgruppe, hvorved stoffet er blevet mere fedtopløseligt, hvilket gør at det får en 3-5 gange kraftigere virkning. Den psykiske virkning af stoffet er fuldstændig som amfetamins. Methamfetamin ligner almindelig amfetamin, molekylet er dog blevet substitueret med en methylgruppe på aminogruppen. Derved er stoffet blevet blevet mere lipofilt, hvilket gør stoffet mere potent.

Den typiske måde at indtage amfetamin på, er ved at sniffe stoffet op i næsen. Her passerer det let over næseslimhinden og ind i blodbanen. Efter få minutter vil amfetaminet været nået til hjernen, hvor det øger afgivelsen af transmitterstofferne dopamin og i mindre grad serotonin fra de synaptiske kløfter. Desuden vil amfetamin i store doser blokere genoptagelsen af dopamin og serotonin . Resultatet bliver en længerevarende stimulering af det postsynaptiske neuron.

Stoffets virkning

  • Øget energi og årvågenhed
  • Mindsket søvnbehov
  • Eufori
  • Øget seksualitet
  • Visuelle og lydmæssige hallucinationer (stemmer)

Bivirkninger

Der er en lang række bivirkninger ved indtagelse af stoffet:

  • Ændret søvnmønster
  • Spændinger i kæberne
  • Tab af appetit
  • Reduceret interesse i sex (efter nogen tid)
  • Kløe
  • Kvalme, opkast og diarré
  • Hyperaktivitet
  • Åndenød
  • Humørsvingninger og irritabilitet
  • Nervøsitet og angst
  • Aggressivitet
  • Panik og paranoia
  • Ufrivillige bevægelser og ticks
  • Falsk følelse af at være uovervindelig
  • Depression og selvmordstanker

Langsigtede bivirkninger ved jævnlig brug

  • Dødelige nyre- og lungesygdomme
  • Mulighed for hjerneskader
  • Permanente psykiske problemer
  • Reduceret immunforsvar
  • Leverskader
  • Hjerteanfald
  • Kraftig kløe