Middelalderlatin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Middelalderlatin betegner sproget latin, som det blev talt og skrevet i middelalderen.

Middelalderen en periode på mange hundrede år med stor sproglig udvikling inden for perioden. Latin var uddødt som modersmål omkring slutningen af antikken, og det var et lingua franca – et fælles tale- og skriftsprog for munke og lærde, der havde andre sprog som modersmål.

Middelalderlatin er en videreførelse af klassisk latin fra århundrederne omkring Kristi fødsel, og skrifterne er præget af skribenterns modersmål i ordforråd og grammatisk opbygning. Nogle tekster er er stærkt præget af den tid og den kultur, de er opstået i, mens andre er strengt klassiske med Cicero som forbillede og med kun få middelalderlatinske gloser for nye begreber. Det giver fingerpeg om tekstens oprindelse inden for tid og sted.

Ordbøger[redigér | redigér wikikode]

Om middelalderlatin[redigér | redigér wikikode]

  • Lars Bøje Mortensen: Middelalderlatin – hvad var, og hvad er meningen? (på norsk) ISBN 82-12-01095-3