Dopamin
Dopamin, er et ""catecholamin"", der virker som neurotransmitter i centralnervesystemet. Dopaminmangel kan opstå, når der sker svigt hos de nerveceller, der normalt udskiller dopaminet.
Kemisk set er dopamin et monoamin, ligesom en række andre neurotransmittere: noradrenalin, adrenalin, serotonin og histamin.[1] I hjernen bliver dopamin syntetiseret ud fra stoffet DOPA (dihydroxyfenylalanin) som igen bliver syntetiseret ud fra tyrosin. Dopamin kan syntetiseres videre til noradrenalin, og det stof kan syntetiseres videre til adrenalin. Ved det kemiske syntese fra DOPA til dopamin medvirker et enzym kaldet DOPA-decarboxylase, mens der ved den videre syntese til noradrenalin medvirker enzymet dopamin-β-hydroxylase (DBH).[1]
I hjernen befinder dopamin-holdige nervecellers cellelegemer sig i strukturerne "den sorte substans" og det ventral tegmentale område. Herfra har de udløbere til store dele af forhjernen, blandt andet storhjernens hjernebark.[2] Ved Parkinson's sygdom ses et stort antal døde nerveceller i den sorte substans.[3]
Dopamin spiller en central rolle for udviklingen af mange adfærdsforstyrrelser, f.eks. er der en forhøjet risiko for at udvikle ADHD, hvis dopamin-produktionen er ude af balance.
Transmission [redigér]
I hjernen findes der på nerveceller forskellige proteiner der reagerer på dopamin efter de er frigivet af de dopamin-holdige nerveceller. Efter påvirkningen genoptager de dopamin-holdige nerveceller den frigivne dopamin ved hjælp af et protein kaldet dopamin-transporteren. Kokain og amfetamin nedsætter dette genoptag.[3]
Visse former for medicin til skizofreni hæmmer dopamintransmissionen.[2]
Henvisninger [redigér]
- ↑ 1,0 1,1 Lennart Heimer (1995). The human brain and spinal cord. Springer Verlag.
- ↑ 2,0 2,1 Torben Moos & Morten Møller (2002). Basal neuroanatomi. FADL's Forlag.
- ↑ 3,0 3,1 A. Longstaff (2000). Instant Notes Neuroscience.
 |
Stub Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
